Prøv avisen
LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at dele artiklen

Glemt adgangskode? Klik her.

Nordisk jul

Julemænd og lysdekorationer: Juletraditioner i Norden er forskellige

Et bigband spiller op omkring det tændte juletræ i Reykjavik, Island. – Arkivfoto: Bara K. Kristinsdottir/Ritzau Scanpix.

I de fleste danske hjem hører and, dans om juletræet og en kamp om mandelgaven julen til. Men det er ikke alle vores nordiske nabolande, der følger vores juletraditioner. I nogle af vores nabolande går dansen lystigt, andre steder er der masser af udklædning, og ét sted lever hele 13 julemænd. Her kan du læse om juletraditionerne i Færøerne, Grønland, Island, Norge og Sverige

Færøerne

Masser af lysdekorationer lyser op i mørket, når det er juletid på Færøerne. Lørdagen før første søndag i advent samles folk i byerne, når julemændene tænder juletræerne. I de sidste uger op til juleaften kan man måske også spotte et sejlende skib med julemænd, som besøger forskellige steder på Færøerne. Allerede i september og oktober begynder færinger så småt at se frem mod julen, når der bliver hængt lam til tørre. De fermenterede lam, som bliver kaldt ”ræst kjøt”, hænger frem til juledagene, hvor det bliver serveret med kartofler, gulerødder, kål, roer og suppe lavet af kødet. Men juleaften er der som regel and eller gås på de færøske juleborde. Der er også tradition for at gå til gudstjeneste i kirken juleaftensdag, og på kirkegårdene blafrer en masse lys i mørket, da det er en tradition at tænde lys for dem, der ikke lever længere. Anden juledag er en festdag, hvor man går på besøg hos venner og slægtninge.

Grønland

”Kaavitta, kaavitta, kaavinniarta,” lyder det i mange grønlandske hjem, når der bliver danset rundt om juletræet. Det betyder ”lad os gå rundt om noget”, og traditionen er, at alle personer, der danser med, får sunget deres navne højt, hvorefter de nejer, bukker, vender sig rundt og danser videre baglæns. I Grønland bliver der ofte sunget meget – og længe – julen igennem. I mange år var det en tradition, at børn og ældre gik fra dør til dør med små lanterner med levende lys i og sang salmer. Også i kirken bliver der sunget mange salmer i juletiden, da der er tradition for at gå i kirke, og på kirkegårdene lyser gravene op, da der bliver bygget en lille hule oven på graven, så vinden ikke blæser lyset ud. I næsten hvert et hjem hænger den orange adventsstjerne og lyser i vinduerne, hvilket giver et varmt skær i bygder og byer. Da der ikke gror juletræer i Grønland, blev de før i tiden lavet ud af et stykke træ eller en kost, som man borede huller i og stoppede med enebærbuske. Men i dag er der juletræer i de fleste hjem. Juleaften spiser man enten rype, hare, lammesteg, moskussteg, andesteg, rensdyr eller ribbenssteg, alt efter hvor i landet man bor, og sommetider kan risalamanden blive suppleret af en sovs lavet af blåbær eller sorte bær, der vokser vildt i Grønland. På helligtrekongersdag den 6. januar bliver julepynten som regel pakket væk i de grønlandske hjem. Nogle steder klæder både børn og ældre sig ud på den traditionelle dag, går fra dør til dør og enten synger, danser eller gør folk bange. En tradition, der er et miks mellem den grønlandske åndetro og den kristne tro.

