Hvert år inviterer Søren Lynge til jul på sin store gård i Ballerup ved København. Det sker i et Facebook-opslag med budskabet om, at alle er velkomne til en traditionel dansk jul med flæskesteg og and, juleprædiken, salmesang og gaver.
Han gør det i år for fjerde år i træk, og for ham handler det både om at give udsatte eller mennesker uden netværk en god jul og om at inspirere andre til at gøre det samme.
”Vi har været cirka 90 hver gang. I starten tænkte jeg, at der måske ville komme 10. Det handler i bund og grund om den næstekærlighed, der er blevet pålagt os alle, at jeg kan give en dag i mit liv, der kan have så stor en effekt i så mange andre menneskers. Det er også for at statuere et eksempel om, at man med relativt få ressourcer kan gøre en forskel,” siger Søren Lynge.
Og måske har hans mission båret frugt. For ruller man en tur igennem det sociale medielandskab i julemåneden, tegner der sig et billede af, at flere og flere byder ensomme, flygtninge, hjemløse og andre udsatte velkommen i hjemmet til en fælles jul.
Der er skabt en digital godhedskultur mener Mads Kæmsgaard Eberholst, der er medieforsker på Roskilde Universitet. Og det ser vi især i julen.
”Man så det også sidste jul, hvor der over Facebook var en del koordinerede indsamlinger til folk, der ikke havde nok til at holde en ordentlig jul. Når det bliver koldt, ser man også typisk folk, der samler ind til hjemløse. Der er ingen tvivl om, at det er årstidsbestemt og sæsonbestemt,” siger han, og fortsætter:
”Man anklager rigtig tit sociale medier for at sprede negative budskaber og løgn, og det er rigtigt nok, det kan brede sig som en steppebrand. Men der er også bare en positiv side af den mønt. Sociale medier kan få det værste frem, men også det bedste. Det er i virkeligheden den effekt, vi ser nu. Folk vil gerne hjælpe,” siger han.
Og tendensen er stigende. Således også med juleinvitationer på Facebook, fortæller Mads Kæmsgaard Eberholst. Oprindeligt var den åbne jul en tradition i landets præstegårde, og kirker landet over holder stadig juleaften for udsatte hvert år. Man kan som borger ligeledes melde sig under Røde Kors’ faner, hvor organisationen hjælper med at finde udsatte, man kan dele sin jul med.
Men på Facebook kan man med ét klik efterhånden nå ud til alle samfundslag, og derfor bliver det en ideel platform for åbne invitationer.
”Nu er vi kommet dertil, hvor stort set alle sociale klasser er repræsenteret på de sociale medier. Demografien er anderledes end tidligere. Hvor man tidligere måske hængte en seddel op nede i Brugsen og efterlyste folk at holde jul med, kan man nu i stedet nå ud til mange flere på Facebook,” siger Mads Kæmsgaard Eberholst.
Det er også en konsekvens af den tidsånd eller udvikling, vi befinder os i. Organisationer som Red Barnet og Røde Kors meldte i 2015 ud, at de var udfordret af den enorme mængder borgere, der på privat initiativ ville hjælpe flygtninge, og det er samme tendens, der gør sig gældende i julemåneden. Det er en ny digital kultur, der også handler om, at man gerne vil anerkendes, mener Mads Vester- gaard, filosof og forsker på institut for medier, erkendelse og formidling på Københavns Universitet.
”Spørgsmålet kan så blive, om det reelt bare er en jagt efter status og social anerkendelse. Vi har altid søgt efter andres anseelse. Det er som sådan ikke nyt. Filosoffen Søren Kierkegaard skrev allerede for 150 år siden om det æstetiske liv, hvor man iscenesætter sig selv og ikke er noget uden andres anerkendelse. De tendenser kan let forstærkes på sociale medier. Det lader i hvert fald til, at der er skabt en kultur, hvor vi konstant vil vise, hvad vi gør, som om det at blive set har værdi i sig selv,” siger Mads Vestergaard.
Det er Mads Kæmsgaard Eberholst enig i, men både Mads Vestergaard og Mads Kæmsgaard Eberholst understreger, at intentionerne jo kan være ligegyldige, så længe de fører til reel handling og en bedre juleaften for udsatte mennesker.
”Hvis du går 20 år tilbage, kunne det slet ikke lade sig gøre at mobilisere sådan noget på internettet, og så længe der er handlinger bagved, er det jo fint. Når andre mennesker får noget ud af det, vil man selv gerne vise det. Men her er der rent faktisk tale om rigtige handlinger,” siger Mads Kæmsgaard Eberholst.
Allerede nu tikker der henvendelser ind på Søren Lynges Facebook-side og på email.
”Det kan være en mor, der har levet under jorden i syv år på grund af en voldelig mand. Det kan også være fysisk eller psykisk svært belastede folk. Mange af dem er mennesker, der har det dårligt. Men når jeg har holdt de her juleaftener, er der mange, der tror, at der kun kommer ensomme. Men jeg har også haft mennesker, der har været super veluddannede, som bare ikke formår at have et netværk. De passer deres arbejde, men når de holder fri, sejler deres liv. Andre af dem er meget ressourcesvage danskere, der har så få penge, at de ikke engang har råd til en bus ud til mig. Så for mig har det også været vigtigt at prøve at bryde den her koldhed, der er blandt rigtig mange mennesker i Danmark,” siger Søren Lynge.