Bornholm i centrum for makaber mordsag

I Katrine Engbergs nye krimi, ”Isola”, skal løsningen findes i fortiden

Katrine Engberg hører til i toppen af dansk krimilitteratur. Lige nu er hun aktuel med sin femte krimi, titlen er ”Isola”, og den bærer de samme kendetegn som de tidligere fra forfatteren: gode person- og egnsbeskrivelser, et godt plot, en spændende historie, og sprogligt er den stilsikker og velskrevet, men dog også præget af lovlig lange tomgangspassager, man godt kunne have undværet.

”Isola” byder på et gensyn med Engbergs faste rolleindehavere: Jeppe Kørner og Anette Werner, begge politiefterforskere, og Esther de Laurenti, der er ved at skrive en biografi om den kvindelige, nu afdøde, danske antropolog Margrethe Dybris. Jeppe har søgt orlov fra politiet i København og er draget i eksil til Bornholm, hvor han har fået fast job som skovarbejder. Imens står Annette, hans kollega, tilbage med en mordsag i hovedstaden. Jeppe er dog ikke helt alene på klippeøen. Hans gode veninde, den noget ældre Esther, har fået lov til at slå sig ned i Margrethe Dybris’ hus i Bølshavn på Bornholm. Den verdenskendte afdøde antropologs to børn har venligst lånt huset til Esther og også givet hende lov til at læse moderens efterladte breve.

Imens volder mordsagen i København problemer. Et makabert ligfund ved legepladsen i Øster Anlæg presser afdelingen for personfarlig kriminalitet. Det er i første omgang ikke muligt at identificere afdøde, men blandt andet via kufferten, hvori den ene halvdel af det oversavede lig blev fundet, fører sporet efterhånden til Bornholm, og efterforsker Anette Werner drager af sted til Rønne.

Selvom kollega Jeppe er på orlov, drages han hurtigt ind i sagen. I første omgang handler det om at få slået fast med sikkerhed, hvem den afdøde er. Og det skal vise sig at være lidt vanskeligere end først antaget. Sideløbende med denne del af historien og andet politiarbejde studerer Esther de Laurenti breve i det gamle hus i Bølshavn.

Det skal vise sig, at der er en sammenhæng mellem den aktuelle mordsag og det liv og de problemer, som den afdøde antropolog skriver om i sine efterladte breve.

Her fortæller den enlige akademikermor til to om den opsigt, hun vækker i lokalsamfundet, da hun vælger at flytte fra hovedstaden til Bornholm, hun beretter om den rige familie med den magtfulde patriark i spidsen, om den underkuede hustru og om mere eller mindre ødelagte børn med ar for livet, og efterhånden som historien skrider frem, knyttes fortidens synder sammen med nutidens.

Det er altså i høj grad fortidens synder, der danner grundlag for den nutidige forbrydelse, og der er mange lag at holde styr på, efterhånden som historien breder sig ud.

Men alt i alt er man godt underholdt, og igen bemærker man den omfattende research, der som et solidt fundament bærer historien.