Prøv avisen
Adventstraditioner

Gaver til advent er en ny tradition, der bygger på en gammel

Kilder fra 1100-tallet viser, at den engelske konge Henrik den Anden holdt julehof i sit domæne i Frankrig, hvor der blev udvekslet gaver, fortæller historiker Brian McGuire. Foto: Nima Stock/Polfoto

Advent står for kirkeårets afslutning og begyndelse og markerer samtidig ventetiden op til jul. I dag er advent også tæt forbundet med gaver

Duften af gran og stearinlys spreder sig i mange danske hjem de fire søndage i ugerne op til jul, hvor adventskransens fire lys bliver tændt ét efter ét. Når de fire lys alle står tændt, er ventetiden ovre, og julen kan for alvor indfinde sig. Den adventstradition har længe fundet sted i mange danske hjem, men de seneste 10-15 år er adventstraditionen mange steder blevet kombineret med en adventskalender bestående af gaver, der på hver af de fire adventssøndage gives og åbnes.

Adventsgaverne er en ny tradition, men både advent som ventetiden op til jul og idéen om at give gaver i juletiden kan spores tilbage i Danmarks og Europas historie, vurderer Brian McGuire. Han er professor emeritus i historie og har forsket i kristendommen i Danmark.

”Jesu fødsel betyder, at vi får Gud som gave her i verden. For at erkende dette skal vi berige hinanden med gaver, og det har vi ifølge kilderne gjort så langt tilbage, som jeg kan komme i middelalderen. Kilder fra 1100-tallet viser, at den engelske konge Henrik den Anden holdt julehof i sit domæne i Frankrig, hvor der blev udvekslet gaver. Dengang var det først og fremmest adelen og kongefamilien, der udvekslede gaver, men det er noget, der breder sig til store dele af befolkningen i senmiddelalderen, hvor det næsten bliver obligatorisk med julegaverne,” siger han.

Selvom der dengang ikke var tale om adventsgaver, går også adventstraditionen langt tilbage. Ordet advent kommer af det latinske adventus domini, som betyder ”Herrens komme”, og adventstiden er tæt forbundet med kirken.

”Herrens år begynder første søndag i advent. Det vil sige, at vi fejrer, at året begynder på ny, og at livet fornyer sig. Og det starter med, at Jesus kommer igen som barn, og derfor er advent i sig selv en fest, samtidig med at den også er en forberedelse til julen, der er den endelige fejring. Idéen om advent som fest gør, at det i forhold til kirkens liturgi er på sin plads at fejre og give hinanden små anerkendelser gennem gaver,” siger Brian McGuire.

Samtidig peger han på, at kommercialiseringen og butikkernes interesse i gavesalget har haft stor betydning for udbredelsen af adventsgaver.

Benno Blæsild er tidligere museumsinspektør for Den Gamle By i Aarhus og historiker med juletraditioner som sit speciale. Han mener også, at kommercialiseringen er en af årsagerne til udbredelsen af adventsgaver, men at adventsgaverne er i ånd med adventstiden.

”Den første adventskalender, vi har, er sådan set adventskransen, som tæller de fire adventssøndage. Adventskransen er en tysk tradition, som kommer til Danmark forholdsvis sent,” siger han.

I årene efter krigen i 1864 blev den tyske adventskrans udbredt i det sønder- jyske område, som Danmark havde tabt til Tyskland. Ved Genforeningen i 1920 forblev den tyske adventskrans en del af juletra- ditionerne i Sønderjylland, men spredte sig først til resten af landet senere.

”Blomsterhandlerne forsøgte at få danskerne til at købe den ’sønderjyske adventskrans’ i november 1937 gennem avisannoncer, der handlede om, at man skulle købe kransen og forberede sig på julens komme. Men det var først i julen 1940, at adventskransen slog an. Det var den første jul i en meget mørk tid, og Billed-Bladet skildrede juleforberedelserne hos kongefamilien på Amalienborg. Der blev bragt et billede, hvor dronning Alexandrine og kong Christian X sammen med prinserne står omkring flygelet, og på flygelet står der en adventskrans. Dronning Alexandrine var oprindeligt fra Tyskland og havde haft kransen med sig derfra, og under resten af krigen slog adventskransen virkelig an. Det blev på en måde en del af det at være dansk, at man havde en adventskrans ligesom kongefamilien,” siger Benno Blæsild.

Gaverne som en markering af de fire søndage i advent går til gengæld ikke længere end 10-15 år tilbage, vurderer Benno Blæsild. Og her er der også tale om en videreudvikling af en tysk tradition, nemlig julekalenderen af pap, hvor alle 24 dage op til jul har en låge. Den allerførste julekalender blev trykt i Bayern i Tyskland i 1906, mens den første danske julekalender blev trykt i 1932.

”Papjulekalenderne med snemotiv bliver ved til 1950’erne. Tv-julekalenderen og u-landskalenderen overtager i 1960’erne, og så begynder pakkekalenderen også at vise sig, hvor børn får gaver,” siger han.

Hvor pakkekalenderen med de 24 gaver har handlet om kvantitet, handler adventsgaverne mere om kvalitet og om en hyggestund, der ikke finder sted på stressede hverdagsmorgener, men på den rolige søndag, mener Benno Blæsild.

”Julen er hele tiden under forandring og bliver løbende justeret, så den passer til brugernes verdenssyn og dagligliv. Generelt i samfundet har man set en reaktion på 2000’ernes forbrugsræs, og jeg tror også, at det er den samme bevægelse, vi ser afspejlet i, at mange går fra pakkekalender til adventskalender,” siger han.

Også i juleentusiastens egen familie er pakkekalenderen med 24 gaver skiftet ud med adventsgaver, der gives til både børn og voksne.

”Tidens trend er, at der gerne må være omtanke og rum for fordybelse i de ting, vi gør. Det der med, at man hver eneste morgen får en Marsbar eller Piratos, det er der ikke meget svung over, og det bliver man ikke klogere af. Men det at holde en mini-forjul sammen fire søndage i træk, hvor man får lejlighed til at være sammen om at modtage og åbne gaver, der bliver givet i samme ånd, som de bliver modtaget, det er der egentlig noget meget smukt ved,” siger han. Selvom adventsgaverne er en ny tradition, ser Benno Blæsild det som noget, der rækker tilbage i tiden. ”Det er en ring, der er sluttet, for jeg synes, at man kan mærke, at det er en højtid, der har noget med kirkeåret at gøre, når man bruger adventskalenderen.”