Hvad gør man, når et familiemedlem eller en nær ven dør, og vedkommende efterlader sig en strøm af digitale spor?
I takt med, at vi knytter mere og mere af vores liv op på internettet, står stadig flere efterladte i det dilemma. Hvis man ikke har adgangskoden til afdødes profil på et socialt medie, kan det for det første være meget svært at få profilerne lukket. Og ydermere giver det ofte anledning til uenigheder om, hvad der skal ske med profilerne.
For skal de bevares som en mindeside, eller skal de lukkes, og hvad med alle familiebillederne, som i gamle dage lå i fotomapper, men som i dag bliver bevaret på Facebook eller billedapplikationen Instagram? Det volder mange kvaler, siger Kirsten Søndergaard, sekretariatschef for Landsforeningen Liv.
”Et eksempel var med en kvinde, der mistede sin kæreste og sambo, og som ikke havde den bedste kontakt til den afdøde kærestes familie. Forældrene skrev til Facebook og fik Facebook-profilen lukket uden om kæresten. Det betød så, at der faktisk var nogle billeder og informationer, som hun gerne ville have fat i, men de var slettet til stor frustration for kvinden,” siger Kirsten Søndergaard.
Foreningen udarbejdede i 2015 en rapport, som kunne påvise, at mere end halvdelen af danskerne ønskede at få lukket alle deres profiler på sociale medier, når de døde. Men mere end 70 procent af de adspurgte havde ingen strategier for sikring af digital arv. Cirka samme antal svarede, at de anså problematikken omkring den digitale arv som værende vigtig.
”Og problematikken bliver kun større, fordi flere og flere afdøde efterlader sociale konti på nettet,” siger Kirsten Søndergaard.
Det oplever også Anne Kjærhus Mortensen, advokat med speciale i digital arv.
”Mange har en forventning om, at der bliver taget hånd om det. Men det er der ikke nogen sikkerhed for. Der er heller ikke nogen sikkerhed for, hvordan der bliver taget hånd om det, hvis ikke man er kommet med ønsker omkring sin digitale arv,” siger hun.
Vi ser ligeledes oftere, at økonomi er knyttet op på internetkonti, siger Anne Kjærhus Mortensen. Og det kan skabe yderligere konflikter.
”En ting er Facebook, hvor familien skal diskutere, om der skal være en mindeside eller ej. Men flere af os begynder at have digitalt liv, der er knyttet en værdi til. Man kan have bitcoins (en virtuel valuta, red.), man kan have en hjemmeside eller blog med værdi, eller man kan have reel valuta stående på en konto et sted. Det er sværere at finde, og derfor kræver det, at man gør de pårørende opmærksomme, også på den slags,” siger Anne Kjærhus Mortensen.
Der er flere muligheder for at sikre sin digitale arv. Man kan blandt andet skrive ind i testamentet, at man gerne vil have lukket alle sine digitale konti eller videreføre dem til pårørende, eller man kan udveksle adgangskoder med sine betroede. Under alle omstændigheder er det vigtigt at gøre det tidligt – allerhelst nu, og også selvom man er ung, mener Kirsten Søndergaard.
”Man skal jo ikke gå rundt og være bange for at dø, men man bliver bare nødt til at se i øjnene, at alle dør - nogle i en ung alder, andre efter et langt liv. Det er en kæmpe hjælp, hvis man har forholdt sig til det her inden,” siger hun.
Derudover bør man løbende orientere pårørende, mener Anne Kjærhus Mortensen.
”Det handler om, at man på det generelle plan løbende tager stilling til, hvad der skal ske med alle ens sociale konti,” siger hun.