Der har i Folketinget den seneste tid udspillet sig et ideologisk slag om arveafgiften, som er den del af arven, der skal betales til staten ved dødsfald. De borgerlige partier finder afgiften uretfærdig. Hvorfor skal man betale penge til staten, når man dør, lyder det liberale argument, mens de røde partier påpeger, at en sænkelse eller afskaffelse af arveafgiften vil komme de rigeste til gode og bidrage til uligheden i samfundet.
Arveafgiften er en kompliceret størrelse, men hæng i: Der skal betales afgift af arv på mere end 289.000 kroner. 15 procent af den arv, som tilfalder de direkte arvinger – børn, stedbørn, forældre eller samlever med fælles bopæl i mere end to år - skal betales til staten.
Ubeslægtede eller fjernere slægtninge som onkler, tanter, nevøer og niecer eller blot gode venner skal af med lidt over 36 procent. Er du ægtefælle eller i registreret partnerskab med afdøde, slipper du til gengæld helt for at betale arveafgift, og det samme gælder for arv testamenteret til velgørende og almennyttige organisationer. Hvor meget, du skal betale af det, som modstandere af arveafgiften kalder for ”dødsskatten”, afhænger altså af din relation til afdøde.
I Sverige og Norge har man helt afskaffet arveafgiften i henholdsvis 2005 og 2014. Og Marianne Holdgaard, professor i familie- og arveret på Aalborg Universitet, forstår godt, at spørgsmålet også giver anledning til diskussioner i Danmark. Der er logiske argumenter på begge sider, siger hun, og mange har helt forståeligt opfattelsen af, at det ikke giver mening at skulle betale afgift af sine egne penge, når man dør.
”Man må jo sige, at man ved en afskaffelse af arveafgiften vil øge skellet mellem rig og fattig. De rige vil blive rigere, og det vil give en social skæv fordeling. Omvendt kan jeg sagtens forstå den anden holdning: Hvis man selv har tjent pengene og skal give dem videre. Det er jo logisk. Men ikke desto mindre betaler vi jo også skat af de penge, vi tjener,” siger Marianne Holdgaard.
En løsning kunne være at forhøje loftet for hvornår man skal betale afgift, mener hun. Altså at indrette systemet sådan, at man eksempelvis slipper for at betale afgiften, hvis arvebeløbet er under fem millioner kroner.
”Det vil være en stor hjælp for dem med knap så mange penge. At arve har betydning for at kunne klare sig godt økonomisk fremover, for eksempel at kunne få råd til udbetalingen på et hus. Der er immervæk forskel på eksempelvis at arve to millioner kroner og 25 millioner kroner.”
Arveafgiften rammer også familieejede virksomheder. Arveafgiften ligger på fem procent for familieejede virksomheder, som 9 ud af 10 danske virksomheder er. Tidligere har afgiften ligget på 15 procent, men den blev i 2017 sænket.
Men man må fra politisk hold også være opmærksom på et andet og måske lidt overset arveretligt område, siger Marianne Holdgaard. For familieformerne ændrer sig, flere lever som singler og har måske et tættere forhold til en søster, bror eller moster. Her rammer den høje arveafgift, og det er flere utilfredse over.
”Med arveafgiften rammer man meget hårdt de familieformer, der ikke er traditionelle. Hvis du er single, vil du tit have en meget tæt relation til eksempelvis din søster og mand og deres børn eller en moster. Den familieform bliver ramt af arveafgiften. Loven viser på den måde, hvilke familieformer man prioriterer, og hvilke familieformer man fra politisk hold synes er rigtige,” siger Marianne Holdgaard.