De har stået for at skabe kostumer og scenografier til gigantiske forestillinger i store operahuse og teatre. Sammen har de arbejdet på ”Mestersangerne i Nürnberg” på Royal Operahouse i London, Mozarts ”Idomeneo” på Wiener Staatsoper i Østrigs hovedstad, Wien, og ”Cavalleria rusticana” af Pietro Mascagni på Det Kongelige Teater. Senest har de i 2019 kreeret kostumer og scenografi til balletten ”Sylfiden” af August Bournonville på Det Kongelige Teater, der stadig viser balletten på streamingsiden KGL Xtra.
Hvem er de to, der bliver rost til skyerne for deres magiske og nytænkende kostumer og scenografier? Det er såmænd to danske kvinder, 50-årige Anja Vang Kragh og 48-årige Mia Stensgaard.
De viser rundt i det, de kalder ”Tårnstudiet”, som er deres kontor på Vesterbro i København. Der ligger bunker af papirer og tekstiler – ja onde tunger ville sige, at de roder. Journalisten hopper rundt på den anden side af skærmen, da hun slet ikke er til stede, men bliver vist rundt gennem videotjenesten Facetime.
Rodet i deres fælles atelier skyldes, at de for nylig har afleveret et projekt til Glyptoteket i København. Det netop genåbnede museum viser værker af den franske billedhugger Auguste Rodin på en udstilling, der ud over Rodins skulpturer og tegninger også indeholder genstande fra hans private antiksamling – altsammen er sanseligt iscenesat af Anja Vang Kragh og Mia Stensgaard, der bruger deres ekspertise fra scenekunsten til at udtrykke Rodins egen teatralske måde at udstille og iscenesætte værker på.
Udstillingen er langtfra den første, som de to samarbejder om. Faktisk har de arbejdet tæt sammen de sidste 30 år. De mødte hinanden på Danmarks Designskole, hvor de begge var på beklædningslinjen. De blev hurtigt gode venner og sparringspartnere og flyttede sammen i en lejlighed i København. Da Anja Vang Kragh blev færdiguddannet fra Designskolen, tog hun af sted til Paris.
”Jeg ville arbejde for Dior og var væk i otte år. Mia blev færdiguddannet scenograf fra Teaterskolen og har brugt de år, jeg var væk, til at fyre den af, boltre sig og lave kæmpe scenografier og flotte kostumer,” siger Anja Vang Kragh.
Og sådan gør de gennem hele interviewet. Roser hinanden. De kalder hinanden for deres største fans, og derfor virker det heller ikke mærkeligt, at det var Mia Stensgaard, som kæmpede for, at Anja Vang Kragh kom tilbage til Danmark.
”Jeg har altid drømt om, at Anja og jeg skulle arbejde sammen. Jeg var træt af at arbejde alene, så da Anja endelig kom hjem, begyndte vi at samarbejde. Jeg stod for scenografi, og Anja lavede kostumer. Det var næsten som om, at det havde vi gjort altid,” siger hun.
Deres første forestilling med den arbejdsdeling var tilbage i 2011, hvor de skabte scenografi og kostumer til operaen ”Cavalleria rusticana” på Det Kongelige Teater. Anja Vang Kragh havde forladt modeverdenen og trådte nu ind på ukendt grund, som hun gav sig i kast med scenekunsten. Selvom hun ikke er meget for at sammenligne mode- og teaterverden, taler hun mest begejstret om de mange forskellige led, man arbejder med, når man står for kostumerne til eksempelvis en stor operaopsætning.
”I teaterverden arbejder man med unge, gamle, instruktører, dansere, skræddere, hattemagere og sangere bare for at nævne nogen. Det er spraglet og fantastisk,” siger hun og kalder arbejdet en ”gavebod”.
Når de to skal sætte ord på, hvorfor lige netop de er et stærkt team, peger de på, at instruktørerne ønsker, at der skal være en sammenhæng mellem scenografien og kostumerne, for hvis scenografien lever i én verden og kostumerne i en anden, bliver det ikke et samlet værk. Og det er netop her et langvarigt venskab og samarbejde spiller ind, forklarer de.
Men det er også hårdt og udmattende at stå bag så store opsætninger, som de to har gjort. Tilbage i 2018 begyndte drømmen om den ultimative frihed at plante sig. Publikum henvendte sig ligefrem, fordi de ønskede Anja Vang Kragh og Mia Stensgaards univers i eget hjem og på arbejdspladsen. Muligheden for frit at arbejde med motiver og fordybelse i et tekstilunivers førte til etableringen af firmaet Vang Stensgaard, som netop laver tekstiler til boliginteriør som gardiner, billedtæpper, rumdelere og tapeter.
Mens Mia Stensgaard var stærkt fokuseret på det nye firma og derfor satte andre større produktioner på hold, ringede en gammel samarbejdskollega, balletmester ved Den Kongelige Ballet, Nikolaj Hübbe, og forsøgte at overtale hende til at sige ja til en ny opsætning af balletten ”Sylfiden”. Han fandt ud af, hvordan han skulle snog sig, hvis han skulle lykkedes med at overtale hende. Han endte med at spørge kækt: ”Hvorfor kan det der gardinfirma ikke lave Sylfiden?”
Og det kunne Mia Stensgaard ikke sige nej til. Aftalen lød, at opsætningen skulle bestå af deres tekstiler, motiver og mønstre. Og sammen skulle Mia Stensgaard og Anja Vang Kragh stå for både kostumer og scenografi.
”Pludselig var vi på arbejde med hinanden. Normalt har jeg stået med kostumerne, og hun med scenografien. Så har vi bare hilst på hinanden i løbet af dagen. Men i ’Sylfiden’ var alt smeltet sammen,” siger Anja Vang Kragh.
Og tager man et kig på deres nye firmas hjemmeside, er det tydeligt, at det er lige netop her, udgangspunktet ligger for opsætningen af ”Sylfiden”. Sylfiderne og heksene er klædt i print, som makkerparret har håndmalet, klippet og sammensat, ligesom scenografien også er det.
Og hvor henter de to så deres inspiration til kostumer og scenografi? I manuskriptet og de mennesker, de arbejder sammen med, lyder svaret.
”Ligesom en Sherlock Holmes kravler vi ind i historien og åbner forskellige døre. Vi sidder ikke med et hvidt papir og skal finde på det hele. Hvis det er en gammel opera, går vi ind i tiden, den er skrevet i, fremkalder den underlæggende historie, og får det svejset sammen med nutiden,” siger Anja Vang Kragh.
”Nogle gange kan man få hamret på en vene, som bare sprøjter materiale tilbage i hovedet på én – andre gange skal der hakkes og hugges lidt mere. Men materialet vokser altid ud af det givne objekt,” siger Mia Stensgaard.
De kreative kompagnoner har hver deres styrker. Mia Stensgaard er god til at fremkalde den underliggende fortælling og til at gå ind i mørket og finde det dystre og kontrastfulde i karaktererne, fortæller Anja Vang Kragh. Mia Stensgaard supplerer med, at Anja Vang Kragh er drevet af et mere frit fabulerende og ekspressivt udtryk med ”en sjælden sans for form og farve”, som kollegaen udtrykker det.
Selvom makkerparret vil fokusere på det, de kalder deres con amore-projekt, hvor de skaber tekstiler til private og erhverv, har de dog andre ting i støbeskeen. Kostumer og scenografi med deres aftryk vil man kunne se i tv en gang i den nærmeste fremtid. Mere kan de ikke sige.