”Jeg har ikke har nogen særlig gode oplevelser med at holde jul derhjemme. Derfor har jeg besluttet, at julen skal fejres her,” siger 16-årige Freja.
Hun er en af de 21 unge, der bor på opholdsstedet Tagkærgaard, som er et behandlingshjem for unge i alderen 14 til 23 år med misbrugsproblemer. Freja har boet på opholdsstedet, der ligger i Christiansfeld tæt på Kolding, i fem måneder, og i år skal hun holde jul på opholdsstedet uden sine forældre for første gang. På Frejas afdeling på opholdsstedet er de begyndt at juledekorere, men hun har ikke deltaget i julefestlighederne endnu.
”Jeg har dårlige minder fra julen, og det er aldrig fedt at være anbragt,” siger Freja.
Hun fortæller, at en af pædagogerne på opholdsstedet har inviteret hende hjem til sin familie juleaften, hvis det skal vise sig, at hun bliver den eneste beboer på opholdsstedet. Det får smilet frem, selvom hun egentlig ikke glæder sig til julen.
”Kun julemaden glæder jeg mig til,” siger Freja.
Det er ikke usædvanligt, at pædagogerne inviterer de unge på opholdsstedet hjem til sig, fortæller Jon Skriver, som er forstander for Fonden Tagkærgaard.
”Rigtig mange af mine medarbejdere er villige til at åbne deres eget hjem, så de unge kan komme hjem til deres familie og holde jul. For de vil gerne give de unge et indblik i, hvordan julen også kan være i danske familier,” siger Jon Skriver.
På Tagkærgaard gør man, hvad man kan, for at de unge, så vidt det er muligt, er sammen med deres biologiske familier juleaften, enten for en enkelt time eller en hel aften. Men hvis de unge ikke har mulighed for at komme hjem, fortæller Jon Skriver, at opholdsstedet holder juleaften med julegaver, julemad og alt, hvad der hører til.
”Vi prøver at gøre det så familiært som overhovedet muligt, så de unge ikke har en oplevelse af, at de sidder på en institution, mens alle andre holder jul og hygger,” siger Jon Skriver.
Derfor sørger personalet for december igennem at lave julebag, pakkekalender, adventskalender, julebag, holder julefrokost, hvor de unge og personalet får en lækker middag og bliver rystet bedre sammen. Men julen er også en tid, der kan sætte følelser i gang.
”De unge arbejder generelt rigtig meget med sig selv, både igennem terapi, livshistorie og miljøterapi. Og så taler vi meget om, hvordan de tidligere har oplevet julen, hvordan de godt kunne tænke sig, at den var, og hvilke følelser som knytter sig til julen. Dermed håber vi, at de kan få et andet syn på julen. Det vil være fantastisk,” siger Jon Skriver.
16-årige Malthe har boet på Tagkærgaard i tre uger. Han kan godt blive lidt irriteret, hvis der er for meget julepynt før december, men ellers synes han, at julen er en dejlig tid.
”Jeg var lidt i tvivl, om jeg skulle holde juleaften med min familie, men så var jeg til et statusmøde, hvor jeg fik fortalt, at det gik godt derhjemme,” siger Malthe.
For dialogen mellem opholdsstedet, familien og de unge er vigtig, når juleaften nærmer sig. Pædagogerne på Tagkærgaard laver en ”hjemrejseplanlægning” i samarbejde med forældrene og de unge, så de ved, hvad de kan forvente. De får også et nummer til en pædagog, så de unge kan ringe, hvis de mangler hjælp til at få løst en konflikt eller gerne vil tilbage til opholdsstedet. Det gør, at Malthe føler sig tryg, når han skal hjem juleaften.
”Der er selvfølgelig nogle regler man skal overholde, som ingen indtagelse af stoffer og alkohol, og at jeg skal have voksne omkring mig. Men jeg tror, at vi får en hyggelig aften med gaver, god mad og fællesskab,” siger Malthe.
Hvis aftenen hos familien alligevel ”brænder på”, forklarer Jon Skriver, at opholdsstedet har en plan i baghånden, så de hurtigt kan skabe en juleaften på opholdsstedet.
”Det er ikke alle vores unge mennesker, der har en god aften, så vi har altid en plan, så vi hurtigt kan købe ind til en juleaften, hvis der er en, der må tage hjem fra familien. For det skal ikke være sådan, at der er nogle, som sidder juleaften og ikke kan få gaver eller hygger sig,” siger Jon Skriver.
Derfor er der også meget blandet stemning blandt de unge på opholdsstedet i forhold til, hvordan de har det med jul.
”Der er nogle, som er nogle rigtig ’julenisser’ og er glade for julen. Men der er også nogle, der blandt andet kommer fra udsatte familier, som har nogle forfærdelige historier om jul og en dårlig oplevelse af at holde jul. Derfor taler vi meget om værdisæt for julen, og hvorfor vi egentlig holder jul, for på den måde kan den måske give en bedre betydning,” siger Jon Skriver.
Kristeligt Dagblad er bekendt med Freja og Malthes fulde navne, men har valgt at anonymisere dem, da de er mindreårige.