Kurt Willumsen blev forbavset, da han for nylig så en bil parkere ved Uldum Højskole, som han er forstander på. Ud af den steg nemlig en tidligere elev ved navn Hani, der var kommet for at fortælle, hvordan det er gået ham, siden han for tre år siden gik på højskolen. Hani læste økonomi på sit sidste år i Damaskus i Syrien, før krigen brød ud, og han måtte flygte til Danmark. Her fik han et højskoleophold betalt af Vejen Kommune.
Opholdet viste sig at være godt betalt. I hvert fald kunne Hani fortælle Kurt Willumsen, at han havde fået så gode danskfærdigheder på højskolen, at han, da han efter opholdet ville begynde på en erhvervsskole, fik lov at gå direkte op til eksamen i matematik og dansk i stedet for først at tage et toårigt adgangsgivende skoleforløb til erhvervsskolen. Han bestod med bravur og kom ind på bygningsstruktøruddannelsen og har nu læreplads hos en lokal virksomhed.
”Jeg synes, det indkapsler det, unge med flygtningebaggrund får med sig fra et højskoleophold. De får en dansk omgangskreds, lærer om vores kultur, humor, ironi og alt det, der kan være svært og ellers kan få filmen til at knække, når det kommer til integration,” siger Kurt Willumsen.
Uldum Højskole har længe været vant til at huse elever med flygtningebaggrund. Højskolen har danskkurser for blandt andet internationale studerende i andre europæiske lande, der læser dansk på universitetet, hvilket har fået kommunerne til at se en mulighed i at sende flygtninge på højskolen for at blive en del af selvsamme kursus og på den måde forsøge at sikre integrationen af dem.
Kurt Willumsen forklarer, at højskolen derfor ikke selv behøvede at være proaktiv omkring at få elever med flygtningebaggrund, men at kommunerne gang på gang henvendte sig om flygtninge, for hvem de vurderede, at et højskoleophold ville være gavnligt. Men dette efterår forholder det sig anderledes.
”Det var en kæmpe overraskelse, da vi i juli kunne konstatere, at der ikke lå nogen tilmeldinger. Vi havde intet hørt fra nogen af kommunerne. Det er meget tankevækkende, når vi har været vant til det i så mange år,” siger han.
Kurt Willumsen og det øvrige personale på Uldum Højskole har endnu ikke kortlagt præcist, hvad det skyldes, at de for første gang i 30 år ikke har elever med flygtningebaggrund. Alligevel er det deres tese, at det skyldes en ny tilgang hos kommunerne, hvor fokus på, at flygtninge hurtigst muligt skal ud på arbejdsmarkedet, har spændt ben for, at man betaler for et højskoleophold, hvilket de også har hørt fra en integrationsmedarbejder i en af kommunerne.
”Meldingen var, at hele synet på integration i kommunerne er ændret, så der er mere fokus på, at flygtninge skal ud i job fra starten, hvor danskundervisning foregår ved siden af,” siger Kurt Willumsen.
Vejen Kommune skriver i et mailsvar, at det er en tilfældighed, at kommunen lige præcis i år ikke har tilbudt et højskoleophold til en person med flygtningebaggrund. Dog understreger leder af Job & Integration Niclas Graugaard, at ”de unge flygtninge har været hurtige til at komme i beskæftigelse”, hvilket har betydet, at det ikke har været vurderet, at der et højskoleophold var nødvendigt. Selv hvis en ny tilgang i kommunerne skulle betyde, at flygtninge kommer hurtigere i beskæftigelse, er Kurt Willumsen bekymret for, hvorvidt det er lig med fuldkommen integration, hvor man både lærer dansk sprog og kultur at kende, som man ville gøre gennem et højskoleophold.
”Jeg ville synes, det var fantastisk, hvis det virkede. Jeg kan bare ikke lade være med at frygte, at vi er ved at begå den samme fejl som i 1960’erne og 1970’erne, hvor gæstearbejderne endte med slet ikke at blive integreret,” siger han.
Også hos Folkehøjskolernes Forening håber formanden, at der fortsat vil være kommuner, der kommer til at tilbyde flygtninge et højskoleophold og nikker genkendende til, at der fra kommunernes side er et øget fokus på, at ”flygtninge skal i arbejde frem for at blive borgere i samfundet”.
”Jeg kan sagtens følge Kurt Willumsens bekymring. Det er en kæmpe forskel for integrationen, om man er kollega eller ven,” siger formand for Folkehøjskolernes Forening Lisbeth Trinskjær og fortsætter:
”Jeg siger ikke, at man ikke kan møde venner på en arbejdsplads, men alle de små kodekser, vi har i vores kultur, lærer man enormt godt på en højskole, fordi vi lever sammen hver dag.”