Kalenderlyset og adventskransen tændes, gløggen sættes på blusset, og julemusikken findes frem.
Måske er der også en julesok, der tømmes for godter. Og måske smages der på årets første portion risengrød – med en smørklat og kanelsukker på toppen, selvfølgelig. Eller årets første æbleskiver – med flormelis og syltetøj til, selvfølgelig. Sådan ser dagen i morgen ud i mange danske hjem. For i morgen er det første søndag i advent, og ikke nok med det er det også den 1. december.
For de mest dedikerede juleelskere er det et års forventningsglæde, der kulminerer, når der nu tages hul på en hel måned med advents- og julehygge. For de mere afdæmpede af slagsen er det nok nærmere en ”hov, er det nu jul igen-følelse”, der sparker ind. Men når december først for alvor omfavner os, bliver den for de fleste, entusiaster eller ej, et kærkomment gensyn med de mange traditioner og skikke, der hører sig advents- og juletiden til.
Tidens mange traditioner er ikke kun hyggelige gentagelser, der gør december lidt sjovere. Traditionerne har også en særlig evne til at knytte bånd mellem familiemedlemmer, venner og fremmede, ligesom traditionerne har en evne til at minde os om, at vi alle er en del af en større historie og et kristent fællesskab. Jovist, midt i al juletravlheden med gaveræs og madplanlægning kan synet for, hvad det hele egentlig handler om, selvfølgelig godt forsvinde. Men når udsynet vender tilbage, går det op for en, hvor utroligt og rørende det rent faktisk er, at hele landet står på den anden ende i december på grund af en begivenhed, som fandt sted for over 2000 år siden: Jesu fødsel.
På den vis er det altså ikke kun bånd mellem dem, som deler en and over et julebord eller holder i hånd rundt om juletræet, der knyttes i julen. Det er også bånd til et større fællesskab og til historien, der knyttes. For i jule- og adventstiden er det traditioner og gentagelser, der ikke bare går et år eller to tilbage, men ofte flere århundreder tilbage, der hyldes – og i en tid, hvor et begreb som historieløshed ofte kastes ind i samfundsdebatten, er det værd at huske på.
Kristeligt Dagblads tillæg ”Jul&Advent” er dedikeret til denne helt særlige tid på året. Her er der både artikler om julens mange traditioner at finde, ligesom der kan findes artikler om den særlige ånd, der opstår mellem mennesker i denne tid.
Blandt andet kan man i tillægget læse om, hvordan traditionen med en tv-julekalender hver dag i december begyndte, og man kan læse om juletraditioner i vores nordiske nabolande, ligesom man kan læse om, hvilke klassiske danske juletraditioner der har forbavset udlændinge, som er flyttet til landet – britiske Billy O’Shea fik sig for eksempel lidt af et chok, da han første gang fik serveret risengrød og saftevand til aftensmad.
Den særlige juleånd er også at finde i tillægget, hvor man blandt andet kan læse om, at danskerne giver mere til velgørenhed i december end resten af året, og hvordan fremmede, der ikke har familie at holde jul med, lukker hinanden ind og danner nye fællesskaber juleaften, ligesom man kan læse om, hvordan man på opholdsstedet Tagkærgaard forsøger at give de børn og unge, der bor på opholdsstedet, den bedst mulige jul.
God læselyst – og god jul!