Prøv avisen
LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at dele artiklen

Glemt adgangskode? Klik her.

Pusterum

Højskolen er et pusterum for unge

Eleverne gik på højskolen i 14 dage, før deres første fest fandt sted. De synes selv, det er rart, at de havde lært hinanden at kende inden. Yderst til venstre ses Ida Balslev og hendes ”roomie” Thea. – Fotos: Iben Gad.

På Grundtvigs Højskole kan unge mennesker sænke albuerne og få en pause fra det pres, de mærker fra samfundet. Her kan de vende sig selv og hinanden på vrangen og glemme fremtiden for en stund

”Kære Linedanser, udspændt ligger foran dig selve livet du fik givet, gå nu kun din vej”

Lyse stemmer, der synger i kor, siver ud fra en stor rød murstensbygning i Hillerød. I spisesalen er lyset dæmpet, og bordene er pyntet med stearinlys, vinglas og højskolesangbøger, omringet af glade elever, der har kædet sig sammen med armene om hinanden. En af dem er 23-årige Ida Kirchheimer.

”Jeg havde lige slået op med min kæreste, og så havde jeg fået en arbejdsskade og vidste ikke, hvad jeg så skulle med mit liv,” fortæller hun om, hvorfor hun er havnet på højskolen.

Hun er udlært konditor, men arbejdsskaden fik hende til at tænke, at det ikke var besværet værd, og at hun måtte søge nye veje. Hun havde brug for en pause fra følelsen af, at skolen er én lang konkurrence, hvor man konstant bliver målt og vejet. Valget faldt på Grundtvigs Højskole.

Højskolens profil er bred, og her kan eleverne i fred og ro prøve kræfter med fag lige fra filosofi til grafisk design, økonomi, gourmet i det fri og fotografi. I alt er der 23 fag, man kan vælge på forskellige niveauer. Der er ikke noget tungt pensum, man skal kæmpe sig igennem, ingen spidse albuer eller karakterpres. Her kan nysgerrigheden få lov at sætte skemaet.

”Der er ølspisning,” er der én, der råber ude fra gangen.

14 skåle er placeret på gulvet. Alle sammen fyldt til renden med øl af mærket Dansk Pilsner og med en spiseske i hver skål. En iPhone ligger på gulvet mellem eleverne og pumper moderne popmusik ud af de små højtalere. Så er tempoet sat. Det er nemlig den, der med skeen som redskab først får spist sin skål øl, der vinder konkurrencen.

Det, der plejer være en dagligstue med sofaer og brætspil, er blevet forvandlet til et dansegulv, og i løbet af de næste mange timer får diskokuglen danset eleverne i seng.

”Vi lever i en boble her,” siger 20-årige Ida Balslev om den særlige stemning, der er på højskolen.

”Det er bare sådan en følelse af tryghed og glæde, hvor vi alle vil hinanden det bedste.”

Dagen derpå kan nogle sove videre, mens andre skal tidligt op. Det er eleverne selv, der står for anretning af morgenmad samt oprydningen efter gårsdagens festligheder. Diskokuglen kæmper sig stadig rundt på væggene, skinner om kap med morgensolen denne gang, mens en elev kører frem og tilbage med en gulvklud, der er lige så træt som hans øjenlåg.

En af de elever, der er ved at vågne op efter gårsdagens fest, er 21-årige Albert Beenfeldt Petersen. Inden han tog på højskole, havde han brugt sit sabbatår på jobs, der ikke interesserede ham. Det var længe siden, han have mødt nye mennesker eller lært nye ting, og derfor valgte han at tage på højskole.

”Jeg har altid holdt af at skrive, men gymnasiet fik tæsket min lyst og kreativitet ud af mig. Jeg håber, at den bliver vækket igen,” siger Albert Beenfeldt Petersen.

