Prøv avisen
Efterskolens historie

Grundtvig fik idéen, Kold gjorde forarbejdet, og Dal skabte efterskolen

Det var Grundtvig, der oprindeligt fik ideen om at åbne en efterskole. På billedet ses Ryslinge Efterskole på Fyn, som blandt andre af Efterskole- foreningen regnes for at være den første efterskole i Danmark. Foto: Ryslinge Efterskole

I midten af 1800-tallet tog det, vi i dag kender som en efterskole, gradvist form. Fra Christen Kold kom visionen om en skole, der var mere hjemlig og kærlig

Spørgsmålet om, hvornår den første efterskole egentlig blev grundlagt, er ikke helt ligetil at besvare. Spørger man Efterskoleforeningen, åbnede den første efterskole i 1851 i Ryslinge på Fyn. Dengang grundlagde huslæreren Christen Kold den såkaldte højere bondeskole inspireret af Grundtvig. Skolen med sitgrundtvigianskinspirerede fundament blev fødestedet for den frie efterskoleform, som vi kender den i dag.

Grundtvig som inspiration

”Christen Kold, der var uddannet lærer, var stærkt inspireret af N.F.S. Grundtvig. For selvom Kold kom fra Udkantsdanmark, hvor der var røre om de grundtvigske tanker, blev han under et besøg hos Grundtvig i København overbevist om, at almueskolens tid var forbi,” fortæller Lars Thorkild Bjørn, forfatter, tidligere højskolelærer og foredragsholder om Grundtvig og Christen Kold.

Den almindelig almueopfattelse var, at Gud var en politimand, der straffede menneskene for, hvad de begik af fejltagelser. At Christen Kold modsatte sig dette livssyn, betød samtidig, at der var en del offentlige skoler, hvor han var uønsket.

”Christen Kold levede efter sætningen ’Gud elsker menneskene’. Han havde jo været vant til at skulle opdrage børnene i den kristne tro. Men nu begyndte han selv at invitere til gudelige forsamlinger. Og mens han nogle år befandt sig i Tyrkiet som missionær, sparede han penge sammen til at starte Ryslinge højere bondeskole i 1851,” siger Lars Thorkild Bjørn.

En hjemlig skole

Idealet for Christen Kold var en hjemlig skole præget af bondehusholdningens hverdagsliv, lyder det fra Arne Kristiansen, tidligere bestyrelsesmedlem i og konsulent for Efterskoleforeningen og initiativtager til ”Arnes Arkiv”, der er en af Danmarks største samlinger af beskrivelser af hver eneste efterskole i Danmarks historie.

Langt størstedelen af danskerne var i 1851 bønder. Derfor var det også nærliggende at lave en skole for netop denne gruppe, forklarer Arne Kristiansen.

”De højere bondeskoler var til ære for bondestandens oplysning og fortrinsvist henvendt til den konfirmerede ungdom. Afgrænsningen af, hvad der var efterskole, dagsefterskole og højskole, var lidt uklar på det tidspunkt, så der kunne gå drenge fra 14- til 20-årsalderen i klasserne,” siger Arne Kristiansen.

Og selvom de højere bondeskoler på mange måder mindede om de efterskoler, vi kender i dag, var der stadig en verden til forskel.

”Praktisk arbejde på det landbrug, der var tilknyttet skolerne, var de fleste steder en del af hverdagen. Det var en effektiv måde at skaffe noget mad til de unge mennesker, der boede på skolen,” siger Arne Kristiansen.

Faktisk var der allerede et par år før Kolds højere bondeskole i Ryslinge oprettet lignende bondeskoler i blandt andet Sundbylille og Gelsted. Disse lukkede dog ned igen efter få år på grund af Treårskrigen 1848-1850 i Slesvig-Holsten.

”Borgerkrigen i Sydslesvig betød, at de unge mænd skulle ind og være soldater. Så manglede der arbejdskraft hjemme på gårdene. Gøremålene skulle udføres, så de drenge, der ellers havde været på højere bondeskole, kunne pludselig ikke undværes i det daglige arbejde. Derfor lukkede mange af de højere bondeskoler, der ellers var blevet oprettet i løbet af 1840’erne,” fortæller Arne Kristiansen.

Efterskolernetankerne breder sig

Og der var i det hele taget fart på efterskoletankerne i det sydlige Danmark. Senere kom nemlig også den første sønderjyske grænselandskostskole, så eleverne ikke længere skulle krydse grænsen mellem Danmark og Tyskland til og fra skole.

”De danske familier i Sønderjylland – eller Nordslesvig, som det hed dengang – sendte deres børn af sted på en slags efterskole i Danmark. Det var børn mellem 14 og 16 år, der skulle lære mere dansk,” siger Lars Thorkild Bjørn.

Også disse skoler kunne regnes til Danmarks første efterskoler.

Men der skulle gå en del år med de højere bondeskoler og grænselandsskoler, før den første skole, der rent faktisk kaldte sig for en efterskole, blev oprettet.

Den første efterskole

”Det blev ikke Christen Kold, der åbnede den første efterskole i Galtrup på Mors i 1879, men derimod hans medhjælper og ven Anders Povlsen Dal, som han var raget uklar med tilbage i Ryslinge på grund af en dame. Med annoncer i højskolebladet og lokalaviser blev bønderne opfordret til at melde deres unge sønner ind i efterskolen på øen,” siger Lars Thorkild Bjørn.

Lokalerne, som Anders Povlsen Dal brugte, var de samme, som blev brugt af den højskole, der allerede lå på Mors. Men projektet om efterskolen blev for første gang udfoldet i Galtrup.

”Grundtvig er den katalysator, der sår sæden for de danske højskoler. Det er Christen Kold, der får idéen til at starte noget for de yngre drenge. Men det er Anders Povlsen Dal, der fører efterskoletankerne ud i livet,” konstaterer Lars Thorkild Bjørn.

Man skal til gengæld helt frem til 1930, før efterskolenavnet for første gang bliver lovfæstet. Efterfølgende har der været foretaget store ændringer i loven, som løbende giver de danske efterskoler muligheder og udfordringer.

”For eksempel bevirker folkeskoleloven i 1958, hvor eleverne efter grundskolens 7. klasse deles op, at det kun er den bogligt tunge ende, som ender på efterskolerne,” forklarer Arne Kristiansen.

Efterskolen i udvikling

I skolerne begyndte der derfor i midten af 1900-tallet også at opstå splid om, hvorvidt man skulle indføre prøver på efterskolen på samme vis som i folkeskolen. Med efterskoleloven fra 1967 kunne man også tage folkeskolens afgangsprøve på efterskole, så tilgangen til eleverne blev mere ens.

Der blev nu hellere ikke længere spurgt til, om det var erhvervsrettet eller en åndelig efterskole, lyder det fra Arne Kristiansen.

”Gennem de seneste 20-25 år har jeg deltaget i mange jubilæer på efterskolerne. Her er det altid spændende at se, hvem der holder den første tale. Engang ville det have givet sig selv, men i dag er det svært at vide, om det er præsten, skolelederen eller borgmesteren, der træder frem,” siger Arne Kristiansen, der på samme måde også altid er nysgerrig på, hvilke sange – og fra hvilken sangbog – man vælger at synge.

På samme måde mener Lars Thorkild Bjørn heller ikke, at man længere kan dele efterskolerne op i lutherske, marxistiske eller grundtvigske efterskoler, som man kunne engang.

Nu er det i stedet forskellige hobbyfag og forskellige linjer med teater, golf eller rollespil, der er i fokus.