”Jeg synes ikke, mine værelseskammerater skal være defineret af, hvilket køn jeg er.”
Det fortæller en 17-årig efterskoleelev, der blev født som pige og fik tildelt navnet Emma, men som præsenterer sig til Kristeligt Dagblad som Luca, og til daglig, af både lærere og elever på Østerskov Efterskole i Hobro, bliver kaldt Luca.
”Jeg bor på et kønsneutralt værelse med tre drenge, for jeg har bare oplevelsen af, at jeg ikke klikker med piger. Og jeg vil da gerne have lov til at bo på værelse med folk, som jeg føler mig tilpas med. Jeg vil bare gerne have lov til at være mig selv,” fortæller eleven, der for andet år i træk går på Østerskov Efterskole og har flere venner, der har valgt netop den efterskole på grund af de kønsneutrale værelser.
I alt har en tredjedel af de omtrent 80 efterskoleelever i år valgt at få tildelt værelseskammerater ud fra andre parametre end køn. Og hånd i hånd med den mulighed går frirummet for at tale om sin kønsidentitet og seksualitet, forklarer efterskoleeleven:
”Der er måske nogen, der tænker: ’Den eneste grund til, at du nu siger, du har en anden kønsidentitet, er, fordi du er kommet på efterskole.’ Men jeg tror, det handler om, at man ikke har chancen for at finde ud af det, før man befinder sig i et forum, hvor man frit kan tale om kønsidentitet.”
Og noget tyder på, at landets efterskoler i stigende grad udgør det forum. I en undersøgelse, Kristeligt Dagblad sidste år foretog blandt 188 af landets efterskoler, svarede 52 på spørgsmålet om, hvorvidt de havde elever, som opfattede sig selv som et andet køn end deres biologiske. Hver femte efterskoleleder svarede ”ja”.
Adspurgt om en uddybning blev der blandt andet svaret: ”Vi har en enkelt dreng, som er tilknyttet en sexklinik med henblik på kønsændring.” Fra en anden efterskole lød det: ”Vi har næsten hvert år én til to elever, der oplever deres køn som værende anderledes, end det reelt er.” Og en tredje efterskole skrev: ”Der er næsten altid piger, som afprøver, hvordan verden vender, hvis de nu kalder sig en dreng.”
På Østerskov Efterskole var det flere årgange med non-binære elever, der trivedes dårligt på enten drenge- eller pigeværelser, der resulterede i, at man på elevernes opfordring indførte kønsneutrale værelser, forklarer forstander Anne-Marie Fledelius.
”Vi har en del drenge, der er lidt mere følsomme end den traditionelle dreng. Mange af dem fungerer faktisk bedre sammen med piger, hvor der er mere rum for at tale om følelser. Vi ser også det decideret modsatte, hvor piger ikke kan leve med fnidder, makeup, hårsnakke og for eksempel bare går op i rollespil og latexsværd. I begge de tilfælde har eleverne det bedre på kønsblandede værelser, hvor de kan være sikre på, at værdierne er mere neutrale.”
Anne-Marie Fledelius fortæller, at den løsning har givet ”en helt anden harmonisk elevflok” på efterskolen, fordi grupperinger og konflikter relateret til kønsidentitet er forduftet:
”For to år siden, da ønsket om kønsneutrale værelser opstod, var der nærmest krigslignende tilstande mellem en gruppe af non-binære elever (personer, der ikke identificerer sig med deres biologiske køn, red.) og en drengegruppe, der slet ikke kunne rumme hinanden. Men efter vi har indført kønsneutrale værelser, har vi ikke oplevet andet end rummelighed, accept og forståelse,” siger Anne-Marie Fledelius, der tror, at vi i fremtiden vil se flere efterskoler adoptere muligheden for kønsneutrale værelser.
På Askov Efterskole i det sydlige Jylland deler man som udgangspunkt værelse med en elev, man deler oprindeligt biologisk køn med. Efterskolen har både tidligere og i år non-binære og transkønnede elever. Det er imidlertid mest, inden eleverne starter på efterskolen, at deres bekymringer om køn kan mærkes af forstander Thomas Tarp Hansen:
”Vi oplever, at nogle elever før skolestart er i tvivl om, hvordan deres kønsidentitet vil blive modtaget af andre elever. De er måske vant til en skolegang, hvor det ikke er accepteret, hvis man føler sig som et andet køn end sit biologiske. Men når først efterskoleåret er i gang, fylder kønsidentitet ikke ret meget. Så er det forholdsvis naturligt blandt eleverne.”
Derfor hælder Thomas Tarp Hansen også til, at skolen fra gang til gang tager hånd om de gnidninger med værelsesfordeling, der eventuelt måtte udspringe af elevers kønsidentitet. Endnu har det ikke været nødvendigt. Af samme grund tror han heller ikke umiddelbart, at kønsneutrale værelser bliver vejen frem for Askov Efterskole.
”Jeg foretrækker, at elever vælger vores skole på grund af vores tilgang til eleverne, undervisningen, værdierne og linjefagene, og ikke på baggrund af muligheden for at bo på kønsneutrale værelser,” siger han.
Efterskolernes voksende erfaringer med elevers overvejelser om kønsidentitet har været til at mærke de sidste fem år, fortæller Torben Vind Rasmussen, der er formand for Efterskoleforeningen.
”Skolerne kommer til at forholde sig til det. Det er uanset, om de går hele vejen med kønsneutrale værelser, eller om de vælger at bevare noget mere klassisk,” siger Torben Vind Rasmussen og uddyber:
”Mange finder nye sider af sig selv, når de kommer på efterskole. Man får mulighed for at finde ud af, hvem man er. Og for nogle elever bliver deres køn et issue. Der er efterskolerne også et sted, hvor der er plads til de her overvejelser.”
Og den slags overvejelser kan rejse spørgsmål, tøven og rådvildhed hos ikke bare eleverne selv, men også efterskolerne. I hvert fald får Efterskoleforeningen i stigende grad henvendelser fra efterskoler, der søger råd om, hvordan de skal gribe det an. Svaret, de får fra Torben Vind Rasmussen, lyder noget i stil med:
”Det er vigtigt, at efterskolerne finder deres egen vej. Jeg håber, at en efterskole fortsat vil være et sted, hvor man først og fremmest kan være menneske med det, man nu kommer med. Uden at man nødvendigvis behøver at sige, ’Jeg føler mig sådan’. Jeg ville i hvert fald være ærgerlig over, hvis man specialiserede efterskolerne så meget, at diversitet samledes på enkelte steder.”
Læs flere artikler om efterskolelivet i det store tillæg i lørdagens avis.