Man har set det på film. Tilskuere i deres stiveste puds og måske en operakikkert ved hånden. En tåre triller af bare begejstring over ensemblets præstationer. Men hvad er det, der er så fantastisk ved opera? Og hvor skal man overhovedet begynde, hvis man ikke er en garvet operaganger, for hvem det tætteste på en god operaoplevelse er, når ”Pretty Woman løber over skærmen for Gud ved hvilken gang?
Frygt ej. Kristeligt Dagblad har talt med to operaeksperter, der giver deres råd til årets bedste begynderforestillinger og tips og tricks til, hvordan man får en behagelig oplevelse med den fine kunstform.
”Forberedelse, forberedelse, forberedelse,” lyder det i den anden ende af telefonen fra Søren Schauser, der er lektor i musikhistorie ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium.
”Hvis jeg blev inviteret til rapkoncert, ville al musikken lyde ens. Det ville være nødvendigt for mig at vide lidt om baggrunden for at forstå, hvad der sker,” siger lektoren, der tidligere har haft en karriere som bratschist i diverse symfoniorkestre og European Union Baroque Orchestra.
Derfor foreslår han, at man inden koncerten orienterer sig om handlingen i stykket, man skal ind at se. Finder ud af, hvad konflikten er, og hvem der er stykkets hovedpersoner. Og det er heller ikke helt skidt at læse om, hvad værket er kendt for.
En anden Søren, som Kristeligt Dagblad har spurgt til råds, nemlig Søren Schelling, der har studeret klassisk sang ved Det Jyske Musikkonservatorium og i dag fungerer som sanger, foredragsholder og operaformidler, er enig i, at forberedelse er vigtigt. Ifølge ham er det også en god idé at lytte til musikken, førend man sætter sig til rette foran scenen. På den måde vil der være noget, der virker genkendeligt, hvilket kan mindske den lille frygt, der er for at tage til en opera. Og hvad er der med den frygt?
”Det er noget pjat at være bange eller måske for imponeret! Opera er ikke længere kun for fine, kultiverede mennesker. Mange forventer, at opera er svært at forstå. Helt konkret kan den frygt afhjælpes ved, at man ved, hvad man går ind til,” siger Søren Schelling.
Første gang, journalisten bag denne artikel selv oplevede opera, var som 13-årig. Ingen i gruppen havde prøvet det før. Vi sad helt oppe på den øverste balkon, og nakken var bøjet forover for at se, hvad der foregik på scenen. Det var svært at holde øjnene åbne, og det næste, jeg hørte, var ikke en skøn sopran, men min egen snorken. Det kan man vist godt kalde spild af penge.
Søren Schauser ved godt, hvordan det føles, når trætheden maser sig på, mens ensemblet fylder salen med sang.
”Mit råd vil altid være at komme udhvilet. Man sidder i salen med mange mennesker, og luften bliver hurtigt tung. Derfor er der ingen skam i at tage en middagslur inden koncerten. Mange vælger også og at drikke vin i pausen, men der tager jeg hellere et glas vand, så jeg ikke bliver træt i hovedet.”
Han anbefaler desuden, at man ikke behøver at tage de dyreste pladser på første parket. Det ville han ikke selv gøre. Ikke fordi han er nærig, men simpelthen fordi han mener, at det ikke er de bedste pladser.
”Jeg kan godt lide at være så tæt på scenen som muligt, så kan jeg overskue det hele – også alle de fantastiske ting, der sker nede i orkestergraven, hvor der sidder 70 til 100 mand og spiller salen op. Jeg prøver at få pladser på anden balkon ude i siden, som også var Søren Kierkegaards yndlingsplads. Der er god lyd og godt udsyn, og så koster det ikke alverden,” siger lektoren.
Hvis Søren Schauser skal anbefale et par opsætninger til begynderen, peger han på Mozarts ”Così fan tutte”, der skulle have spillet på Det Kongelige Teaters Gamle Scene i begyndelsen af året, og ”Fête galante” af danske Poul Schierbeck. Operaen er opsat af Den Jyske Opera, som skulle have spillet på scener i hele landet, herunder DGI Huset i Vordingborg, Musikhuset Aarhus og Vejle Musikteater. Begge opsætninger er aflyst på grund af coronarestriktionerne.
”Begge operaer handler om kærlighed, og jeg er sikker på, hvis man ser netop disse to, får man en god oplevelse,” siger Søren Schauser.
Den anden Søren, Søren Schelling, peger på Mozarts ”Tryllefløjten”, der skulle have spillet i Operaen i København dette forår, men som ligeledes er aflyst.
”Den er dybt raffineret, fordi de forskellige karakterer har forskellige stilarter. Man behøver ikke bemærke det, men man kan. Det er en opera, der er nem at gå til, fordi den er et eventyr, og historien er nem at forstå,” siger han.
De bløde sæder på landets teatre og operahuse forbliver sandsynligvis uberørte en rum tid endnu som led i coronanedlukningen. Men det skal ikke holde de, der er nysgerrige på opera, væk. Faktisk kan det være rigtig godt at se opera hjemme i stuen, siger Søren Schelling.
”Der er meget at hente ved at se det derhjemme i fuld hd. Man kan se mange detaljer og være helt tæt på scenen. Selvfølgelig kan magien gå lidt af, da der er noget på spil i en liveoptræden, fordi det er levende mennesker. Men man skal bare kaste sig ud i det.”
Journalisten fisker efter stykker, som man skal undgå, hvis man er nybegynder i operaens univers. Men de to eksperter holder igen, for de vil endelig ikke skræmme nogen til at afholde sig fra at kaste sig ud i det. Men med armen vredet om på ryggen lyder det samme eksempel fra dem begge.
”Ligesom hvis man skal introducere nogen til billedkunst, begynder man jo ikke med det mest abstrakte. Men det er måske en god idé ikke at starte med eksempelvis Wagners ’Nibelungens Ring’, som er fire operaer i én, og tilsammen varer over 16 timer. Der ville jeg måske tage nogle lidt kortere stykker,” siger Søren Schelling.
Søren Schauser er enig, men han tilføjer dog grinende:
”Den er en stor mundfuld, men jeg synes den er for kort.”
Beskeden er altså klar. Opera er ikke kun for fine mennesker i kjole og hvidt. Spring ud i det – også selvom landets scener er lukket ned for nu.