Alle sommerhuse har været besat denne sommer, men der lever stadig bornholmere, der kan huske, hvordan det var, da øen blev besat på den frygtelig måde – først af nazisterne og siden af de sovjetiske ”befrielsesstyrker”, der bombede både Rønne og Nexø i slutningen af Anden Verdenskrig.
Så sent som sidste år kunne Arne Engell-Kofoed fra Østermarie her i avisen fortælle om de mærkelige dage, da bornholmerne først jublede over befrielsesmeddelelsen i radioen fra Montgomery den 4. maj 1945, men allerede fik freden ødelagt om søndagen i samme uge.
”Dagen begyndte ellers godt. Vi holdt barnedåb i kirken, der var så fuld, at der i begyndelsen ikke engang var plads til os som dåbsgæster, selvom kirken dengang kunne rumme 1200 mennesker. Det skulle være en fredsgudstjeneste. Men så løsnede tyskerne på Bornholm skud mod russiske fly, og om mandagen og tirsdag kom de russiske fly og bombede Rønne og Nexø. Sådan ændrede situationen sig hurtigt for os bornholmere. Det var, som om det øvrige Danmark havde glemt os,” sagde den dengang 100-årige, men nu afdøde Arne Engell-Kofoed sidste år i et interview, der også omhandlede de voldsomme bombardementer af Bornholm og det efterfølgende år under russisk besættelse af Bornholm, inden bornholmere også kunne nyde friheden med et års forsinkelse.
Det er de samme dramatiske dage fra den 4. maj til bombningen af Bornholm ugen efter, som Bornholms Teater nu har levendegjort i forestillingen ”Besat”, som bliver den første forestilling i en bornholmerkrøniketrilogi om klippeøens nyere historie.
Næste år skal det så handle om fiskeriets nedtur i 1980’erne, og om to år kulminerer det hele under den legendariske vinter i 2010, hvor bornholmerne fik en hvid jul, de aldrig glemmer, fordi husene blev sneet inde, så de finanskriseramte bornholmere måtte rykke sammen, forklarer teaterchef Jens Svane Boutrup, der både er instruktør og idémand bag bornholmerkrøniken.
”Det er spændende at arbejde med den slags nedslag i historien, når man er et lokalforankret teater. For tanken er, at hver forestilling også skal sige noget om, hvem vi er som bornholmere, så det er forestillinger, der både taler ind i en lokal sammenhæng og en lokal selvforståelse til forskel fra de Holberg-forestillinger, som vi tidligere har kørt nogle somre,” forklarer Jens Svane Boutrup, der af samme grund har flyttet forestillingen til efter højsæsonen på Bornholm, så publikum bliver bornholmerne selv og de typisk lidt mere modne turistpar, der besøger øen, når familieferierne er forbi.
”Besat” udspiller sig i befrielsesdagene den 7. 8. og 9. maj 1945, hvor Rønne og Nexø bliver bombet i tre omgange af russiske bombefly, indtil tyskerne endelig overgiver sig.
”Det er måske den voldsomste begivenhed i hele Anden Verdenskrig for Danmark, fordi de to byer nærmest bliver lagt øde. Heldigvis er der ikke så mange, der dør, men det er meget voldsomt for bornholmerne, der får følelsen af at være blevet glemt som en brik i et storpolitisk spil, hvor uvisheden præger det hele. Man kan ikke få klare svar fra den danske regering, de vestallierede kommer ikke rigtig, tyskerne vil ikke overgive sig, selvom de har overgivet sig i resten af landet, og russerne, som burde være vores allierede, bomber os og opfører sig mildest talt barskt over for bornholmerne. For man sendte de værste bøller fra Østfronten til Bornholm, fordi man var bange for, at tyskerne svarede igen. Det er der mange historier om, men vi fokuserer på en enkelt familie i de få dage,” siger Jens Svane Boutrup og forklarer, hvordan forestillingen følger en mor (spillet af Sarah Boberg) og datter (Sarah Juel Werner), der flygter ud i et lille sommerhus.
En af idéerne med bornholmerkrøniken er at fortælle historien fra kvindernes side. Moderen i stykket er gift med en embedsmand, man aldrig møder, men hun har været vant til samarbejdspolitikken, mens datteren er mere rebelsk og kæreste med en kommunist. Og hun glæder sig til, at russerne skal komme og bygge en ny verden op, så der har man både en konflikt mellem mor og datter og mellem samarbejdspolitik og modstandskamp. Og det hele ramler sammen, da fjenden pludselig banker på døren i sommerhuset. Først i skikkelse af en tysk officer, der er deserteret og vil gemme sig fra russerne, og snart derefter af en russisk soldat. ”Og så har vi balladen med de fire mennesker klemt inde i et sommerhus,” som Jens Svane Boutrup siger.
”Det bliver meget dramatisk, men fælles for de fire mennesker er, at de alle er på flugt på den ene eller anden måde. I den forstand favner forestillingen meget bredere end Bornholm. For selvom det er en meget lokal historie, fortæller den noget om hele verden. Jo mere man zoomer ind på noget, jo klogere bliver man på, hvordan det hele hænger sammen. Derfor kan mange af de her lokale historier også være interessante for alle at kigge på, fordi man af en eller anden årsag får foldet noget ud, når man zoomer ind. Og her kan de bornholmske flygtningehistorier fra 1945 pludselig blive et billede på, hvordan det er at være flygtning – og hvordan det er at være menneske, når man pludselig står ansigt til ansigt med fjenden i en situation, man ikke ved hvor ender. For det er jo der, man virkelig får testet sine egne værdier og sin næstekærlighed, når det kommer til stykket,” siger teaterchefen om sin kommende forestilling.