Er det moralsk korrekt at spise kød?

Hvad er egentligt argumentet for at spise kød, spørger Sophie Amalie Fälling

Sophie Amalie Fälling, 16 år og studerende.
Sophie Amalie Fälling, 16 år og studerende. Foto: Privatfoto.

Jeg kender (ikke en del, men nogen) vegetarer, og jeg kender (rigtigt mange) kødspisere.

I et selskab med en blanding af spisere af grøntsager, og kød opstår den evige diskussion altid: Hvorfor spise kød? Hvorfor ikke?

LÆS OGSÅ: Sophie Amalie Fällings blog

Jeg har selv haft spørgsmålet oppe med mig selv, mange gange, rigtig mange gange. Jeg prøvede at argumentere fra begge sider af sagen.

1. Hvad gør det moralsk rigtigt at spise kød?
2. Fordi flertallet spiser kød, gør det det så rigtigt?
3. Bliver det rigtigt, fordi det er min natur at spise kød?

Jeg er kommet frem til, at der virkelig ikke er nogen moralsk korrekthed i at spise kød.

Et argument fra ikke-vegetarer ville blandt andet være:

1. Det er vores instinkt
2. Alle spiser kød
3. Dyr er dumme, og har ingen følelser for hvad der er moralsk korrekt

At slutte et dyrs liv, fordi man kan lide at smaske sig i kød lyder for alle umoralsk.

Men man vil sige, at alle andre også spiser kød. Og hvad så?

For hundreder af år siden havde vi også slavearbejde og dengang var det helt okay med flertallet af befolkningen. Ingen så noget forkert i det, for sådan var det bare.

Det var dengang naturligt, at man solgte slaver, ligesom det den dag i dag er naturligt for os at spise kød, ligesom det altid har været naturligt for os.

Men hvad hvis man om 200 år kigger tilbage på os, og tænker sikke nogen uhyrer, de var. Dræbte dyr, bare for deres egen griskhed skyld. Fuldkommen sådan som vi kigger på slavearbejde den dag i dag.

At alle spiser kød, gør det jo som sådan ikke korrekt. Som læst ovenfor, kan vi her konstatere, at et flertal har taget fejl. Og det er også okay, men så skal vi også bare rette op på vores fejl. For er det her en fejl? Hvornår ved man egentlig at det er en fejl, hvis ingen andre synes det er en fejl?

En kødspiser vil også sige, at det ikke er ufølsomt at dræbe dyr for de er dumme, og har ikke følelser som mennesker.

For hvis det er okay at dræbe andre dyr for at spise dem, så burde det jo egentlig også være okay at dræbe mennesker (som også er dyr) for at spise dem.

Men vi siger, at det ikke er okay (hvilket det slet ikke er!!), fordi vi er intelligente og ved hvad der er rigtig og forkert. Men hvad nu, hvis der blev født en gris, en gris der var langt mere anderledes end de andre grise. Denne gris kan tale, forstå og kan forstå følelser. Denne gris er faktisk klogere end de fleste mennesker. Man ville ikke slagte denne gris, vel?

Lad os tage endnu et eksempel: Der bliver født en flok babyer. Men disse babyer er dummere end et stykke træ. De kan ikke forstå, de lærer ikke at tale, gå, smile, græde eller bevæge sig. De sidder bare.

De ville så være det, man kalder uintelligente og uforstående for hvad der er rigtig og forkert.

Hvad ville man gøre med disse babyer? Man ville jo ikke slagte dem, vel?

Det burde man jo, for de er uintelligente og ved ikke, hvad der er rigtigt og forkert fuldkommen ligesom grisene.

Man ville sende disse babyer et sted hen, hvor de kunne få hjælp og blive undersøgt. Men hvis man som kødspiser følger sit argument for at dyr er dumme, så burde man jo også sige ja til at disse babyer burde slagtes.

Argumentet med, at det er vores instinkt gør det heller ikke moralsk korrekt at spise kød. Bare fordi vi har hjørnetænder, betyder det ikke, at vi skal spise kød - ligesom at bare fordi jeg har en kniv, behøver jeg ikke skære i folk.

Hvis en hel befolkning besluttede sig for ikke at spise, ville der blive opfundet piller, som kunne give os det tilskud, som vi mangler fra kød, altså ville vi på den måde ikke have noget problem ved at overleve eller holde os raske - udover det er der millioner af vegetar i verden, som har det så ganske fint.

Kan du finde én grund, til at det er moralsk korrekt at spise kød?