Skuespiller: ”Det meste ondskab bliver skabt af ulykkelig kærlighed til det gode”

Skuespiller Mette Horn har fået en drømmerolle med hovedkarakteren Scrooge i Nørrebro Teaters nyfortolkning af Charles Dickens’ ”Et juleeventyr”. Og både hun og teaterstykkets instruktør kan genkende karakterens juleraseri i dem selv

”Et juleeventyr” på Nørrebro Teater har mere end 20 karakterer med i forestillingen. Men det er kun disse fem skuespillere, der skal skal portrættere alle rollerne. Fra venstre: Lila Nobel, Andreas Jebro, Mette Horn, Asta Kamma August, Jesper Groth. – Foto: Büro Jantzen.
”Et juleeventyr” på Nørrebro Teater har mere end 20 karakterer med i forestillingen. Men det er kun disse fem skuespillere, der skal skal portrættere alle rollerne. Fra venstre: Lila Nobel, Andreas Jebro, Mette Horn, Asta Kamma August, Jesper Groth. – Foto: Büro Jantzen.

Historien er blevet fortalt mange gange før. På en teaterscene, med karaktererne fra ”The Muppet Show” i hovedrollerne og også som tegnefilm. Der er tale om Charles Dickens’ juleklassiker ”Et juleeventyr” fra 1843. Fortællingen om den bitre Scrooge, der er vred på julen, men alligevel formår at forandre sig til det bedre, bliver denne jul nyfortolket på Nørrebro Teater i København. Med en kvinde som Scrooge.

Men selvom Scrooge har det modsatte køn og er skrevet i en tid, som ligger ret langt fra den, som hun lever i, kan skuespiller Mette Horn godt genkende sig selv i karakteren. Hun mener, at hun har fået en drømmerolle.

”Der bor en meget trist, vred mand inde i mig. Så ham skulle jeg bare fremkalde og tro på, at han godt kunne trække mig igennem. Jeg tager bare et par bukser og et skæg på, og jeg tror ret hurtigt, at man glemmer, at jeg ikke er en mand. Jeg kunne nærmest ikke forestille mig en mere fantastisk rolle. Jeg er helt benovet over at få lov, fordi jeg synes, at den har alt det, som jeg elsker allermest. Både komikken og alvoren,” siger hun.

Sådan beskriver Mette Horn forholdet til karakteren i begyndelsen af november, hvor prøverne er begyndt for et par uger siden. Instruktøren bag stykket, svenske Viktor Tjerneld, mener heller ikke, at det gør en stor forskel, om det er en mand eller kvinder, der påtager sig rollen som Scrooge.

”Scrooge er et fænomen og en genkendelig karakter, mere end han er et køn,” siger han og tilføjer, at han tror, de fleste kan genkende noget af den vrede, som Scrooge har.

Hverken instruktøren eller hovedrolleindehaveren har et langt forhold med kærlighed til Charles Dickens’ fortælling. De har begge set det opført som teater eller som en filmatisering, men det var først, da de læste den engelske skuespiller og manuskriptforfatter Patrick Barlows nyfortolkning, som ligger bag stykkets manuskript, at de for alvor forstod, hvorfor historien er elsket.

”Jeg synes, at den er helt fantastisk. Nyfortolkningen har fat i kernen af, hvad ’Et juleeventyr’ handler om. Hvad vil det sige at være et menneske og miste dem, man elsker. Og blive såret igen, igen og igen, og hvad det gør ved et menneske. Det var det i den version, som gjorde, at jeg blev forelsket i historien, som ikke havde talt til mig før,” siger Viktor Tjerneld, men uddyber, at han mener, at det mest geniale i Charles Dickens’ fortælling er brugen af de tre spøgelser, der besøger Scrooge julenat og åbenbarer hans fortid, nutid og fremtid for ham.

”Livet bliver tegnet op sådan, at man kan se hele spektret: fortid, nutid og fremtid. Det er en fantastisk gave, at man ser et menneskes liv fra start til slut. Det er også det, som Dickens har gjort så godt, at man ser, hvad der er sket, og hvordan det har påvirket ens medmennesker. Det giver et overblik over menneskelig adfærd,” siger han.

Mette Horn, der som Scrooge er i centrum for denne lære af tidens gang, mener også, at det giver et bestemt budskab videre til publikum.

”Nuet bliver mere vigtigt. Det kan godt være, at der skete noget i går, og fremtiden kan blive sådan, men lige nu har du chancen for at elske og gøre en forskel,” siger hun.

For både Mette Horn og Viktor Tjerneld handler ”Et juleeventyr” grundlæggende om at turde at være sårbar, have tillid og vise kærlighed til sine medmennesker, også selvom det kan give bagslag. Og Mette Horn mener, at julen er en tid, hvor man i høj grad kan blive overvældet af negative følelser, når man ikke opnår den jul, som man drømmer om, og som vises frem i reklamer og i tv.

”Jeg kan mærke, at der rejser sig en bølge af raseri mod julen hvert år, og jeg bliver jaloux og tænker: ’Nå, de har juletraditioner, og de skal sikkert ud at gå en dejlig tur i skoven, og de går altid i kirke, og der er bare styr på det.’ Jeg genkender meget af Scrooge i mig selv, og det er ikke, fordi jeg ikke elsker julen. Jeg har en fornemmelse for det svære i den, og hvor man bliver udfordret,” siger Mette Horn og tilføjer:

”Min far elskede julen så meget, at han nogle gange spiste fiskefilet juleaften, fordi han ikke havde adgang til den julestemning, som han længtes efter.”

Viktor Tjerneld og Mette Horn håber begge, at stykket kan være med til at vise, at den vrede kommer et sted fra. Særligt fordi denne udgave af ”Et juleeventyr” tage endnu mere fat i Scrooges barndom.

”Jeg håber, at stykket kan vise, at det meste ondskab bliver skabt af ulykkelig kærlighed til det gode. Man ser i Scrooge en meget vred mand, men så klipper man tilbage til, hvordan han ikke er blevet set og taget hånd om, og at han derfor har forpuppet sig og opfører sig hårdt og brutalt over for sine omgivelser. Det er et fantastisk greb, som den her historie har,” siger Mette Horn.

Også Viktor Tjerneld har det dobbelt med julen. Han fortæller, at han har ydmyghed over for det budskab om fred og næstekærlighed, som julen har, men han er ikke sikker på, at det altid bringer det bedste frem i mennesket.

”Julen gør noget ved mennesket på godt og ondt. Den skaber stress og et billede af samfundet som hyggeligt og harmonisk, hvilket det ikke altid er. Julen foreslår, at det er sådan, og det kan godt gøre ondt, når virkeligheden ikke stemmer overens med det billede,” siger Viktor Tjerneld.

Mette Horn mener, at ”Et juleeventyr” måske netop er blevet en klassiker, da stykket fortæller om den dobbelthed i juletiden.

”Historier om næstekærlighed og om at passe på hinanden bliver fortalt hver jul, og her er stykket et godt bud på at fortælle om det og om, hvor svært det kan være at mestre i virkeligheden, hvis man bare har lidt at slås med,” siger hun.