Knap er adventsstagen fundet frem af gemmerne og lysene på byens juletræ tændt, før mange mærker en ganske velkendt og årligt returnerende knude forme sig i maven. For godt nok er julen både kendt som hjerternes og hyggens højtid, men det er også en tid spækket med tårnhøje forventninger, fastlagte traditioner og talrige påtvungne arrangementer med familie fra nær og fjern. Og i mange tilfælde betyder det, at julen netop bliver en anledning til konflikt, når forskellige forventninger til den søde juletid ikke kan forenes. Tre eksperter giver her deres bud på, hvordan man lykkedes med at lade julefreden sænke sig og bedst muligt navigere gennem fire typiske konflikter i juletiden.
... når julen skal holdes med familiemedlemmer, der ikke kan enes?
Krummede tæer under spisebordet, når der bliver kastet en spydig bemærkning. Og en stille bøn om, at der for Guds skyld ikke må blive sagt de forkerte ord, som kan udløse en lavine af vrede. Det er alt sammen noget, man kender til, hvis man har familiemedlemmer, der ikke kan enes. Men ønsker man at dæmme ned for mulige konflikter juleaften, er forebyggelse det absolut bedste våben, fortæller psykolog Camilla Carlsen Bechsgaard. ”Typisk er det et eller to familiemedlemmer, der skaber problemerne. Og der er det vigtigt, at de andre i familien sætter sig sammen og får skrevet ned, hvor det går galt, og hvordan det kan undgås,” fortæller hun.
Mange undervurderer nemlig, hvor stor en indsats det nogle gange kræver at få julen til at køre gnidningsfrit, fortsætter Camilla Carlsen Bechsgaard. Man må derfor tage det mentale arbejdstøj på og erkende, at den gode jul nogle gange kræver, at man gør en indsats.
Et helt konkret råd, man kan gøre brug af, er at starte med at begrænse flaskerne på julebordet. Alkohol fungerer netop akkurat som at hælde benzin på et bål, når det handler om konflikter i familien, siger Camilla Carlsen Bechsgaard.
”Når man drikker for meget alkohol, så forsvinder filteret for, hvordan man ønsker at opføre sig. Det er den sikre vej til julekonflikter.”
Men hvad, hvis man er den, der selv er indblandet i konflikten, eller måske bliver udsat for en anden persons harme?
”Så kan det være en rigtig fin idé at trække sig et øjeblik. Måske der er et barn, der skal puttes, en hund, der skal luftes, eller sågar noget vasketøj, der skal hænges op. Enhver undskyldning er god for lige at komme ud og trække frisk luft, græde lidt og sparke til en busk, hvis der er noget vrede, man skal ud med. Så må man forsøge at bide i det sure æble, sætte sig tilbage til julebordet og tænke ’næste år må vi forberede os lidt bedre på en sådan situation’.”
... når der er forskellige forventninger til gavegivning?
Det kan være en tom fornemmelse at stå med, når ens egne børn åbner gaver med den ene hjemmelavede lerskål efter den anden, mens man selv har givet dyrt købt funklende legetøj til niecer og nevøer. Men vi glemmer ofte at spørge os selv, hvad der er rigtigt for os som familie, når det kommer til gavegivning. I stedet fokuserer vi alt for meget på traditioner og dét, som vi plejer at gøre, fortæller familiestrateg og indehaver af familiestrategi.dk Bo Bresson:
”Det er vigtigt, at man melder klart ud og står fast på sin egen beslutning om, hvordan man ønsker at give gaver. Vi bør gøre op med forestillingen om, at man nødvendigvis skal være enige om gavetyper og budget i familien. I stedet bør man fokusere på de gode løsninger i stedet for traditioner og begrænsninger.”
Men hvad gør man, hvis man selv har et princip om, at man kun giver hjemmelavede gaver eller gaver fra genbrug, og familien ikke er enige?
”Så må man opfordre til en aftale om, at alle giver det, som de selv har lyst til. Det vigtige er, at man først og fremmest forstår, at vi giver gaver for at glæde hinanden. Det må man gerne sætte ord på, så alle er med på den præmis.”
... når man har skilsmissebørn, man gerne vil give den bedste jul
Julen er børnenes fest, og hvem vil ikke gerne give dem det bedste af det bedste på denne særlige aften? Men som skilsmissefamilie kan det være svært at navigere i, hvad det bedste er, når man er to forskellige familier, der skal blive enige om det. Det fortæller familievejleder Lola Jensen, der oplever, at mange skilsmissefamilier støder på dilemmaer forbundet med julen:
”Hvem skal starte med at have barnet den første jul efter skilsmissen? Hvor mange dage? Hvornår skal man skifte? Der er enormt mange spørgsmål, der melder sig i en skilsmissefamilie. Men hvis man kommer godt fra start med et samarbejde omkring julen, så kan det blive rigtig okay. Det handler om at passe sin egen banehalvdel og huske på ordet ’pyt’.”
Men hvordan gør man det bedst for barnet hvis skaden er sket, og der er opstået konflikt?
Som forældre gør man langt mere gavn, hvis man ikke kommenterer på de ting, man synes er uheldige hjemme hos den modsatte part. Man bør sætte sig i barnets perspektiv og spørge sig selv: Hvordan ville jeg have det, hvis jeg blev behandlet på den her måde? Det er vigtigt at kunne glæde sig på sit barns vegne. Også når de kommer glade hjem og fortæller om det, de har oplevet, eller det, de har fået i gave hjemme hos den anden part.”
... når der pilles ved familiens fastlagte traditioner
”Rør blot ikke ved min gamle jul!”, lyder det i en sand juleklassiker, der oftest synges, når dansen går om træet i de danske hjem til jul. Og det kan da også være træls, hvis et familiemedlem pludselig får den fikse idé at erstatte den traditionelle hjemmelavede rødkål med en frisk skål kålsalat, eller hvis det store rødgrans-juletræ erstattes af en variant i plastik. Traditionen er nemlig en af de måder, vi som mennesker skaber sammenhængskraft på. Og netop derfor kan det være anledning til konflikt, når nogen ønsker at pille ved dem, fortæller familiestrateg Bo Bresson.
Men i stedet for at starte en langvarig diskussion om den enkelte ændring i traditionerne, bør vi prøve at se tingene i et større perspektiv, siger han: ”Mange familier hænger ofte fast i traditionerne, fordi det er dén ene tid på året, hvor de samles. Men hvis man i familien ikke engang kan blive enige om, hvordan man holder jul, så handler det nok i højere grad om, at fællesskabet ikke dyrkes på regelmæssig basis. Hvis julen bare var ét af mange samlingspunkter i løbet af året, ville man ikke lægge en lige så stor betydning i de enkelte traditioner,” fortæller han.
Men hvad, hvis man alligevel står med skuffede og sure miner juleaftensdag?
”Så er det vigtigt, at man tør sige ’skal vi ikke lige tage at glæde os over samværet i stedet for detaljerne’. Det er en god idé at flytte fokus fra, om det er medister eller flæskesteg, der bliver serveret, og så i stedet få fællesskabet i fokus,” slutter han.