De 10 vigtigste religiøse begivenheder i nullerne

Det forgangne årti har budt på en myretue af modstridende tendenser med religiøse fortegn

Med George W. Bush fik USA i 2001 deres mest åbenlyst religiøse leder i flere generationer. Præsidentens konservative religiøse standpunkt og støtte til ligesindede kirkelige organisationer fik konsekvenser for emner som abort, homoseksualitet og religionsundervisning i skolerne.
Med George W. Bush fik USA i 2001 deres mest åbenlyst religiøse leder i flere generationer. Præsidentens konservative religiøse standpunkt og støtte til ligesindede kirkelige organisationer fik konsekvenser for emner som abort, homoseksualitet og religionsundervisning i skolerne. .

Mange verdensbegivenheder i religionens tegn har sat deres præg på det 21. århundredes første årti. Det har kriblet med stærke åndelige kræfter, ændrede rettigheder for homoseksuelle og diskussion af muslimske værdisæt kontra terrorhandlinger.

Den amerikanske religionsportal Beliefnet.com har lavet en oversigt over de vigtigste religiøse begivenheder, som prægede årtiet 2000-2009. Oversigten er lavet ud fra en amerikansk synsvinkel. Vi bringer oversigten her:

Da terroren kom til verden
Det nye årti åbnede døren med et verdensomspændende chok i form af to skyskrabere, fire fly og over 3.000 døde. Terrorangrebene på World Trade Center ændrede verden og gjorde begyndelsen af 00erne til et sårbart sted at opholde sig. Termer som Jihad og Al Qaeda blev føjet til den indre ordbog, og en hidtil uset interesse for islam svømmede i kølvandet på angrebene hvem var de, fjenderne, og hvad var deres ideologiske og religiøse ståsted? 

Denne undersøgen af islamiske værdier blev ikke mindre efter mordet på den hollandske filmproducer Theo Van Gogh i 2004, terrorbomberne i Madrid senere på året og dem i London i foråret 2005. Alle angreb blev udført af ekstremistiske muslimer. 

Modreaktionerne lod sig føde i form af ny lovgivning i forskellige europæiske lande, der blandt andet forbød muslimsk hovedbeklædning i skoler og opførsel af minareter. 

Irak krigen mod islam
Krigen mod islam. Sådan anså mange invasionen af Irak i 2003. Både den konservative højrefløj og de mere liberale troende i USAs religiøse landskab var meget aktive i debatten og fandt beviser i Bibelen på det rigtige eller forkerte i krigen.

Ikke alene i USA fik Irak-krigen følger, mens antallet af faldne amerikanske soldater steg. I Irak blev invasionen begyndelsen på en blodig borgerkrig mellem shia- og sunnimuslimer, der ellers havde levet fredeligt side om side i århundreder. Religionen befandt sig endnu engang midt i orkanens øje.

Præsident lod sig lede af troen
Med George W. Bush fik USA i 2001 deres mest åbenlyst religiøse leder i flere generationer. Præsidentens konservative religiøse standpunkt og støtte til ligesindede kirkelige organisationer fik konsekvenser for emner som abort, homoseksualitet og religionsundervisning i skolerne. Også forskningen i de for eksempel på sigt livsvigtige stamceller blev sat i stå på grund af en tiltagende skepis overfor videnskaberne.

Pendulet svingede dog efterhånden den anden vej, da tabstallene i Irak-krigen, som præsident George W. Bush havde indledt, forværredes, og den amerikanske økonomi spillede fallit. Dermed blev vejen banet for præsident Barack Obama, der blev indsat i embedet i 2009.

Ateismen fløj lettere
Om George W. Bushs konservative ledelsesnormer påvirkede det religiøse klima i USA i så høj grad, at ateismen slog rødder under det første årti i det 21. århundrede, vides ikke. Men det er et faktum, at antallet af kristne i USA ifølge American Religious Identification Survey fra 2008 dalede fra 86% i 1990 til 76% i 2008. Antallet af amerikanere, der betegnede sig selv som værende uden tilhørsforhold til en religion, voksede i samme periode fra 8.2% til 15%.

