”Grundtvig ville vende sig i graven, hvis han så højskolen i dag.” Sådan skrev Lawand Hiwa Namo i Politiken i august 2020. Klummeskribenten, der selv har gået på Rødding Højskole, kritiserede højskolerne for at være blevet til et elitært projekt primært henvendt et privilegeret mindretal. Og han er langtfra den eneste, der har rejst netop denne kritik af landets højskoler.
Gennem de seneste år er der blevet skrevet adskillige kronikker, der påpeger netop, hvordan elevsammensætningen på højskolerne langt fra afspejler det egentlige danske samfund. For mens Grundtvig talte om en skole for livet, hvor alle samfundsklasser kunne mødes, så tyder det på, at højskolerne her i år 2021 har svært ved at få mangfoldigheden til at præge elevgruppen, som bliver kritiseret for at bestå hovedsageligt af unge, hvide kvinder fra den højere middelklasse – ofte begrundet med den høje pris på et højskoleophold. Men nu lader det til, at højskolerne vil gøre noget ved problemet og i stigende grad sætter fokus på at skabe mangfoldighed.
Billedet, der bliver malet af højskoleeleverne som en meget homogen gruppe, er ét, som forstander på Rødding Højskole, Anja Rykind-Eriksen, godt kan genkende.
”Vi har mange 4.g.’er. Det er ikke, fordi vi er lukkede for andre, men de kommer bare ikke,” siger hun.
Det er dog et emne, som de på højskolen har fokus på, fortæller hun.
”Vi vil gerne være en folkehøjskole. Det skal være mere mangfoldigt, end det er nu, så man mødes på tværs af klasseskel, alder og så videre. Derfor har vi nedsat en arbejdsgruppe, som er ved at sætte nogle ord på, hvem der kunne have glæde af at være her. Vi vil gerne lave noget der er meningsfuldt for alle elever. Så vi diskuterer, hvem det kunne være, og hvordan det skal gribes an,” siger Anja Rykind-Eriksen, der også fortæller, at coronaepidemien har gjort, at projektet midlertidigt er blevet skubbet lidt til siden.
Det kan være svært at indsamle information om højskoleelevernes etnicitet og socialklasse, derfor er det også sparsomt med egentlige tal, der viser problematikken. I september 2020 kunne Fagbladet 3F dog skrive, at ifølge tal fra Danmarks Statistik kom mere en halvdelen af landets højskoleelever fra hjem, hvor én af forældrene havde en universitetsuddannelse eller en mellemlang videregående uddannelse. Og det på trods af, at en sådan familiesammensætning kun udgør en tredjedel af de danske familier.
Problemet er heller ikke en nyhed for Folkehøjskolernes Forening. Eller for de danske politikere. I 2019 søsatte kulturministeren nemlig et projekt, der har til formål at skabe mangfoldighed på landets højskoler. Initiativet sker i form af en årlig såkaldt mangfoldighedspulje på i alt tre millioner bevilliget af Kulturministeriet. I puljens første år fik 59 projekter fordelt på 41 højskoler midler til at arbejde med mangfoldighed.
Folkehøjskolernes Forening igangsatte i 2020 en undersøgelse af arbejdet med mangfoldighed på landets højskoler. Og i januar 2021 blev en rapport udgivet, som igennem en kvalitativ undersøgelse kortlægger, hvordan det er gået på seks af de højskoler, der har modtaget penge fra puljen i 2019.
”En del af projektet har været at undersøge højskolernes arbejde med og for en mangfoldighed af elevgruppen, så højskolen ikke bliver for en afgrænset befolkningsgruppe. Vi er for eksempel som samfund blevet mere farverige end tidligere, og hvis man vil bryste sig af at være for alle landets unge eller borgere, så er det selvfølgelig et problem, hvis man kun rammer et bestemt udsnit af befolkningen,” siger forfatteren bag rapporten, Laila Colding Lagermann, som er ungdoms- og minoritetsforsker og har skrevet ph.d. i pædagogisk psykologi.
På Aalborg Sportsefterskole er problematikken også noget, der bliver talt om.
”Vi synes det er vigtigt, men det er svært at gøre noget ved, fordi et højskoleophold skal være åbent for alle. Vi snakker meget om det, men rent konkret har vi ikke det store overskud på grund af corona. Vi vil selvfølgelig gerne lave om på det, men lige nu er det de hurtigste der får pladserne,” siger Erik Sidenius, forstander på Aalborg Sportshøjskole.
På Krogerup Højskole er mangfoldighed og inklusion ligeledes noget, der er et stigende fokus på.
”Vi har et ansvar for, at det skal være en mulighed for flere end bare dem, som har råd og kendskab til højskolen. Vi ser os selv som en medborgerskole i forlængelse af den Hal Koch’ske arv og tradition. Og hvis man gerne vil være en medborgerskole, der forholder sig til samfundet, så er man også forpligtet til at række ud og prøve at mangfoldiggøre elevgruppen,” siger forstander Rasmus Meyer.
På Krogerup Højskole er en række initiativer blevet igangsat, herunder et samarbejde med Sabaah, der er en forening for minoritetsetniske LGBT+ personer, og en elevfond, der har til formål at hjælpe personer, som ikke selv har råd til at finansiere et højskoleophold.
”Jeg tror aldrig, vi vil komme i mål og blive helt tilfredse, men vi bevæger os ud på isen og gør forsøget. Vi har lært de sidste par år, at hvis ikke vi selv rækker ud og gør noget, så kommer der ikke nogen forandringer. Så nu prøver vi. Og vi kan i hvert fald se, at vi til efteråret får elever, som vi ikke ville have haft, hvis ikke det var for elevfonden og partnerskabet,” siger Rasmus Meyer.
At det tager tid at skabe en mangfoldig højskole er også noget, som Laila Colding Lagermann understreger i rapporten om mangfoldighedspuljen.
”Der ligger et stykke arbejde. Det handler ikke bare om at få en blandet elevgruppe, hvilket kan være svært nok i sig selv. Det handler også om at arbejde med et mangfoldighedsudvidende og diversitetssensitivt mindset i lærergruppen” siger Laila Colding Lagermann. Hun anbefaler blandt andet at videreuddanne højskolelærerne, sådan som nogle allerede er i gang med, og gøre en indsats for, at for eksempel minoritetseleverne oplever sig inkluderet i elevgruppen på lige fod med andre elever. Derudover peger hun også på, at det er relevant at arbejde med løsninger, der gør det muligt for personer, der ikke selv har råd til at finansiere opholdet. at komme på højskole.
Arbejdet med rapporten viser også, at det giver positive resultater at arbejde mere med mangfoldighed på højskolerne,
”Det er vigtigt at understrege, at de minoritetsetniske elever taler om højskolen som en livsændrende oplevelse,” siger Laila Colding Lagermann.