På Strøget i København er julegaveindkøbene så småt gået i gang, og butiksvinduerne er pyntet op. I Illums Bolighus, der ligger midt på den travle indkøbsgade, er hvid, sølv, guld og glimmer opskriften på årets juleudstilling.
Farverne går igen i alt fra glaskugler til keramik, lysestager og kunstige grankviste og juletræer, hvor den traditionelle grønne farve kun lige kan anes under et lag af kunstigt sne og glimmer. ”Vinterhvid julestue” kalder Illums Bolighus selv dette års udstilling, der har indtaget pladsen bagest i butikkens stueetage.
Men selvom Illums Bolighus’ julestue anno 2016 er vinterhvid, er det de færreste danske hjem, der følger trop og lader dette års juleudsmykning forvandle stuen til et vinterhvidt univers. For på trods af, at vi godt kan lide at lade os inspirere af juledekorationer, nye tendenser og designidéer, er det alligevel oftest den samme kasse med julepynt, der bliver båret ned fra loftet år efter år. Det vurderer Louise Byg Kongsholm, der er trendforsker og administrerende direktør hos trend- og konsulentvirksomheden Pej Gruppen.
”Alle boligblade fortæller lige nu om den moderigtige jul i artikler med titler som ’sådan indretter du dit julehjem’, ’sådan ser julehjemmet ud hos de kendte’, og ’dette er årets julefarve’. Og vi som forbrugere kan få lyst til at kigge på det, der er moderne, men oftest er det alligevel det julepynt, som vi har brugt de sidste 10 år, der bliver fundet frem og hængt op,” siger hun.
Grundessensen af julen og dermed også julepynten er nemlig den samme hvert år. Men det er ikke lig med, at vi ikke kan lade os inspirere af de skiftende tendenser, siger trendforskeren.
”Vi skifter meget sjældent det hele ud, men vi kan tage en lille del af den nye mode til os. Det kan være adventskransen, der ser lidt anderledes ud i år, det kan være en ny dug eller en sløjfe i en bestemt farve, som sættes på kransen på døren. Og så kan man spæde lidt til i kassen med julepynt, hvor man kan købe nogle nye pyntegenstande, som passer sammen med det, man allerede har, eller fuldender looket. For mange har den julepynt, man har, meget høj værdi, fordi det er noget, man har arvet eller samlet på gennem flere år, og som ikke mindst signalerer noget om, hvem man er som person og familie,” siger Louise Byg Kongsholm.
Hun sammenligner det med, at selvom det blandt andet på grund af kagedronningen Mette Blomsterberg er blevet populært at forsøge sig med nye former for julekonfekt som hjemmelavede karameller og fyldte chokolader, er det stadig klassikere som brunkager, vaniljekranse og klejner, der bliver serveret flest af i julemåneden.
”Man kan ikke ændre for meget ved juletraditionerne, men man kan godt justere lidt på dem,” siger Louise Byg Kongsholm.
Samtidig lægger hun også vægt på, at den julepynt, der pryder hjemmet i december, i høj grad er afgjort af, hvem man er.
”Selv hos dem, der køber moderne julepynt, er der også elementer af arvegods i den samlede udsmykning, og hvis man er en børnefamilie, er der pynt, som børnene har lavet i børnehaven. Julepynt er ret komplekst og påvirkes af mange ting. Derfor er der heller ikke to hjem, der ser ens ud, for i sidste ende er det meget personligt, og vi bliver præget meget tidligt i livet i forhold til, hvordan vi synes, vores jul skal se ud,” siger hun.
Ifølge Louise Byg Kongsholm handler det ofte om, hvad man er vokset op med. I nogle familier kan der for eksempel være tradition for at have en julehyggedag, hvor man sidder sammen og laver hjemmelavet julepynt, som efterfølgende får plads i vindueskarme, i loftet eller på selve juletræet.
Helle Lundsgaard er livsstils- og forbrugerekspert og direktør hos kommunikationsbureauet Drømmefabrikken.
Hun vurderer også, at de traditioner, man er vokset op med, er afgørende for, hvordan man ønsker, at ens hjem skal se ud i juletiden.
”Det er interessant i forhold til unge par, der flytter sammen, for der kan det give konflikter, hvis han kommer fra et hjem med kravlenisser, og hun kommer fra et hjem med fine blomsterdekorationer, der har fået et drys guld over sig, og hvor julepynten primært består af hyacinter, der har fået en sløjfe omkring. Det er meget afgørende, hvad der har været traditionen i vores familie, fordi julen om noget er traditionernes tid. Det hører man meget om i forhold til, hvad man spiser til jul, men det gælder bestemt også i forhold til julepynten,” siger Helle Lundsgaard.
Helle Lundsgaard vurderer, at julepynten hos de fleste danske familier er en blanding af nyt, gammelt og hjemmelavet, men mener også, at der findes to andre typer hjem.
Det ene er det traditionelle, hvor det arvede julepynt og den rød-hvide farve er dominerende, mens Dannebrog og den klassiske tromme har en fast plads på træet. I den anden ende af spekteret findes de moderne, der forsøger at indrette hjemmet, så det ligner en side i et boligmagasin, og her er der ikke plads til klippeklister eller dannebrogsflag.
”I det stylede hjem vil den røde julenisse skrige til himmelen,” siger hun.
Men i sidste ende handler juleudsmykningen også meget om, hvor man er i livet, mener hun.
”Der er meget stor forskel på, om man har børn eller ikke har børn. I børnefamilier er det børnene, der dikterer vilkårene, og jeg vil tro, at det med at have hjemmelavede flettede hjerter, stjerner og musetrapper hængende, er traditioner, som man altid vil have, hvis der er børn i hjemmet,” siger Helle Lundsgaard.