De fleste elever er taget på højskole i deres sabbatår mellem gymnasiet og en kommende voksen-uddannelse for at få et pusterum fra en skoletid, hvor man altid kan præstere bedre. For dem er det vigtigt, at der findes et frirum i højskolen, hvor de kan trække sig for en stund, skrue forventningerne ned og lære sig selv og hinanden at kende. De skal ikke koncentrere sig om andet end deres fælles boble.

På gangene står de fleste døre åbne. Værelserne er tomme, og der er en rungende stilhed af post-teenagere, der ikke er der. Ida Balslev bor sammen med Thea. På deres værelse kæmper lyset for at trænge igennem to hvide gardiner, der dækker for vinduet. Kun gennem en lille sprække kan lyset bane sig vej ind til de mange kaffekopper, der står stakket på skrivebordet. Skabsdøren står åben, og i sengen har en menneskekrop sat sit aftryk på hvert lagen.

”Min familie fniser kærligt af mig, for jeg tror snart, jeg har overvejet alle uddannelser, der findes,” siger Ida Balslev. ”Lige nu overvejer jeg, om jeg skal læse medicin.”

Ida Balslev tog på højskole for at udfordre sig selv fagligt og socialt og for at få lov at opleve fællesskabsfølelsen; den boble, som mange, der har været på højskole, taler om. I boblen ved højskoleeleverne hvem og hvad, de skal forholde sig til de næste fire måneder. For hende ligger der en tryghed i at vide, at hun ikke behøver træffe store beslutninger, før højskolen er færdig. Indtil videre kan hun nøjes med at bekymre sig om, hvorvidt hun vil spille et spil eller slappe af.

”Vi bliver hurtigt tætte, fordi vi er sammen hele tiden. Både når vi er glade, men også når vi er kede af det,” siger Ida Balslev og fortsætter:

”Og så sker der bare et eller andet, når man deler bad og toilet. Man bliver tætte på sådan en helt særlig måde”

Sådan føler Albert Beenfeldt Pedersen det også:

”Det er også hårdt at være på hele tiden, men jeg synes, vi har fået skabt et rum, hvor det er okay at trække sig, hvis man har brug for en pause,” siger han.

Deres højskoleopholdet slutter i midten af december, men det er noget, de forsøger at tale meget lidt om. Indtil da forsøger de at nyde tiden, inden livet bliver alvorligt igen.

Denne eftermiddag har søndagsstemningen lagt sig over højskolen. Dagligstuen er ren og er ved at ligne sig selv igen efter lørdagens fest. De fleste elever ligger på langs rundt omkring i krogene, der bliver ladt op – ikke bare til ugen, der venter dem, men også til det liv og de beslutninger, der venter dem på den anden side af højskolens boble.

I begyndelsen stod Ida Balslev og hendes ”roomies” senge hver for sig. I dag har de rykket sengene sammen til en dobbeltseng i midten af værelset. ”Vi hænger ikke ud i løbet af dagen, men det er dejligt at have en roomie at vende hjem til om aftenen,” siger hun.
Eleverne på valgfaget ”løb og styrke” har løbet fem kilometer rundt i Hillerød. En lille gruppe venter med at melde sin ankomst, så de kan få en pause inden styrketræning.
”Jeg havde brug for at lægge mit gamle jeg bag mig. Alt, der før var defineret og påduttet. Her kan man være, som man vil. Og finde en ny omgangskreds,” siger Ida Kirchheimer (til venstre).
”Jeg var rimelig nervøs, inden vi skulle starte, men det er jo et godt tegn, for det betyder nok, at man har kastet sig ud, hvor man ikke helt kan bunde,” siger 20-årige Ida Balslev.
I alt er der 23 fag at vælge imellem på Grundtvigs Højskole, et af dem er ”løb og styrke”, der både foregår udenfor og i skolens gymnastiksal.
Albert Beenfeldt Pedersen mistede sin lyst til at skrive i gymnasiet, men håber, at højskoleopholdet kan give ham lysten til at studere tilbage.
Eleverne på Grundtvigs Højskole er hurtigt blevet tætte med hinanden.