12 måneder kan være meget lang tid for en ung person på 15 eller 16 år. Og derfor kan et år på efterskole, hvor man for første gang flytter hjemmefra, være et skelsættende kapitel i et ungt menneskes liv. Et kapitel, som kan definere og forme den unge, så han eller hun er bedre rustet til at møde voksenlivets udfordringer og forstå sig selv som en del af noget større.
LÆS HELE E-AVISEN OM EFTERSKOLER HER
Det forklarer Lene Tanggaard, som er professor ved institut for kommunikation og psykologi på Aalborg Universitet. Hun forsker i kreativitetens betydning for læring og arbejdsmarkedet og har beskæftiget sig med efterskolernes pædagogik og læringsform.
”Noget af det, de unge får ud af efterskolen, er at lære at være en del af et stort fællesskab, som er noget helt andet end et hjemmemiljø. De møder elever fra andre dele af landet, og det udvider deres horisont. Vi bor jo i Danmark efterhånden mere og mere opdelt, så dét at møde nogen, som kommer fra en anden landsdel eller social baggrund, kan være med til at give eleverne et større perspektiv,” siger Lene Tanggaard.
På efterskolen gennemgår eleverne en vigtig dannelsesproces som mennesker og udvikler derigennem deres sociale og personlige kompetencer. Og en af de vigtigste kompetencer, som eleverne får med sig fra efterskolen, er udholdenhed, understreger Lene Tanggaard. Det kræver nemlig et vedholdende engagement at skulle være sammen med mange nye mennesker 24 timer i døgnet.
”De fleste taler om efterskolen som fantastisk og som en af livets store oplevelser. Men det kræver faktisk ret meget at være så intenst sammen. Så udholdenhed er en væsentlig færdighed, man får med sig videre. På efterskolen er man – i positiv forstand – tvunget til at få tingene til at fungere med andre. Og det skaber en åbenhed og tolerance over for andre elever med anderledes horisonter,” siger hun.
Og det har den positive effekt, at elever, som har gået på efterskole, har et mindre frafald og generelt klarer sig en anelse bedre på ungdomsuddannelser, viser flere undersøgelser. Og det er ifølge Lene Tanggaard, fordi fællesskabet på efterskolerne tilbyder en karakteropbyggelse, som gør dem mere robuste.
Lene Tanggaard arbejder i øjeblikket på en undersøgelse af talentudvikling for Finanssektorens Uddannelsescenter. Her har hun spurgt en række banker og finansinstitutioner om, hvilke kompetencer der i fremtiden vil blive efterspurgt i finanssektoren. Og det er især de sociale kompetencer, som er i høj kurs herhjemme. Men også internationale undersøgelser viser, at det er relationelle færdigheder, som er efterspurgt, forklarer hun.
”Det, som er eftertragtet, er, hvad økonomer kalder ikke-kognitive færdigheder. Empati, samarbejde, problemløsning, kritisk tænkning og kreativitet – altså sociale færdigheder. Og det er, fordi vi i fremtiden i stigende grad kan få robotter og computere til at regne tingene ud for os. Vi skal kunne noget andet og mere, end det man kan kalkulere sig frem til og putte ind i en computer,” siger hun.
Der fokuseres meget på kompetencer, som har en erhvervsmæssig værdi – også på efterskolerne. Men har dannelsen ikke en værdi i sig selv?
”Jo, helt klart. Efterskolerne virker meget, meget optaget af at vise, at de er nyttige; at bløde færdigheder er hård valuta. Og det har de deres grunde til, men jeg vil til enhver tid slå på, at det unyttige har værdi i sig selv. Man skal gå på efterskole, fordi man har lyst til at udfordre sig selv i nogle nye rammer. Og det kan der komme noget ud af, men det er en effekt, det er ikke grunden. Og det er det, der går galt i vores tænkning. En efterskole kan ikke reduceres til det, som et erhvervsliv måtte efterspørge, det er for fattigt. Måske er det bedste, der kommer ud af efterskoleophold, en håndfuld rigtig gode venner, som holder ved resten af livet. Og det er værdifuldt i sig selv.”
Der tales i øjeblikket meget om dannelse i forbindelse med folkeskolen. Og Undervisningsminister Merete Riisager taler om ”et dannelsestab” i hele uddannelsessystemet. Men det er mit indtryk, at I taler om to forskellige former for dannelse?
”Ministeren har en pointe, som jeg deler fuldstændig. Vi har nok i mange år forsømt at tale om kundskaber og viden, og hvad det betyder for den personlige udvikling og for kreativiteten. Men når vi taler om efterskolen, så er det noget, som kommer efter folkeskolen. Og der mener jeg, der er mulighed for at tage fat i nogle andre former for dannelse, som mere går på den alsidige personlige og sociale udvikling som fællesskab, demokratisk dannelse og livsoplysning. Og det skal selvfølgelig også have plads i folkeskolen, men det har en større plads i efterskolen, som kan tilbyde et korrektiv til den anden form for mere faglig dannelse.”
Du understreger betydningen af ”livsoplysning”. Kan du uddybe det?
”Både livsoplysning og demokratisk dannelse er ord, som efterskolerne ofte slår på. De betegner det at lære at kunne begå sig i et fællesskab. At kunne indgå kompromis. At kunne stifte bekendtskab med nogle af fagenes bredere horisonter,” forklarer Lene Tanggaard.
Begrebet livsoplysning, som N.F.S. Grundtvig opfandt, tog K.E. Løgstrup senere til sig og videreudviklede, og netop Løgstrup var ifølge Lene Tanggaard meget visionær, da han talte om skolens formål i starten af 1970’erne.
”Løgstrup sagde, at mennesker i fremtiden kommer til at arbejde mindre og mindre. Og det er jo noget, vi allerede diskuterer nu – for eksempel omkring borgerløn. Skolen skal oplyse om livet, fordi mennesker skal finde ud af at bruge deres liv meningsfuldt. Ikke kun på arbejdet, men også i foreninger, i kulturen og i naturen. Og det er det, efterskolerne kan – oplyse om livet.
Og det er netop det dannelsesmæssige aspekt, som gør, at børn og forældre vælger efterskolen, forklarer Lene Tanggaard.
”De fleste danske familier er jo godt klar over, at livet ikke kun går ud på at tilegne sig nogle funktionelle færdigheder. Men at det også gælder om at blive et dannet menneske, som er i stand til at forstå sig selv som en del af noget større,” pointerer Lene Tanggaard.
