Efter den daglige formiddagsandagt er der lune hjemmebagte boller med smør på menuen på Sydvestjyllands Efterskole ved Bramming. Her går omkring 130 elever i 9. og 10. klasse på en af de seks forskellige linjer. Heriblandt typiske linjefag som krealinjen, musiklinjen og idrætslinjen. Og de ser ud til at føle sig hjemme, mens de blander sig med hinanden og stedets undervisere ved de høje borde, hvorfra mellemmåltidet serveres.
Netop nu er der ingen på den gamle røde herregård, der er flot præsenteret af en lille allé, som fører op til hovedbygningen, eller i de nyere tilbygninger, der ser ud til at mangle noget. Det er der til gengæld mange andre, der gør, og derfor fik den mangeårige underviser og viceforstander Torben Linden for nogle år siden idéen til at starte en helt særlig linje. På Sydvestjyllands Efterskole tilbyder man dette skoleår derfor for femte år i træk den såkaldte ræk ud-linje. Her handler det om at række andre mennesker en hjælpende hånd. Både i lokalområdet og i det store udland. Men også om at mærke glæden ved at kunne hjælpe, møde andre mennesker og få en dybere indsigt i Guds kærlighed.
”Tanken er, at kristendommen skal i fokus. Særligt her på skolen taler vi meget om, hvad det vil sige at være kristen, og hvordan man handler derefter, men nogle gange kniber det med at føre det ud i livet. På ræk ud-linjen forsøge vi at konkretisere næstekærlighed i mødet med andre mennesker. Og at gøre det relevant for en flok teenagere at gøre noget uselvisk,” siger Torben Linden.
Han står selv for undervisningen på linjen, og for ham er det vigtigt at understrege, at det ikke nødvendigvis er store gerninger, man skal være i stand til at udføre for sine medmennesker. Alt gælder.
”Tidligere hold har blandt andet hjulpet med havearbejde eller tømt et loftrum for nogle, der ikke havde kræfterne selv,” siger han og tilføjer, at når først over 20 mand går i gang, kan de rykke ikke så lidt endda.
På ræk ud-linjen finder undervisningen sted to gange om ugen. Ofte er undervisningen teoretisk og foregår på skolen. Her tager den udgangspunkt i bibeltekster, som bliver diskuteret i klassen. I år tæller den 22 elever, og siden linjen først blev præsenteret, er den kun blevet mere populær. Andre gange er undervisningen praktisk, og eleverne bliver sendt ud i virkeligheden for at prøve kræfter med det, de har lært. Eleverne besøger også jævnligt det lokale plejehjem, og til foråret går turen til Nepal på studietur.
På denne dag skal eleverne også ud at prøve kræfter med at række ud, og undervisningen skal lige til at gå i gang.
”Skal vi have cykelnøgle med?”, spørger en elev, og til hendes store ærgrelse svarer Torben Linden ”måske”.
Han har indtil videre kun fortalt sine elever, at de skal klæde sig på efter vejret, og de har forstået så meget, at der er god mulighed for, at de skal udenfor. Mere information får de dog ikke lokket ud af deres underviser, selvom de prøver ihærdigt. Det er nemlig en altid en overraskelse, hvad man skal lave på linjen ”ræk ud”, og det er helt bevidst.
”De unge vil så gerne vide præcis, hvad der skal ske hele tiden. Men det får de ikke at vide her. De er helt sådan…,” siger Torben Linden og spænder i hele kroppen.
”Skal jeg have min bibel med?”, spørger en anden i forbifarten på vej til klasselokalet, og nu svarer han anderledes umisforståeligt:
”Altid en god idé.”
Dagens undervisning tager da også udgangspunkt i en tekst fra Bibelen.
”Alt, hvad I vil, at mennesker skal gøre mod jer, det skal I også gøre mod dem”, står der på tavlen, og Torben Linden læser det højt. Det er det bibelord, han fik af sin præst, da han i tidernes morgen blev konfirmeret. Måske fordi præsten havde lagt mærke til, at han var lidt af drillepind, fortæller han. Derfor var han heller ikke så glad for ordene, der stammer fra Mathæusevangeliet kapitel syv, i starten. Men det blev han.
”Det handler om at tænke over, hvordan man gerne vil have, at andre skal møde en. Og sige ’godt så, så møder jeg dem på samme måde’. Og det er ikke magi. Det er en aktiv beslutning og noget, man kan lære. Ligesom man kan vænne sig til at gøre gode gerninger. Jo flere gode gerninger, man gør, jo flere gode gerninger vil man have lyst til at gøre. Hensigten i dag er at øve sig,” siger han.
”Så derfor, kig op og se, om I kan finde en makker,” siger han, hvorefter eleverne kigger lodret op i klasselokalets loft.
Alligevel formår de hurtigt at finde en makker, og nu skal de sammen finde på en god gerning og efterfølgende bruge 40 minutter på at udføre den.
Nogle finder på at skrive små sedler med søde beskeder og give dem til folk på skolen. Nogle har aflagt et hurtigt besøg hos ”de gamle” på det lokale plejehjem, hvor der blev sunget fra det, de unge efterskolelever mener må være ”seniorsangbogen”. Nogle samler skrald på skolens område, og et makkerpar danser lidt med køkkenholdet. 15-årige Emma Waskiw og 16-årige Andreas Borum Poulsen ringer til den lokale genbrugsforretning og spørger, om de har brug for hjælp. Det har de, og kort tid efter står de i forretningen med en svaber og en skurebørste i hånden.
”Nu er vi efterhånden også gode til at gøre rent,” siger Andreas med henblik på elevernes faste rengøringsvagter på efterskolen. Og de to arbejder da også effektivt, mens respekten for faget vokser.
”Det er faktisk sværere at vaske vinduer, end man skulle tro,” siger Andreas Borum Poulsen småforpustet.
Men så længe det ikke ser værre ud, end da de kom, er det godt, bliver de enige om. Det gør det ikke, og da de to forlader butikken med de store vinduespartier, får de ros af både kunder og personale. Hovedsageligt ældre kvinder, der fortæller dem, at de er noget så dygtige og flittige.
”Det er fedt at give andre en god oplevelse og gøre dem glade. Det er fedt at lære om sig selv og opdage, at man er i stand til at række ud og hjælpe andre mennesker,” siger Emma Waskiw efterfølgende og fortæller, hvorfor hun har valgt netop denne linje.
”Det er vildt fedt at komme ud, og bibelundervisningen er spændende. Der kommer nogle spændende snakke ud af det. Og så giver linjen her et ’skal’ i stedet for et ’kan’. Når man går på efterskole, sker der mange andre ting. Her kommer vi, fordi vi selv valgt det og gerne vil det, men vi får også en fast ramme.”
Det er også en af grundene til, at Andreas Borum Poulsen går på linjen.
”Jeg kan godt lide at have muligheden for at være sammen med andre om tro i hverdagen. Det er dejligt åndehul fra den øvrige undervisning, og jeg glæder mig altid til ’ræk ud’. Man skal ikke kunne noget bestemt, men man bliver udfordret på en god måde. Jeg kan allerede mærke, at jeg er blevet bedre til at tage kontakt til andre mennesker. Og ens dag giver mere mening, når man har gjort det. Man har en god følelse, når man går i seng og har gjort noget for andre,” siger han.