Island

De islandske børn har ikke kun én julemand at glæde sig over, men hele 13 julemænd. De er iklædt traditionelt bondetøj og er børn af troldkvinden Grýla, der stammer fra den islandske folklore, og som bor i en hule i bjergene i Island med sin familie. For mange er hun en uhyggelig skikkelse, da hun spiser suppe lavet af uartige børn. De 13 julemænd, der er opkaldt efter hvert deres karaktertræk, er kendt for at være meget drilske og stjæle mad fra menneskerne. Men nutidens 13 julemænd er også gode. Fra den 12. december og frem til juleaften lægger de hver dag en gave i en sko, som børnene stiller frem i vindueskarmen. Hvis børnene har været uartige, giver nisserne dog i stedet en rådden kartoffel. I de islandske hjem står der enten ryper, hamburgerryg, rensdyr eller kalkun på bordet den 24. december. Men tre ting skal der være på et islandsk julebord i løbet af juledagene, og det er ”hangikjöt”, røget lammekød, ”laufabraud”, som er meget fint skåret brød stegt i palmin, og en kombination af appelsinvand og nisseøl. Ofte er der ingen dans om juletræet juleaften. I stedet bliver der danset om træet til de klassiske store juletræsfester, der bliver holdt mellem jul og nytår, hvor storfamilier, venner og bekendte mødes til kage og kaffe. Julen varer indtil helligtrekongersdag den 6. januar, hvor man samles om et bål og synger julen ud med traditionelle islandske sange.

Norge

Når det bliver december valfarter nordmændene til julekoncerter og -markeder. Næsten hver en by har et julemarked, hvor man kan købe håndlavede ting, spise peberkage og drikke gløgg. Lillejuleaftensdag er der tradition for at bage et peberkagehuse, og det er også denne dag, at mange nordmænd pynter juletræet med julekugler og små norske flag på en lang tråd. På juleaftensdag er der tradition for at tage til gudstjeneste i kirken og forberede julemiddagen. I Vestnorge er der tradition for at spise kålroe og fåreribbe, som man damper på en birkekvist. På østkysten spiser man ofte svineribbe med surkål, og på sydkysten spiser man kogt torsk med kartofler, gulerødder og persillesmør. I Nordnorge spiser man også torsk, men her er fisken lagt i blød i ”lut”, som er en kemisk opløsning. Men på næsten hvert et julebord står der juleøl og akvavit, den norske nationaldrik som er en kartoffelbaseret spiritus med smag af urter. Til dessert er der ofte ”multekrem”, vildtvoksende multebær blandet sammen med flødeskum. I mange hjem kommer julemanden også et smut forbi fra Nordpolen, hvor han bor ifølge nordmændene. Tiden mellem jul og nytår bliver kaldt ”romjul”, og der tager nordmændene ofte rundt på familiebesøg. Nogle steder er der en gammel tradition om, at børnene går ”julebukk”, hvor de klæder sig ud som nisser og går fra hus til hus og synger til gengæld for lidt julegodter.

Sverige

Juleskinken koges i dagevis, når det er jul i Sverige. Den bliver serveret juleaften, ofte med rosenkål, kartofler og sovs. Men inden det store måltid er der forret, som kan være ”lutfisk”, en tørret fisk lagt i lage og kogt, og som serveres med stærk sennep og hvid sauce. Desserten er ofte risengrød – og så skal man ikke glemme risengrøden til nissen på loftet. Juleaften kommer julemanden ofte på besøg med gaver til børnene fra sit hjem i Nordsverige eller Finland. Og så bliver der danset om juletræet, hvor pynten og julestjernen er lavet af halm. December igennem er der tradition for julemarkeder og julefrokoster med sild, ”köttbullar”, de svenske kødboller, og gløgg med forskellige krydderier. Den 13. december er også en special dag i Sverige, da der er luciaoptog landet over, der er karakteriseret af fine lyse børnestemmer, lange hvide klæder, kranse med levende lys og en brud, der leder følget. Luciaoptoget blev en skik i Sverige i løbet af 1800-tallet. Som pendant til luciabruden klæder drengene sig ud som ”stjärngossar”, stjerner, og i nyere tid er børn også udklædt som kagemænd og feer. Første juledag er der ofte mange svenskere, der tager til gudstjeneste i kirken.