Efterskoleforstander: Vi er jo ikke hele Danmarks efterskole

Efterskolerne har en social forpligtelse til at sikre mangfoldighed og understøtte velfærdssamfundet, mener forstander. Alligevel er prisen på et efterskoleophold så høj, at børn fra velstillede familier er overrepræsenterede i elevstatistikkerne

Efterskoleforstander: Vi er jo ikke hele Danmarks efterskole
Foto: N/A.

30.669 unge mødte nervøse op, da efterskolerne åbnede dørene til det nye skoleår. Antallet er det højeste nogensinde, men med til historien hører, at børnene som oftest bliver afleveret af forældre med en sammenlagt indkomst, der overstiger 800.000 kroner om året.

Der er nemlig en overvægt af unge efterskoleelever, der stammer fra velstillede familier, viser den seneste opgørelse fra Danmarks Statistik, som bygger på tal fra perioden 2012-2018.

I 2012 udgjorde andelen af elever, hvis forældre tjener 800.000 kroner eller derover om året, 41 procent, mens det tal var steget til 56 procent i 2018. Omvendt havde 16 procent af eleverne forældre med en årsløn på 400.000 kroner eller derunder i 2012, men det tal var faldet til 12 procent i 2018.

Tendensen forklares med, at egenbetalingen for et efterskoleophold er steget gennem de seneste 10-15 år.

I 2009 lå efterskolernes gennemsnitlige ugepris på 1795 kroner, mens prisen for skoleåret 2020/2021 er 2400 kroner om ugen for et efterskoleophold. En stigning på mere end 33 procent.

Efterskoleprisernes himmelflugt er et problem for det, der burde være ”hele Danmarks efterskole”. Det mener forstander på Horne Efterskole, Mogens Jensen, som også er bestyrelsesmedlem i Efterskoleforeningen.

”Nu kan jeg jo gribe i egen barm,” indleder efterskoleforstanderen.

”Vores ugepris er løbet af sted, fordi vi har levet i et opsving med resten af landets efterskoler. Forventninger om komfort og ubegrænsede muligheder betyder, at ugeprisen sættes efter, hvor vi rejser hen på tur, eller hvilken hal vi er i stand til at bygge.”

På Horne Efterskole er ugeprisen 2375 kroner, hvilket altså ligger lige akkurat under landsgennemsnittet.

”Det betyder jo, at vi ikke er hele Danmarks efterskole, for der vil også være nogen, der ikke har råd til os,” siger Mogens Jensen, som ellers er meget optaget af mangfoldighed på den enkelte efterskole.

”Vi er delvist finansieret af staten, og det forpligter os på at understøtte velfærdssamfundet. Vi skal hver især som skole optage elever fra alle samfundslag og være et naturligt billede på samfundet,” forklarer han.

På den nordjyske efterskole forsøger de blandt andet at gøre plads til mangfoldighed gennem niveaudelt undervisning, der kan rumme en faglig spredt elevgruppe. På matematik niveau 1 kan man måske ikke dividere endnu, mens niveau 6 svarer til gymnasiet. Samtidigt tilbyder skolen dansk som andetsprog til etniske minoriteter og interessefag, som ikke kræver et særligt kendskab på forhånd.

Alligevel mener forstanderen, at skolen med dens høje ugepriser har frasagt sig en del af befolkningen og på den måde svigtet dens sociale ansvar.

”Mindsteprisen er jo for høj til, at en kontanthjælpsmodtager kan sende sit barn på efterskole, så reelt er vi ikke et tilbud til alle.”

At efterskolen skal være for hele Danmark, kan formand for Efterskoleforeningen, Torben Vind Rasmussen, skrive under på.

”Et efterskoleophold lykkes, når det er mangfoldigt, og eleverne møder unge, der er et helt andet sted, end de selv er. De bliver konfronteret med deres eget liv, hvis nogen siger, ’jeg lever på en helt anden måde, og jeg har haft et ligeså godt liv’,” forklarer formanden.

”Nu er det lige på den store filosofiske klinge,” afbryder han sig selv.

”Men det der med at sætte et spejl op og møde nogle andre end sig selv, det er det, der danner et menneske.”

For Torben Vind Rasmussen er det også at vigtigt at påpege, at antallet af elever fra mindrebemidlede familier har ligget stabilt over en årrække.

Lige under en fjerdedel af de danske efterskoleelever modtager nemlig støtte på det højeste elevstøttetrin, hvilket betyder, at deres forældres indkomst er lav nok til, at de er berettiget til mest mulig støtte til opholdet. Samtidigt erkender han, at stigningen i elevtallet sker blandt de mere velstillede.

”Udfordringen er, at det skaber en fortælling blandt mindre velstillede familier, som får dem til at give op forhånd,” forklarer formanden og understreger, at der er mange muligheder for at søge ekstra støtte.

Samlet set bruger staten godt 1,1 milliarder kroner om året på elevstøtte. Omkring 33 millioner kroner af de penge forvalter efterskolerne selv som individuel støtte til enkelte elever, der af forskellige årsager har brug for økonomisk hjælp.

Efterskolen Ådalen mellem Aarhus og Skanderborg får omtrent 100.000 kroner til formålet, men ligesom mange andre efterskoler vælger skolen at give mere. I dette skoleår forventer Ådalen at bruge op mod 150.000 kroner i håb om at give flest muligt chancen for et år på efterskole.

”Vi synes, det er vigtigt, at det ikke er et spørgsmål om penge hjemmefra, der bestemmer, om man kan komme på efterskole,” fortæller Kim Fleischner, der er skolens forstander.

Den individuelle støtte kan skolen give, hvis de vurderer, at en elev vil have gavn af et efterskoleophold.

”Der kan være sociale eller familiemæssige grunde til, at en elev ville have godt af efterskoleophold, eller måske har barnet brug for et miljøskifte fra dets eksisterende klasse.”

En anden årsag kan være, at en familie pludselig ikke længere har råd, fortæller forstanderen. Statsstøtten beregnes ud fra forældrenes indkomstgrundlag for to år siden, hvilket betyder, at egenbetalingen for en familie, der havde et arbejde for to år siden, men som i mellemtiden er blevet arbejdsløse, udregnes som om, familien har to årsindkomster.

”Så kan vi gå ind og hjælpe med den urimelighed, man er blevet ramt af i den situation,” forklarer Kim Fleischner.

SF har netop foreslået, at forældre skal have mulighed for at låne penge af staten til deres børns efterskoleophold. Det er dog ”ikke nødvendigvis lykken”, hvis man spørger Mogens Jensen, forstander på Horne Efterskole, som hellere vil overveje at justere på ugepriserne.

”Måske skal vi i gang med at lave vores egen sociale taksameter, så vores ugepriser ikke er de samme for alle, for der er jo nogen, der faktisk godt kan betale,” forklarer forstanderen.

Mogens Jensens budskab er, at efterskolen som institution skal kunne rumme alle – også dem med særlige udfordringer.

”Efterskolens styrke er, at når der er 90, der fungerer, så kan vi godt tage 10 ind, som har brug for hjælp og støtte. Det svarer til en familie på fem, hvor én har et problem, så er der fire andre, der kan bakke op. Efterskolen er jo en stor familie.”