Igennem århundreder har julen været den tid på året, hvor vi danskere samles om traditionerne med dem, som vi har kær.Men for skrøbelige familier, hvor konflikterne lurer under overfladen, kan julen blive en milepæl, der tydeligt viser, at familierelationen har set bedre dage. Og selv familier, der til hverdag trives, kan opleve, at familiekonflikterne presser sig på, når forventningspresset omkring julen ramler sammen med en cocktail af træthed og lidt for meget snaps.
Men sådan behøver det ikke nødvendigvis at være. Kristeligt Dagblad har spurgt en række eksperter til råds om, hvordan man undgår, at hjerternes fest udvikler sig til en anstrengende tryktest af familien. Her er deres tre bedste råd.
Skru ned for forventningerne
Julen er en enormt traditionsbunden tid, der helst skal være hyggelig, tryg og genkendelig for hele familien. Af disse årsager kan der hurtigt blive opbygget et enormt højt forventningspres, som ikke nødvendigvis bliver indfriet, når dagen endelig oprinder.
”Det, der kan spænde ben for os, er netop, at der er nogle meget specifikke forventninger til julen. Derfor kan det være sundt at gøre op med presset om, at julen skal være på én bestemt måde,” siger Jesper Bastholm Munk, der er underviser og konfliktmægler ved foreningen Center for Konfliktløsning.
Camilla Bechsgaard, der er privatpraktiserende psykolog, har også oplevet julen som arnested for familiekonflikter. Hendes vigtigste råd er at være realistisk med de forventninger, som man går ind til julen med.
”Drop det med at tro, at julen skal være den helt store begivenhed. Det handler om at være realistisk og se julen som enhver anden dag i stedet for at tillægge den en kæmpemæssig betydning. Det er ikke kvaliteten af hele ens eksistens, der er til skue juleaften, selvom det nogle gange kan føles sådan. Det kan give noget befrielse og noget ro over tingene at give afkald på de store forventninger,” siger hun.
Heidi Agerkvist, psykolog med speciale i børnefamilier, genkender det samme mønster. Hun bemærker, at familiekonflikterne omkring juletid særligt kan komme til udtryk, når familier blandes.
”Der er noget trygt ved, at tingene er som de plejer. Men vi kommer også til at gøre det blindt. For selvfølgelig skal vi da have and og synge netop disse salmer, det er vi jo vant til. Det kan især gå galt, når der kommer nyt blod ind, og traditioner mødes. Det kan give enormt sårede følelser, for det rækker identitetsmæssigt helt tilbage til barndommen. Derfor handler det om at sænke forventningerne til, hvad der skal ske i julemåneden,” siger hun.
Tal åbent om problemerne
Julen behøver altså ikke at være perfekt. Godt så. Men hvordan bruger man sådan et råd i praksis? Ifølge Camilla Bechsgaard handler det om at få talt åbent og ærligt om tingene, så man kan få identificeret roden til problemet, der for det meste kan løses ved at gøre tingene på en anderledes måde, end man plejer.
”For eksempel kan man holde det til at udveksle julegaver og gå en tur og på den måde få en god oplevelse i stedet for at have et stort arrangement. Det er bedre at have en god dag med en realistisk grænse end at have en lang seance, der graver grøfterne dybere” siger Camilla Bechsgaard, der også foreslår, at man kan forberede en konkret handlingsplan for, hvordan man reagerer på forskellige problemer.
”Hvem går eksempelvis en tur med mor, når hun bliver lidt for anspændt. Det er godt at få italesat den slags situationer,” siger hun.
Jesper Bastholm pointerer også, at man som familie skal kunne have en åben dialog om konflikterne, før man kan få dem løst. Han lægger vægt på, at det i den forbindelse kan være fint at tænke ud af boksen.
”Man skal tage snakken på en ærlig og hensynsfuld måde. Så kan det være, at nogle af de familiemedlemmer, der har det svært op til juletid, kan foreslå, at man mødes anden juledag i stedet for juleaften. Eller hvis nogen gør juletiden ubehagelig for resten af familien, kan man vurdere, om de overhovedet skal inviteres. Man skal ikke være bange for at bryde med traditionerne for at løse problemerne, men det kræver, at man får snakket om det,” siger han.
Heidi Agerkvist vurderer også, at den åbne dialog og den konstruktive forventningsafstemning kan være afgørende for familiedynamikken i juletiden.
”Er den måde, vi holder jul på, egentlig noget som vi er glade for, eller er det bare noget, vi gør, fordi vi altid har gjort det, selvom det stresser os? Behøver vi for eksempel mødes tre dage i træk og spise det samme mad, eller kan vi nøjes med en enkelt aften? Den slags spørgsmål er fine at få vendt,” siger hun.
Heidi Agerkvist medgiver, at det kan virke optimistisk at løse alle familiens konflikter under den stressede juletid. Derfor kan man med fordel begynde at tale om problemerne, der uanset højtiden er værd at få has på, i god tid.
Giv plads til hinanden
I juletiden kommer de fleste familier hinanden ved på en langt mere intens måde, end hvad de er vant til. Og det kan føre til gnidninger for selv de mest velfungerende af slagsen. Her spiller det ifølge Camilla Bechsgaard ind, at julen er en tid, hvor man omgås på kryds og tværs af generationer.
For de voksne børn kan mødet med forældre og bedsteforældre være en kilde til frustration, og der kan hurtigt opstå uenigheder, eksempelvis om hvordan den yngre generation opdrager deres børn.
”Hvis bedstemor i forvejen er lidt anspændt og træt, så kan et par glas vin være det, som ødelægger det nødvendige filter hos begge parter. Så magter man pludselig ikke den treårige, der måske har en skinger stemme, og så kommer der en dum bemærkning om, at han skal i seng. Det vil de unge forældre selvfølgelig høre som en misbilligelse, og derfra kan lavinen så rulle,” siger Camilla Bechsgaard.
Heidi Agerkvist bemærker, at den yngre generation også har et ansvar for at gøre op med de konflikter, som kan opstå på baggrund af familiens generationskløft.
”Som 20-25-årig kan man godt kigge lidt indad og tænke over, om man påberåber sig retten til voksenprivilegier, mens man stadig holder fast i alle privilegierne ved at være barn. Det kan være sundt at give slip på nogle af de goder, som børnene har ved juletiden. Er det for eksempel retfærdigt, at bedstemor, som er blevet gammel, har alt ansvaret for madlavningen?”
Heidi Agerkvist opfordrer til, at familiemedlemmer i alle aldre yder en ekstra indsats for at give plads til hinanden.
”Det er en god idé at tage de kærlige briller på og huske, at alle i bund og grund vil hinanden det bedste. Det er en fælles opgave at få julen til at spille, og det kan man nogle gange godt glemme i farten,” siger hun.
Camilla Bechsgaard mener også, at mange af de familiekonflikter, som hendes klienter oplever omkring juletid, kan undgås ved, at man ganske enkelt yder en indsats for at sætte sig selv i andres sted.
”Det handler om at forstå, hvordan verden ser ud med den andens øjne og anerkende andres perspektiv. Så hvis bedstefar er træt, er der ikke noget galt med, at han går tidligt i seng eller tager en lur halvvejs igennem, hvis han selv ved, at han bliver irritabel, når han skal kæmpe sig igennem hele aftenen. Det kan gavne alle parter,” siger hun.