Prøv avisen
Jylepynt

Glaskugler og fehår: Vi pynter stadig op efter gamle traditioner

Jakobs-stigen klippet i hvidt papir var noget af det første julepynt, man pyntede juletræer med. I dag er det stort set forsvundet fra de danske juletræer. Foto: Den Gamle By

Traditionen med at pynte op til jul er godt og vel 200 år gammel, og julefortællingen ”Peters jul” blev i 1880’erne et billede på julehygge. I dag pynter vi stadig op efter de gamle traditioner, fortæller juleinspektør

Juletræet med sin pynt stammer helt tilbage fra begyndelsen af 1800-tallet. Det første træ, hvor man kender til pynten, stod i stuen hos en præstesøn i København. Han kendte skikken med at hente juletræet ind og pynte det fra sit barndomshjem i Holstein, og hans eget træ havde også lys i rød, hvid og blå, som var de holsteinske nationalfarver.

Men træet var også fyldt med hjemmeklippet papirpynt, blandt andet jakobsstigen inspireret af patriarken Jakob. Jakob ligger på en stenmark og bruger en sten som hovedpude, hvor han får et syn med en stige, som Guds engle bruger til at gå op og ned på mellem himmel og jord.

Jakobsstigen forsvinder dog langsomt fra julepynten, fortæller Jens Ingvordsen som er museums- og juleinspektør i Den Gamle By i Aarhus og har et indgående kendskab til julepyntens historie. Jakobsstigen forsvinder i takt med, at julen går fra at være en religiøs højtid til børnenes fest.

”Julen går i slutningen af 1800-tallet fra at være en fejring af Jesu fødsel til at handle om gaver,” siger han.

I 1880’erne har man allerede en idé om, at skal man have en god jul, så skal man fejre den som i julefortællingen ”Peters jul”.

”Der skal være gås, bedstemor og børn om det festligt pyntede juletræ. Så er man næsten sikret en god jul,” fortæller Jens Ingvordsen.

Sådan er det på mange måder stadig i dag.

”I dag fejrer vi stadig jul efter tanken om ’Peters jul’ og med børnene i centrum. Pynten har forandret sig, men i bund og grund er der intet epokegørende sket med julepynt de sidste 70 år.”

Men der sker altså en masse med julepynten i 1800-tallet, hvor det første træ, man kender til, er pyntet med religiøs pynt, nationalistiske farver og hedenske elementer.

”Ser man på julepynt gennem tiden, så er det en skøn blanding af kristendom, hedenskab, folketro og nationale elementer,” siger Jens Ingvordsen.

Kristendommen ser man ved englen eller stjernen i toppen af træet. Hedenskaben når træet bliver pyntet med nisser, og det nationale element var, når man pyntede træet med dannebrogsflag eller trompeter.

Inspirationen til julepynt kommer atter fra tysk side, da der i 1870’ene og 1890’erne importeredes et væld af glaspynt fra Tyskland.

”Vindmøller, flyvere, og jeg ved ikke hvad, hængte man på træerne i takt med den teknologiske udvikling,” fortæller Jens Ingvordsen.

På denne tid kommer også de flettede julehjerter i takt med, at den spiselige julepynt bliver mindre udbredt.

”I dag ser man stadig kræmmerhuse med pebernødder og rosiner, men pynten er knap så spiselig, som den har været.”

I 1900-tallet bliver pynten mere moderne. De brandfarlige levende lys bliver udskiftet flere steder med elektriske kæder, og det syntetiske pynt lametta og fehår bliver moderne. På samme tid bliver knallerter hentet fra England, som i dag har skiftet fra julebordet til at være fast inventar til nytårsaften.

Også i 1920’erne begynder man at se juletræet i flere hjem og ikke blot hos det bedre borgerskab, og det er ikke kun juletræet, der bliver pyntet op til jul. Danskerne har taget hele decembers juletraditioner til sig.

For eksempel ser man allerede omkring 1900-tallet en primitiv udgave af kalenderlyset, hvor man bruger en stor bagekartoffel, som man stikker 24 tændstikker i og tænder en ad gangen. Senere prøver lysfabrikanten Holmblad at masseproducere et slags kalenderlys under navnet Jakobslyset. Det virker dog ikke, og lyset slår først igennem under det nye navn ”kalenderlys” i 1940’erne.

På samme tid finder man adventskransen i de fleste hjem i Danmark. Det er en tysk skik, som bliver udbredt via højskolerne i Sønderjylland og siden går sin sejrsgang over hele Danmark.

”Under Besættelsen bliver adventskransen meget populær, hvor man tænder de små lys midt i det store mørke. Den bliver så populær, at den kommer på Julemærket omkring 1946,” fortæller Jens Ingvordsen.

En nyere tradition er nisselandskabet, som stammer tilbage til begydelsen af 1900-tallet og var inspireret af butikkers vinduesudstillinger.

”Første søndag i advent tog man morfar i hånden og gik ned i byen og så, hvad de forskellige butikker havde i vinduerne som juleudsmykninger, og siden kopierede man det, og det blev til nisselandskaber,” siger Jens Ingvordsen.

Man ser sågar i ”Matador”, at grisehandler Oluf Larsen har et fint nisselandskab stående, for nisselandskaberne blev nemlig meget populære.

”Jeg har fundet pragtfulde illustrationer fra bladet Vore Damers Jul fra 1926, hvor man kan lave sit eget nisselandskab og bruge som bordpynt,” fortæller han.

Vore Damers Jul var et blad i stil med Familie Journal, som kom ved juletid, og netop modeblade og Danmarks Radio kan man takke for, at der historisk set ikke er de store regionale forskelle på, hvordan vi pynter, fortæller Jens Ingvordsen.

”DR viste juleudsendelser om, hvordan man fejrede jul, og det gjorde, at julen blev ensrettet. Der var ikke stor forskel på at fejre jul på Bornholm eller i Himmerland. Dog havde dannebrogsflaget størst udbredelse i Sønderjylland, hvor man gerne viste sit nationale sindelag.”

I dag er julepynten også meget ensartet, mener han.

”Julepynt er i dag meget traditionel. Mange bruger julepynt, som de har arvet, og selvom der kommer nyt til, så er det ofte ældre motiver i nye materialer. Vi pynter nemlig stadig meget traditionsbundet.”

Inspiration til, hvordan man dækker bord med et nisselandskab fra magasinet Vore Damers Jul fra 1926. Foto: Den Gamle By