Det er efterhånden svært at lukke øjnene for, at de valg, vi træffer som forbrugere, har en effekt på vores klode, og klimabekymringerne er så småt begyndt at afspejle sig i forskellige forbrugstrends,
hvor eksempelvis den gentagne påpegning af oksekøds CO2-aftryk har ført til fokus på kødfrie dage og fremkomsten af plantefars.
Men selvom bæredygtighed og klimaaftryk er ved at blive implementerede begreber i de fleste danskeres ordforråd, har man endnu ikke overvældende beviser på, at det har medført mærkbare ændringer i danskernes forbrug eller vaner. Og heller ikke i juletiden er der umiddelbart noget, der tyder på, at vores lyst til overdådige juleborde eller gavebunker for alvor lider under klimabekymringerne. En undersøgelse foretaget af analyseinstituttet Yougov viste derimod, at juleforbruget i 2018 var steget for fjerde år i træk til svimlende 14,4 milliarder kroner.
Det til trods skal man skal passe på med at sidestille et stigende forbrug med klimamæssigt hykleri eller ligegyldighed. Det mener Flemming Birch, der rådgiver i forbrugertrends og udvikling inden for detailhandel i konsulentfirmaet Birch & Birch.
”Først og fremmest måler vi på, hvor mange penge der bruges, mens det rigtigt interessante i virkeligheden er, hvad pengene bruges på. Der kan jo godt ligge nogle klimamæssige valg, som vi har svært ved at identificere. Dernæst kan man heller ikke bare afvise en større forbrugermæssig bevidsthed med henvisning til, at julehandlen er stigende. Det har den været alle år med undtagelse af finanskriser. Når folk får flere penge mellem hænderne, bruger de flere penge,” mener han.
Han minder om, at den massive klimabevidsthed og opmærksomhed fortsat er et relativt nyt fænomen. Den store opmærksomhed, som medier, bloggere og livstilseksperter er begyndt at have på klimavenlig jul, vil utvivlsomt slå igennem. Og er til dels også allerede begyndt, mener han.
”Et område med et stigende fokus er pakkekalender-traditionen. Ikke at den nødvendigvis skal afskaffes, men at man skal begynde at overveje de ting, man fylder den op med. Når man giver gaver hver dag, bliver det ofte en masse billige ting i plastik, der kommer hele vejen fra Kina,” fortæller Flemming Birch. Han er ikke i tvivl om at flere traditioner vil komme under en kritisk lup, når danskernes fokus på bæredygtighed og klimaaftryk har haft længere tid til at konsollidere sig.
Når det er sagt, så mener Flemming Birch dog alligevel, at det er svært at komme uden om, at julen er en tid, hvor vi fortsat lader os selv gå over grænsen forbrugsmæssigt. Men det mener han ikke er noget nyt. Julen har altid været en frådsefest, som har været genstand for kritik.
”Da jeg var dreng i 1970’erne kritiserede man også den kommercielle jul ud fra en kritik af kapitalismen. I 1980’erne var det ud fra samfundets trængte økonomi og den store arbejdsløshed. Og jeg er heller ikke i tvivl om, at man også havde grunde til at kritisere julens forbrug i 1920’erne. Nu er motivet bag kritikken så klimakrisen,” mener Flemming Birch.
Uagtet om julens forbrugsfest er et historisk fænomen eller ej, lider højtiden stadig under et voldsomt forbrug, som nemt kan gøres mere bæredygtigt. Det mener Johanne Steenstrup, der er foredragsholder og iværksætter i virksomheden Substain daily, der gennem blandt andet podcast og foredrag forsøger at inspirere til en bæredygtig livsstil. I hendes optik er julen et område, hvor danskerne forholdvis nemt kan sætte handling bag de ellers meget grønne intentioner.
”Det uændrede juleforbrug ser jeg som en del af en større tendens om, at vi stadig mangler en større forandring rent forbrugermæssigt. Julen er er godt sted at starte, for der er en del af forbruget, man sagtens kan gentænke, uden at julen ødelægges,” forklarer hun.
Johanne Steenstrup mener, at der er lang række lavthængende klimafrugter at plukke i julen. Hun giver derfor seks gode råd til en jul med et mindre klimaaftryk.
”Herhjemme pakkes der gaver ind i 825 ton nyt julegavepapir hver jul. Og til den mængde er der brugt 77.600 ton vand og 840 kemikalier. Her kan man nemt gøre en forskel ved at pakke sine gaver ind i noget avis, stof eller en rulle, der allerede ligger derhjemme fra tidligere.”
”Madspilden er kolossal i juletiden. Foreningen Stopmadspild har opgjort, at vi danskere smider fødevarer ud for 1,4 milliarder kroner i julen. Det er en mængde, der udgør 10 procent af det årlige fødevareforbrug. Julefrokosterne med sine bugnende borde er et område, hvor kan kunne overveje, om det er nødvendigt med så store mængder. Man tænker ofte, at alle skal kunne spise sig mætte i alle retter, men det er jo slet ikke nødvendigt. Der går heller ikke noget af nogen, hvis man løber tør for rødkål eller asier.”
”Da det godt kan være svært at beregne mængder til så mange mennesker, er det også vigtigt at tænke i, hvordan man får bugt med sine fødevarer – både før og efter julen. I starten er december er det en god idé få ryddet ud i fryseren og køleskabet med en restebuffet, for dem får vi helt sikkert ikke brugt i juledagene. Gør det samme efter jul, hvor man helt sikkert også har noget mad til overs. Er man blevet træt af julemad, kan man bruge resterne på en ny måde. Lav asiatisk mad med resterne af ænderne eller brug rødkålsresterne i en frisk salat. Tit er det et regulært festmåltid, der gemmer sig her. Lav en reste-tapas og inviter nogle gæster over.”
”Det er det klassiske råd om at vægte kvalitet over kvantitet, når det kommer til gaverne. Gå flere sammen og køb gode, holdbare produkter. Kan du finde dem brugt, er det endnu bedre, og der findes mange steder, hvor man kan finde brugt elektronik med garanti. Her er der også den fordel, at man kan have råd til langt bedre produkt, end hvis man skulle bruge samme beløb på et produkt fra ny.”
”Først og fremmest synes jeg, at man kan overveje nødvendigheden af et juletræ, hvis man ikke holder jul hjemme. Ellers findes der mange firmaer, der tilbyder juletræer i potter, som de indsamler efterfølgende og planter ud igen. Hvis det ikke er løsningen, kan man overveje, hvordan man skiller sig af med juletræet efterfølgende. Her kan man enten få det hakket til flis, eller også er der en lang række gårde, der gerne vil tage imod dem. De er gode til at lægge ud på markerne eller fodre til grisene.”
”Jeg koger selv risengrød på plantemælk og synes, det smager fantastisk. Og der er ingen i min familie, der kan smage forskel. Det kan også være på havremælk. Forskellen på klima-aftrykket på en liter komælk og plantemælk er stor, så det er et område, hvor man meget nemt kan skrue lidt ned for eget aftryk.”