Prøv avisen
Gaveregn

Vi bruger stadigt flere penge på gaver i julen

Mange børn vågner hver dag op til en pakke i december, og nu er flere bedsteforældre også begyndt at have en finger med i spillet. – Foto: Jacob Ehrbahn/ ritzau

Kalendergaver kom frem i Danmark i 1960’erne, og sidenhen har danskerne kun brugt flere penge på gaver i jule-måneden. Bedsteforældrene er blevet en stor del af gaveræset, og så er kalendergaver ikke kun forbeholdt børn længere

Aftenen inden den 1. december er mange danske hjem pakket af forventningens glæde. Om morgenen vågner børnene tidligt og finder hurtigt den lille gave, som ligger indbydende og venter i julesokken eller nissehuen. Sådan udspiller hver eneste morgen sig op til den store ventede aften: juleaften.

I andre hjem ser børnene i spænding frem til adventssøndag, hvor en lidt større pakke venter dem, end de som nogle af kammeraterne får hver dag.

Kalendergaver eller adventsgaver: Sådan ser det ud i mange hjem i juletiden, hvor børnene kan forvente gaver i hele december frem til juleaften, hvor gaverne pludselig har vokset sig større og nu bliver givet om aftenen i stedet for om morgenen. Danskerne svømmer så at sige i krøllet gavepapir i december.

Ifølge Caroline Nyvang, som er forsker på Det Kongelige Bibliotek i København, er der ikke tal på, hvor meget danskerne bruger på kalender- og adventsgaver. Men man ved, at danskerne bruger stadigt flere penge på gaver i december.

”Beløbet, vi bruger på gaver, er stigende, så man kan godt formode, at også advents- og kalendergaver gør et større indhug i familiernes budget,” fortæller hun.

Men det er ikke længere kun forældre, som står bag gaverne. Bedsteforældre er mange steder også kommet langt mere på banen.

”I dag er bedsteforældre langt mere engagerede, end de tidligere var. Det gælder også julehygge og gaver i løbet af december,” siger hun.

Et godt bud på en forklaring er, at folk i dag bliver ældre og har flere aktive år efter pensionsalderen, fortæller Caroline Nyvang.

”Vi kan se, at de ældre borgere fylder deres tid med arrangementer som for eksempel folkehøjskole og motion, men altså også, at de er mere engagerede i deres børnebørns liv.”

Men også mange forældre er meget engagerede i at gøre december ikke bare gaverig, men også sjov for deres børn, fortæller Caroline Nyvang.

”I de seneste år har vi set et opsving blandt forældre, der godt hjulpet på vej af YouTube og andre sociale mediekanaler har fået inspiration til at lade en drillenisse flytte ind i december. Og det er oftere og oftere nissen, der lægger små gaver, mens julemanden stadig står for gaveregnen den 24. december,” siger hun.

Kaster man et blik tilbage i tiden, stammer pakkekalenderen oprindeligt fra julekalenderen, som er en tysk tradition. Den første julekalender blev trykt i Bayern i Tyskland i 1906 og var som julekalenderen, man kender i dag, lavet af pap med 24 låger, man kunne åbne. I 1932 kunne man i Danmark erhverve sig den første danske julekalender.

Senere kom så traditionen, der skulle blive en forgænger til pakkekalendertraditionen. I december bad man nemlig børnene om at sætte en sko i vinduet, så julemanden kunne komme forbi og lægge en lille ting i den, hvis man da ellers havde været en god dreng eller pige. Hvis skoen blev fyldt med kul, havde man være slem, hvis den blev fyldt op med gaver, havde man været artig. På den måde var det en indikator for, hvor godt man havde opført sig, og om julemanden ville komme på besøg juleaften. Selve pakkekalenderen med gaver kom dog først til Danmark i 1960’erne – formentligt som et led i en velstandsstigning, fortæller Caroline Nyvang.

De første pakkekalendere bestod af et stykke stof, som man havde syet 24 ringe på, og i hver ring hang så en lille gave. Først i 1970’erne begyndte adventskalenderen at komme frem i takt med, at mange fik en bedre økonomi. Derfor vælger flere nu ikke at give 24 små gaver, men i stedet købe lidt større gaver til advent, fortæller Jens Ingvordsen, som er museums- og juleinspektør i Den Gamle By i Aarhus.

Adventsgaven hænger sammen med traditionen om at tænde adventslys hver søndag i advent. Kalendergaven har til gengæld udviklet sig til i dag også at være for voksne.

”I dag er det ikke kun børn, der får en pakkekalender. Med den samfundsstruktur, vi har, er virksomheder begyndt at lave lækre pakkekalendere til singler. Det er så at sige en tradition, som har fået en noget anden vinkel,” siger han.

Det kan forbrugsforsker og leder af innovation hos Wilke Jeppe Trolle Linnet nikke genkendende til.

”Hvor adventsgaverne i højere grad er traditionspræget, kan man lege med konceptet kalendergaver, og det gør mange virksomheder.”

Derfor kan man nu købe alt fra chokolade-, spiritus- og chilikalendere til kalendere med alverdens lækkerier.

”Virksomheder har fundet ud af, at forbrugerne gerne vil lege med konceptet og godt kan lide, at de kan købe noget, som viser mere personlighed, end hvis alle købte den samme kalender.”

Selvom julen er fyldt med traditioner, foretrækker mange moderne mennesker, at der er et spillerum i den måde, som vi omgås traditionerne på. Så det må godt være lidt fjollet og lidt legende, fortæller han. Og det er en god forretning for virksomhederne.

”Det er smart for firmaer, da det ikke koster meget at producere, men folk er villige til at betale relativt mange penge for kalendere, når det hører til en af julens ritualer.”

De første pakkekalendere kom frem i Danmark i 1960’erne, hvor man broderede tallene på et stykke stof og hæftede små ringe ved, hvorfra man kunne hænge gaverne. – Foto: Jacob Ehrbahn/ ritzau