Gammeldags æbleskiver med hjemmelavet gløgg

Den kommende måned byder på et utal af dårlige æbleskiver og kedelig gløgg. Men sådan behøver det ikke være

Gløgg og æbleskiver skal serveres i rigtigt service og være hjemmelavet, før der for alvor er noget ved den traditionelle decemberkombination.
Gløgg og æbleskiver skal serveres i rigtigt service og være hjemmelavet, før der for alvor er noget ved den traditionelle decemberkombination. Foto: Annelene Petersen.

December truer. Ikke blot skal man slæbes igennem et mentalt maraton af sociale begivenheder med ”jule” foran - juleklip, julefrokost, julehygge, juleafslutning - hvor man skal sidde på små skamler og synge ”Søren Banjomus” og lime guirlander i kulørt karton, mens man hører på Celines mor, som man ikke kan udstå, mens hun taler om Celine, som man heller ikke kan udstå.

Man skal også spise skumgummiæbleskiver fra supermarkedet og drikke sur gløgg af engangskrus med plasticteskeer til de svampede rosiner - den kanoniserede menu, når der jules i de danske institutioner.

Og nej, det er ikke ens eget valg, for man kan ikke sige nej til æbleskiver og gløgg, uanset hvor tvivlsom serveringen ser ud. Jeg har prøvet, men ender altid med at sidde med fingre, der klistrer af gløgg og den bitre smag af fortrydelse klæbende til ganen. Engang tabte jeg den tomme paptallerken med flormelis ned over et mørkt sæt tøj og mistede kortvarigt viljen til at leve.

Samtidig bugner aviser og ugeblade af opskrifter på gløgg og æbleskiver. Lige så ens de industrialiserede produkter er i deres karakterløse tristesse, lige så forskellige er de stadig mere bizarre forslag til nye variationer. Der er ingen ende på, hvilke spirituosa og eksotiske krydderier man kan blande i gløggen, eller hvilke overraskelser man kan proppe i æbleskiverne. Jeg har set æbleskiveopskrifter med alt fra Nutella og nougat til fois gras og røget laks (hvis man laver alle fire varianter og blander dem i fadet, kan man virkelig overraske sine gæster, tænker jeg). Gløgg og æbleskiver er et blankt lærred, som madkunstnere med eller uden talent kan boltre sig på.

Når nu der ikke er nogen akut mangel på opskrifter, kan man spørge, hvorfor aftenskolehold og børnehaver og sognegårde ikke laver deres gløgg og æbleskiver selv? Svaret er enkelt: Fordi det er dyrt og besværligt.

En god gløgg består af vin fra en af de øverste hylder tilsat en mindre formue af sprut og ædle krydderier. Og intet normalt menneske gider stå i to timer og stege æbleskiver til Celine og hendes mor og resten af ungerne og deres forældre i 0. b.

Æbleskiver og gløgg skal serveres i hjemmet. Tilberedt med kærlighed og generøse mængder alkohol, sukker og smør og uden smålig skelen til hverken omkostningerne eller det faktum, at ens hår kommer til at stinke af stegeos. Og serveret i kongeligt porcelæn eller det, der ligner, for særligt udvalgte gæster, der har ladet bilen stå hjemme.

Og højst 10 gæster ad gangen, for der er en naturlig grænse for, hvor mange æbleskiver man er i stand til at lave, før man begynder at kede sig i spåner. Efter min erfaring går grænsen ved 40. Hvis man er 10 om at dele dem, er der fire til hver, og det er fint, for der er også en naturlig grænse for, hvor mange æbleskiver man er i stand til at spise, før man begynder at miste appetitten.

Disse to opskrifter er i den moderate ende af kreativitetsskalaen. Gløggen er mørk og maurisk, men uden rosiner, og æbleskiverne er med æble. Sådan som æbleskiver oprindelig var, selvom vi har glemt det, og derfor har svært ved at forklare den udenlandske kollega, hvorfor de hedder, som de gør:

”Hvad er æbleskiver?”

”Æbleskiver er stegt bagværk, som danskerne spiser til jul.”

”En slags æblekage?”

”Nej, der er ikke æbler i. Den minder om en pandekage, bortset fra at den er rund.”

”Hvilken form har en æbleskive så?”

”Det er den, der er rund.”

”En pandekage er også rund.”

”Ja, o.k., men den er rund og flad. Som en pandekage. Æbleskiven er rund og, øh, rund. Som en bold.”

”Eller et æble.”

”Ja, eller et æble.”

”Hvis den er rund, hvorfor kalder man den så en skive?”

Opskrifter

Æbleskiver med æble og mandler

  • 8 æg, skilt i hvider og blommer
  • tsk. salt
  • 150 g sukker
  • 125 g mandler, smuttede og finthakkede
  • 2 madæbler, skrællede og fintrevne
  • 1 tsk. kardemomme
  • 1 tsk. bagepulver
  • 1 dl fløde
  • 4 dl kærnemælk
  • 500 g hvedemel
  • 100 g smeltet smør
  • Smør til stegning

Pisk æggehviderne stive med saltet, og stil til side. Pisk blommerne med sukkeret, til det er helt opløst, og tilsæt mandler, æble, kardemomme og bagepulver. Hæld fløde og kærnemælk i, og tilsæt melet lidt ad gangen, mens der piskes. Når melet er helt opløst, hældes det smeltede smør i, og til sidst vendes æggehviderne i blandingen, som stilles i køleskabet i en time eller mere. Rør forsigtigt i blandingen, inden æbleskiverne steges i æbleskivepanden på sædvanlig vis. Anret på et fad, drys med sigtet flormelis, og giv blåbærsyltetøj til.

Gløgg med rom, vanilje og sort peber

Til ekstrakten (laves mindst en uge i forvejen):

  • 1 flækket vaniljestang (med kornene)
  • 25 sorte peberkorn, knust groft i en morter
  • 10 kardemommefrø
  • 1 stjerneanis
  • 1 appelsinskal (det gule skrællet i et bånd med en kartoffelskræller)
  • 5 dl mørk rom

Til gløggen:

  • 2 flasker rødvin (gerne en spansk tempranillo)
  • Mørk farin efter smag (men ikke for lidt)
  • 2 appelsiner med skræl, skåret i skiver

​​​​​​​Læg ingredienserne i et syltetøjsglas og hæld rommen på. Låg på, og lad trække i en uge. Eller en måned. Si gennem et kaffefilter. Hæld den filtrerede ekstrakt og rødvinen i en gryde, og varm forsigtigt op, uden at gløggen på noget tidspunkt koger. Tilsæt farin efter behag (rør, til sukkeret er helt opløst), og server i glas med appelsinskiver.