Bjørn Nørgaard skildrer livet og døden på to tunge kirkedøre

Bibelens fortællinger er afgørende for at forstå, hvem vi er, og det er min opgave som kunstner at tolke dem og gøre dem vedkommende. Det siger Bjørn Nørgaard , der har lavet værket ”Alfa og omega” til Christianskirken i Fredericia

”Det har været stort at få lov til,” siger Bjørn Nørgaard om den bronzeportal, han har lavet til Christians-kirken i Fredericia. Her ses han under udformningen af portalen. – Foto: Christians-kirken
”Det har været stort at få lov til,” siger Bjørn Nørgaard om den bronzeportal, han har lavet til Christians-kirken i Fredericia. Her ses han under udformningen af portalen. – Foto: Christians-kirken.

For billedhuggere har der traditionelt set været to ting, som alle drømte om at opnå. Det ene var at lave en monolit – et værk, der hugges ud af én stor sten – og det andet at skabe en bronzeportal til eksempelvis en kirke. Og med sin nye bronzeportal ved Christianskirken i Fredericia kan kunstneren Bjørn Nørgaard nu endelig sætte flueben ved begge dele.

”Det har været stort at få lov til, da det er noget, jeg gerne har villet. Det er min første og nok også min sidste portal,” siger han.

Den et ton tunge bronzeportal ”Alfa og omega” blev indviet tidligere på året og fungerer nu som det nye indgangsparti i Christianskirken. Portalen er også med til at fuldende Bjørn Nørgaards udsmykning af kirken, som begyndte i 2007, hvor han lavede et alterparti og en stor glasmosaik med forskellige scener fra Bibelen. Ligesom ved den store glasmosaik forsøger Bjørn Nørgaard med sin portal at binde fortællinger fra Det Nye Testamente og Det Gamle Testamente sammen. Han begynder med Abraham, der ses som den ældste stamfader til Israels folk, og slutter med apostlen Paulus.

”Uden Abraham giver Det Nye Testamente jo ikke nogen mening, ligesom der heller ikke ville være nogen grund til, at Jesus hang på korset, hvis ikke Adam og Eva havde bidt i æblet. Der er et hav af referencer til Det Gamle Testamente i historierne om Jesus. Og det er vigtigt, at vi kender hele historien. Ellers giver kristendommen ikke mening,” siger han.

Portalens titel refererer til Jesus, der i Johannes’ Åbenbaring siger, at han er ”Alfa og Omega, den første og den sidste, begyndelsen og enden.” På den måde skal værket også ses som et symbol på livet og døden, siger Bjørn Nørgaard.

”Helt bogstaveligt er portalen både en indgang og en udgang, da det er her, man kommer ind og ud af kirken. Det har jeg valgt at gøre til et billede på livet og troen på begyndelsen og enden. Vi begynder med Abraham, der går til landet Kanaan og taler med Gud, som gør hans folk til det udvalgte folk. Senere erklærer Jesus, at alle er udvalgte. På den måde går vi ind i det hele med Abrahams pagt og ud igen med den ny pagt, hvor hele verden er disciple.”

Bjørn Nørgaard holder meget af alfa og omega-citatet, som han også har brugt i andre værker.

”Det er en fantastisk tekst. Johannes beskriver apokalypsen, men peger samtidig på det, der kommer efter. Det er ikke bare jordens undergang, men også det nye Jerusalem, der kommer igen. Fortællingen om, at jorden går under og genopstår, ligger meget dybt i os og har fulgt os gennem utallige generationer. Den passer også godt til vores tid, hvor vi nærmest frygter, at jorden går under hver anden dag på grund af klimaforandringerne,” siger han.

”Der er et hav af referencer til Det Gamle Testamente i historierne om Jesus. Og det er vigtigt, at vi kender hele historien. Ellers giver kristendommen ikke mening,” siger Bjørn Nørgaard. – Arkivfoto: Leif Tuxen.
”Der er et hav af referencer til Det Gamle Testamente i historierne om Jesus. Og det er vigtigt, at vi kender hele historien. Ellers giver kristendommen ikke mening,” siger Bjørn Nørgaard. – Arkivfoto: Leif Tuxen.

Bjørn Nørgaard har de seneste årtier lavet kunst til fire kirker, og det begyndte med Knebel Kirke på Mols i 1999. I den forbindelse forstod han forskellen på kirkekunst og den kunst, han ellers laver til det offentlige rum.

”Under indvielsen talte biskoppen, og mens han gjorde det, gik det op for mig, at min skulptur nu ikke længere var en skulptur, men et stykke kirkeinventar. Det var en underlig fornemmelse. Jeg er jo et moderne menneske, der mener, at kunsten er fri og uafhængig. Men selvom jeg stadig så det som en skulptur, måtte jeg erkende, at den fra nu af ville indgå i kirkelige handlinger og blive modtaget på en anden måde. Sådan er det også med værkerne til Christianskirken,” siger han.

Bjørn Nørgaard har tidligere beskrevet sig som en håbefuld tvivler, og han mener ikke, at det trosmæssigt har ændret noget for ham at arbejde med kirker og Bibelens fortællinger. Når han laver kirkelig kunst, prøver han også at holde det religiøse helt ude af billedet.

”Der er et hav af referencer til Det Gamle Testamente i historierne om Jesus. Og det er vigtigt, at vi kender hele historien. Ellers giver kristendommen ikke mening,” siger Bjørn Nørgaard. – Arkivfoto: Leif Tuxen.
”Der er et hav af referencer til Det Gamle Testamente i historierne om Jesus. Og det er vigtigt, at vi kender hele historien. Ellers giver kristendommen ikke mening,” siger Bjørn Nørgaard. – Arkivfoto: Leif Tuxen.

”Når man arbejder med billedmateriale, skal man kunne holde sig til sine kunstneriske idéer og principper. Det er dem, der bestemmer, hvordan værket bliver udformet. Hvis jeg havde ladet mig styre af noget religiøst, mens jeg lavede portalen, var jeg bare endt med at lave noget lirumlarum. Jeg er nødt til at sige, at her er det mig, der bestemmer, og så må Gud bestemme noget andet. Jeg laver ikke forkyndelse – det må præsten tage sig af bagefter,” siger han.

Af samme grund vil Bjørn Nørgaard også kalde sit forhold til Bibelen for kunstnerisk.

”Jeg mener, Bibelens for-tællinger har helt afgørende betydning for, at vi overhovedet kan fatte, hvem vi selv er. Uden de historier farer vi vild. Vi skal have dem med, og her er det min opgave som kunstner at sørge for at tolke dem og gøre dem vedkommende.”