En mængde forskellige fortalere for ateismen markerede sig i samme periode i diverse udgivelser om emnet, for eksempel Richard Dawkins i "The God Delusion", Daniel Dennet i "Breaking the Spell" og Sam Harris med "The End Of Faith".

Krig splitter fortsat Det hellige land
I den anden ende af verden gik en forestående fredsaftale mellem palæstinensere og israelere til bunds, da premierministerkandidaten Ariel Sharon steg til tops på Tempelbjerget i Jerusalem med 1000 israelske politimænd. Det var i juli 2000. Ti år senere befandt parterne sig om muligt endnu længere fra freden efter et årti med hævntogter og selvmordsbomber fra begge sider i religionens navn.

Både den israelske leder Ariel Sharon og den palæstinensiske leder Yasser Arafat var ved udgangen af årtiet sat ud af det politiske spil Sharon på grund af en hjerneblødning i 2006, der forhindrede ham i at fortsætte i politik, og Arafat fordi han afgik ved døden i 2004.

Evolution kontra guddommelig indgriben
Modstridende holdninger til skabelsen var også på dagsordenen i årtiet, der gik. Sagen, der delte vandene, begyndte i 2004 og tog udgangspunkt i, om skolelærere måtte undervise deres elever i, at evolutionslæren blot var en teori og ikke et faktum. Retten i Pennsylvania afgjorde, at dette var i strid med den amerikanske forfatning. Det var ikke lovligt at udbrede læren om intelligent design - at universet blev skabt med guddommelig indblanding udenom evolutionen - som et uomtvisteligt faktum.

Verden tog afsked med paven
En æra afgik ved døden med pave Johannes Paul IIs bortgang den 2. april 2005. Johannes Paul IIs embedstid var præget af dybe paradokser. På den ene side tog han utraditionelle metoder i brug i sin gerning og signalerede en langt større grad af åbenhed end sine forgængere; på den anden side var han dybt konservativ, hvad angik emner som abort, prævention og udnævnelse af kvindelige præster. 

Han besøgte langt flere lande end nogen pave før ham og opfordrede gang på gang kristne, muslimer og jøder til øget samarbejde og samhørighed.

Kirken versus homoseksuelles rettigheder
Skismaet mellem magtfulde religiøse institutioner verden over og diskussionen om homoseksuelle præster i disse bølgede frem og tilbage i det forgangne årti. Pave Benedict XVI kom i 2005 med en officiel udmelding på den katolske kirkes vegne: Kirken accepterede ikke homoseksualitet, og de, der enten selv var homoseksuelle eller støttede denne kultur, var forment optagelse på præsteseminarerne.

I USA var debatten om dette emne også højlydt mellem forskellige religiøse institutioner. Flere amerikanske stater ville tillade ægteskab mellem homoseksuelle, mens Uganda på den anden side af kloden i 2009 tilsluttede sig 37 andre afrikanske lande og gjorde homoseksualitet ulovligt og strafbart.

Buddhister i skudlinien
I Myanmar demonstrerede buddhister i 2007 over landets økonomiske situation sammen med studenter og politiske aktivister. Juntaen endte med at slå oprøret ned hårdt og brutalt.

Også i Tibet fik buddhisterne regimets magt at føle, da aktivister protesterede over Kinas undertrykkelse af tibetanerne op til OL i Beijing i 2008. Det kom til voldelige sammenstød, og kineserne beskyldte Dalai Lama for at stå bag initiativet. Dette benægtede den religiøse leder, mens han fordømte volden.

Nye protestantiske ledere i USA
Den gamle garde af religiøse protestantiske ledere i USA blev udskiftet i det forgangne årti, hvilket gav plads til nye toner på denne front. Nye protestantiske ledere som Rick Warren forsvarer et had synden, men elsk synderen-synspunkt, som ikke var velset blandt tidligere protestantiske ledere. Ledere som Warren lægger også i højere grad vægt på emner som fattigdom, miljø og HIV/AIDS. Der er dermed ikke blot tale om en ændring i persongalleriet, men en helt ny politisk linie for disse religiøse prædikanter.