Som en perle uden snor i det blå ocean / drager du os til dig, byder op til morgenda’en / rummer vores længsel, gir’ den kraft til handlemod / kalder rigets unge: Landets sande hjerteblod.
Ovenstående er omkvædet i sangen ”Drømmenes ø”. Den er skrevet af Simon Lægsgaard og Rasmus Skov Borring til millionprojektet Ungdomsøen, som i lørdags blev indviet ved et stort arrangement, hvor omkring 1.000 mennesker deltog. En af dem var 18-årige Agnete Gundersen Hjøllund, og for hende var sangen dagens højdepunkt.
– Foto: Christopher Hesselberg/Ungdomsøen.
”Det var så smukt at synge den her sang for første gang sammen med alle mulige unge på tværs af alder og religion. Så forstod man virkelig, at det her skal være et samlingssted for alle,” siger hun.
Ungdomsøen er det gamle Middelgrundsfort, der blev bygget i slutningen af 1800-tallet som en del af Københavns befæstning. I 2015 blev fortet købt af A.P. Møller og Nordea Fonden, der gav den til den danske spejderbevægelse. Øen skal nu være ø et fristed for unge mellem 15 og 25 år og administreres af Fonden Ungdomsøen.
Lisbeth Trinskjær, der er formand for fonden, fortæller, at man har spurgt unge fra hele landet, hvad de gerne vil bruge øen til.
”De siger, at de gerne vil kunne mødes med andre unge, som ikke nødvendigvis ligner dem selv. Derudover bekymrer de sig for fremtiden – for eksempel i forhold til klimaudfordringerne, og så bekymrer de sig for unges mistrivsel i dag. Øen skal derfor være et sted for dem, hvor der kan skabes håb for fremtiden, og hvor den ellers meget loyale ungdom får mulighed for at bryde rammerne og skabe nye veje. For det tror vi, der er brug for,” siger hun.
Netop muligheden for at have sit ”eget rum” ser Agnete Gundersen Hjøllund, der er aktiv i Det Danske Spejderkorps og bor i Søllested på Lolland, som afgørende.
”Her kommer der ikke til at være andre, der blander sig. Det bliver os selv, der skal planlægge og styre det,” siger hun.
På Ungdomsøen skal man kunne komme alene eller som del af en gruppe. Man kan benytte sig af øens lokaler og selv skabe arrangementer, ligesom man kan deltage i festivaler, koncerter og andre oplevelser, der er arrangeret af unge.
”Vi håber, at de unge finder på noget, vi andre slet ikke har fantasi til,” siger Lisbeth Trinskjær.
I en tid, hvor der er masser af tilbud for unge, åbnes Ungdomsøen på sin vis midt i et mættet marked. Men den kan bidrage med noget, som ikke findes i forvejen, mener hun.
”For det første er det jo en ø, som på den ene side ligger tæt på byen, men som på den anden side er et sted, man ikke lige kan komme fra igen. Og den er stor nok til, at der kan foregå en masse forskellige ting samtidig. Men så er det også nyt, at der i alle andre sammenhænge er nogen, der vil have noget ud af det. Flere medlemmer, kunder i butikken og så videre. Men her er mange aktører gået sammen om at skabe noget større og uegennyttigt,” siger hun.
Nordea Fonden har støttet renoveringen af øen med 128 millioner kroner, og Dansk Ungdoms Fællesråd, Roskilde Festival, Højskolerne, Friskolerne, Efterskolerne og landets fem spejderkorps er blandt samarbejdspartnerne, der står bag projektet. De repræsenterer til sammen mere end 670.000 medlemmer.
En af de aktører, der var til stede ved lørdagens åbning, var Egmonthøjskolen, der ligger i Hou syd for Aarhus, og hvor en del af eleverne har handicap eller funktionsnedsættelser. Højskolens forstander, Søren Kristensen, og seks af skolens elever deltog. En af eleverne var en af de tre, der fik overdraget en fysisk nøgle som symbol på, at øen nu tilhører landets ungdom. Fra en opløftet Søren Kristensen lyder det, at øen er et ”vildt” projekt, der viser, ”at vi er med- og ikke modmennesker”.
”Det er historisk-poetisk og rent Grundtvig, at Ungdomsøen er lavet på et tidligere militært anlæg. Tidligere blev øen brugt til at forsvare landet ud fra en krigsterminologi, og nu bliver den til et væksthus for demokrati, visioner, drømme, håb og handlinger for den opvoksende generation. Det er demokratisk stangspringeri,” siger han og tilføjer, at Ungdomsøen også kan blive modvægt i et samfund, der ellers – mener han – har tendens til at tryne og trykke de unge.
”Der skal ikke afleveres eller evalueres noget på øen, der skal ikke gives karakterer for det, der foregår derude. Nu er det op til de unge at gribe muligheden, og det har jeg en fornemmelse af, at de vil gøre.”
Det vil i hvert fald Agnete Gundersen Hjøllund. Hun vil besøge øen flere gange årligt for at mødes med andre unge fra hele landet. ”Jeg håber at få en masse oplevelser ud over det sædvanlige. Jeg kunne godt tænke mig at lave vandaktiviteter derude og også gå på opdagelse i det gamle fort,” siger hun.