Hvad var det egentlig for en gård, farfar voksede op på? Talte mormor engang om, at familien var udvandret fra Ungarn? Og sagde faster Olga ikke, at oldemors søn blev bortadopteret?
Familier kan rumme rigtig mange historier, og det kan være svært at finde hoved og hale i relationerne. Alligevel kaster danskerne sig over slægtsforskning som aldrig før.
Den stigende popularitet skyldes især digitaliseringen, påpeger Allan Vestergaard, som er enhedschef i Rigsarkivet. I dag er kirkebøger og folketællinger nemlig i højere grad tilgængelige på internettet, og dermed er det blevet nemmere at bedrive slægtsforskning – også fra sofaen, i modsætning til før, hvor man skulle på arkivlæsesal. For godt 20 år siden var der omkring 100.000 besøg på Rigsarkivets læsesal årligt. I dag er der mellem en og tre millioner besøg på Rigsarkivets onlineside om året.
Samtidig har initiativer som DR-programmet ”Forsvundne arvinger”, hvis fjerde sæson i øjeblikket sendes, skabt mere opmærksomhed om slægtsforskning. Rigsarkivet oplyser, seertallene for tredje sæson, der blev sendt i 2019, var på mellem cirka 500.000 og 800.000 seere.
”I de perioder, hvor serien har kørt, er antallet af henvendelser næsten fordoblet. Folk er blevet mere interesseret i at forske i deres nære fortid og få opklaret forskellige rygter og mysterier, som måske har rumsteret i familierne,” siger Allan Vestergaard.
Men når slægtsforskning har eksisteret i massevis af år, hvorfor er det så netop nu, danskerne kaster deres opmærksomhed på det?
Ifølge Allan Vestergaard startede bølgen for alvor for 10 år siden.
”Ud over den øgede digitalisering kom der også i den periode mange ressourcestærke mennesker, der gik på efterløn, men som stadig havde brug for at udfolde sig på forskellige måder. Jeg tror, det giver en stor tilfredsstillelse for mange mennesker at finde deres rødder, når vi lever i så stor og globaliseret en verden,” siger han.
De sociale medier spiller også en vigtig rolle i slægtsforskning, hvor forskerne kan udveksle hjælp og erfaring. På Facebook-gruppen Slægtsforskning stiger medlemstallet ugentligt. I april sidste år havde gruppen 19.250 medlemmer, og i dag er medlemstallet på 20.800. Bare i marts måned fik gruppen 200 nye medlemmer, fortæller gruppens administrator Kirsten Sanders.
”Jeg tror, at slægtsforskning bliver mere populært, fordi vi også lever i en tid med mange sammenbragte familier. Mennesker har en trang til at finde ud af, hvor man egentlig hører til. Der giver slægtsforskning en rod, hvor man kan se, hvad man kommer af,” siger Kirsten Sanders, som også er forperson for foreningen Danske Slægtsforskere.
Ligesom Allan Vestergaard peger hun på teknologien som en overordnet forklaring på slægtsforskningens stigende interesse. Derudover, påpeger hun, er dna-tests også vokset for alvor i USA og Norden.
”Dna-tests er godt, fordi man kan finde sin familie, men det kan også være farligt, da man eksempelvis kan risikere at opdage, at ens far måske ikke er den, man troede det var. Jeg fandt ud af, at min mand og jeg er i slægt med hinanden for 15 generationer tilbage,” siger Kirsten Sanders.
Arkivar hos Rigsarkivet og forfatter til bogen ”DNA og slægtsforskning for begyndere” Michael Dupont bekræfter, at dna-forskning for alvor har taget et nøk opad på popularitetskurven, på trods af at det har eksisteret i mere end 10 år.
”Hvis man har slægtsforsket et stykke tid og kender mange af sine forfædre og kildematerialet, vil man måske gerne have flere oplysninger. Der er dna-tests en god mulighed for at finde frem til slægtninge. Jeg har tit set, at familier har en slægtsforsker, som holder styr på stamtræet. Slægtsforskning er identitetsskabende og skaber sammenhold,” siger han.
Ifølge Michael Dupont har forskningens udvikling også stor betydning for interessen for dna-tests, hvor det i dag både er billigere at få købe en test, og det er muligt at teste titusindvis af år tilbage, så man kan finde ud af, hvor man oprindeligt kommer fra i forhold til menneskehedens store stamtræ. Alligevel vurderer han, at de fleste slægtsforskere er mest interesseret i at finde slægtninge, som de deler dna med. Eksempelvis er mange amerikanere efterkommere af de mange danskere, der rejste ud i verden i slutningen af 1800-tallet.
En af dem er 35-årige Rebecca Green Cupido, som for tre år siden begyndte at agere familiens ”detektiv” ved at forske i historien.
”Jeg havde en far, som det bestemt ikke var en dans på roser at vokse op med. Det har tit undret mig, hvad der gjorde ham til den person, han var. Ved at dykke ned i familiesagaen fandt jeg ud af, at der har været nogle dysfunktionelle forhold gennem generationer. På den måde har slægtsforskning givet mig svar på nogle helt eksistentielle spørgsmål, der er med til at danne min identiet,” siger Rebecca Green Cupido, som er bosat i Aalborg med sin familie.
Gennem dna-tests har hun også fundet slægtninge i USA. Historien startede i Vendsyssel i Nordjylland, hvor hendes familie i mere end 10 generationer havde en slægtsgård i 1800-tallet.
”Jeg deler tiptipoldeforældre med den slægtning, jeg mødte fra USA. Det var kvinden, som ejede slægtsgårdens midterste søn, der rejste til USA og blev mormon. Ja, man skal holde tungen lige i munden. Jeg fik kontakt med efterkommeren fra mormonen, som kom til Danmark og besøgte os. Det var så sjovt!”, siger hun og tilføjer:
”Det er ikke, fordi jeg har fået et kærlighedsforhold til den nye familie, men det fortæller noget om min plads i historien.”
Det er ikke kun slægtsforskning, som er populært. Flere og flere udgiver selv bøger om deres slægt, mens initiativer som ”Morfar fortæller”, der er en bog, man kan nedfælde sine erindringer i, og konceptet Livssporet, hvor en journalist gennem interviews skriver personlige beretninger og sikrer, at nulevendes fortællinger bliver overleveret til eftertiden.
48-årige Rikke Hertz fik sidste år skrevet en bog om sig selv gennem Livssporet, der er baseret på interview med hende selv og hendes nærmeste. For hende er det ikke muligt at forske i sin slægt. Derfor er bogen tiltænkt hendes fremtidige slægtninge.
”Jeg har haft en meget speciel start i livet, da jeg blev fundet ved en skraldespand i mit fødeland Korea og sidenhen adopteret til Danmark. Jeg kender ikke engang min fødedato og har altid savnet at forstå, hvad min historie er dannet af. Derfor ser jeg bogen som en gave til mine børne- eller oldebørn, så de har mulighed for at få indsigt i, hvad det er for nogle værdier, vi har i familien,” siger Rikke Hertz, som arbejder som spirituel vejleder og er forfatter til to bøger om spiritualitet og personlig udvikling.