Instruktør opsætter teater om dansk slavefortid: Det er vildt, hvor lidt man konfronteres med det i dag

Mich Vraas dokumentariske bestsellerroman ”Haabet” bliver nu til teater. Til efteråret udfolder Teatret Møllen i Haderslev Danmarks fortid som slavehandlende nation med en forestilling, der rejser rundt i landet. Instruktør Rasmus Ask går til emnet med omtanke

”Haabet” er baseret på forfatter og journalist Mich Vraas roman fra 2016, der blandt andet har vundet DR Romanprisen. –
”Haabet” er baseret på forfatter og journalist Mich Vraas roman fra 2016, der blandt andet har vundet DR Romanprisen. – Foto: Søren Hasselgaard Skaaning

Der er noget ganske konkret, instruktør Rasmus Ask har tænkt over på det seneste.

”Det er ordet ’neger’. Jeg har da altid vidst, at det ikke var godt at sige, men efter at have læst ’Haabet’ ved jeg, at der er en historie af umenneskeliggørelse og fornedrelse i det,” siger han eftertænksomt.

Mich Vraas populære roman ”Haabet” er første del af forfatterens trilogi om Danmarks fortid som slavehandlende nation. Prøverne til den første teaterbearbejdning af dén historie er i Rasmus Asks hænder og begynder i disse dage.

”Haabet” er en fregat, der i 1787 stævner ud på verdenshavene på en sejlads, der skal bringe slaver fra Guldkysten i Afrika til de danske sukkerplantager i Caribien. Undervejs udbryder der mytteri, og en række menneskeskæbner bliver ændret for altid. Vi møder både en thurøsk skibskaptajn, en idealistisk professor, en kreolsk slave, en læge og en mulatpige.

Stykket har premiere den 26. oktober på Teatret Møllen i Haderslev, og i omskrivningen til teater er ”en hel del” af romanen efterladt på klippegulvet, indrømmer Rasmus Ask. Alligevel trækker stykket både på fortællingens flere spor, dagbøger og logbøger og virkelige historiske dokumenter, forklarer han.

”Jeg synes, vi har fået skabt et godt koncept, som måske kan øge bevidstheden om Danmarks fortid, eller status er det jo egentlig, som slavenation,” siger han.

”Det er ret vildt, hvor meget det har fyldt i danmarkshistorien. Men det er næsten vildere, hvor lidt man bliver konfronteret med det i dag. Jeg har kun lært meget lidt om det i skolen, og det dér med slaver, det har mere været noget, der var i USA’s historie. Det er meget mere konsekvent til stede i hverdagen derovre, mens det for os er gemt væk på den anden side af Atlanterhavet. Men det, vi har gjort, er lige så slemt. Man tingsliggjorde andre mennesker, tillagde dem mindre værdi for at retfærdiggøre slaveriet,” siger han.

Rasmus Ask er uddannet fra Statens Scenekunstskole i 2012 og vandt i 2014 Reumerts Talentpris, blandt andet for sine moderne actionforestillinger på Odense Teater. Han har siden været instruktør på flere af Møllens produktioner og er nu, med egne ord, ”tæt på at være hus-instruktør” på det lille sønder-jyske egnsteater. Men hvordan får man en så stor og voldsom historie til at passe ind på Møllens nærmest dagligstuestore scene?

”Det korte svar er teatermagi. Nej, jeg ser det sådan, at det handler om fortælling, og det er heldigvis noget af det, Møllen er allerbedst til: at fortælle gode historier og gøre det til en oplevelse. Selv hvis man har et nært forhold til bogen, så ved jeg, at man vil blive ramt på nogle helt andre planer,” siger han.

Teaterforestillingen ”Haabet” har allerede solgt godt og vil i november og december kunne ses på en række teatre fra Herlev til Horsens.

Der har i teaterverdenen været et stort fokus på, hvordan man forvalter minoriteters af og til ganske smertefulde historie. I foråret var der stor debat om københavnerteatret Sort/Hvid og deres teaterstykke ”Black Madonna”, der oprindelig hed, ”White Nigger/Black Madonna”, men ændrede titel efter kritik fra blandt andet fra organisationen Black Lives Matter Danmark.

I de senere år har det også været ildeset, hvis en hvid person malede sig sort i ansigtet for at foregive at være det under et teater eller karneval. Fænomenet har i USA fået navnet ”blackface”.

I ”Haabet” vil det være skuespillere med den, i forhold til historien, rette hudfarve, der spiller rollerne.

”Det har været ret vigtigt fra starten, at man ikke ’spiller’ det. Det er på en måde betydeligt og på en måde ret ubetydeligt alt det med hudfarven. Der er både hvide i huden, spillet af etniske danskere, og nogle brune i huden, som har afrikanske aner. Og så er der så en rolle, der har dansk mor og afrikansk far og bliver spillet af én, der har det samme,” siger Rasmus Ask.

Han er også selv bevidst om sin arv:

”Jeg er hvid som sne og har på ingen måde aktier i den fortælling. Men desto større grund til at udvise respekt, især fordi vi spiller på en bund af virkeligheden.”

Og efter læsningen af ”Haabet” gælder respekten også i instruktørens eget liv.

”Måske betyder det ikke alverden for den person, jeg siger det til. Men uanset hvad, så sætter jeg personen ind i en bestemt fortælling, hvis jeg siger ’neger’. ’Haabet’ har været sådan en ’Gud, det er det, det handler om’-oplevelse for mig. Og mit håb er, at jeg kan være med til at give den videre.”