Lars Geil har en million juletræer: ”Man drømmer ikke om, hvad der skal til for at lave det her”

I Søhøjlandet ved midtjyske Ry passer og plejer juletræsproducent Lars Geil i omegnen af en million stedsegrønne nordmannsgraner i jagten på det perfekte juletræ. I år er branchen som alle andre ramt af coronapandemien, men måske er det ikke så skidt endda, hvis man spørger juletræsdyrkeren med 35 års erfaring

Med 35 års erfaring i juletræsbranchen siger Lars Geils mavefornemmelse ham, at coronaen vil betyde, at flere europærere end nogensinde får brug for et juletræ i år. – Foto: Lars Aarø/Fokus.
Med 35 års erfaring i juletræsbranchen siger Lars Geils mavefornemmelse ham, at coronaen vil betyde, at flere europærere end nogensinde får brug for et juletræ i år. – Foto: Lars Aarø/Fokus.

Hvis man lukker øjnene og tænker på en juletræsfarm, er det måske nærliggende at forestille sig et snehvidt dække, træsko stoppet med halm og en duft af gløgg, der spreder sig på farmen. Den slags juleidyl skal man dog lede længe efter hos juletræsdyrkeren Lars Geil i Ry. I det midtjyske Søhøjland er hans juletræsfarm nemlig lig med en million juletræer fordelt på 160 hektar, et farvekoordineringssystem med 75 kategorier og seks hårdtarbejdende polakker, som knokler med at fælde træer, fra det bliver lyst, til det er mørkt.

Lars Geil sænker farten bag rattet i sin Audi Q5.

Denne artikel er en del af dette tema:
Julens traditioner

”Dem, der står her,” siger han og peger i retning af en række juletræer på en fem-seks meters penge.

”Dem er der desværre ikke så meget gang i i år, som der plejer at være. Restauranterne ligger jo ned,” fortæller juletræseksportøren, som har oplevet en halvering af mange bestillinger, siden coronaen ramte.

Det tager mellem 8 og 12 år at lave et juletræ, men det er hurtig produktionstid for en uddannet skovbruger som Lars Geil. ”Det tager måske 100 år at lave bøgeskov,” som juletræsentusiasten siger. – Foto: Lars Aarø/Fokus.
Det tager mellem 8 og 12 år at lave et juletræ, men det er hurtig produktionstid for en uddannet skovbruger som Lars Geil. ”Det tager måske 100 år at lave bøgeskov,” som juletræsentusiasten siger. – Foto: Lars Aarø/Fokus.

Lars Geil kører ind på en farmens læsseplads.

”Og hvorfor er de så ikke fulde de paller?”, spørger Lars Geil, før han i samme åndedrag selv giver svaret. En vane, han viser sig at have.

”Jamen, det er de ikke, fordi det er vareprøver til Bauhaus forskellige steder i Tyskland,” forklarer han og kører helt tæt op ad pallerne.

”Lyneburg, Hamburg…,” læser han på mærkaterne og tilføjer: ”96 tyske filialer får vareprøver leveret til døren.” Og vareprøverne her er ikke af den lille slags – de består af en håndfuld juletræer i varierende højde, så kunderne kan se sortimentet.

Ud af sine 60 år har Lars Geil arbejdet med juletræer i mere end halvdelen. Da han for 35 år siden begyndte sin uddannelse som skov- og landskabsingeniør, var han i lære ved godset Rye Nørskov i Ry, hvor han senere blev tilknyttet med ansvar for produktionen af juletræer og pyntegrønt. I slutningen af 1980’erne indledte han et samarbejde med sin gamle læremester Steen Damkilde, og da han så gik på pension, slog Lars Geil pjalterne sammen med godsejer ved Clausholm Slot, Kim Berner. I år adskilte de to dog forretningen, så de nu hver især sælger deres egne træer.

Træets top er mærket med en plastiketikette, som indikerer træets højde, kvalitet og dermed pris. For det trænede øje kan en bestemt farvekombination også afsløre, hvilken kunde træet er på vej til.
Træets top er mærket med en plastiketikette, som indikerer træets højde, kvalitet og dermed pris. For det trænede øje kan en bestemt farvekombination også afsløre, hvilken kunde træet er på vej til. Foto: Lars Aarø/Fokus

”Det er faktisk meget coronavenligt, vi arbejder sammen, men hver for sig,” siger Lars Geil og griner.

Juletræsdyrkeren ved ikke præcis, hvor mange træer han har sat i jorden.

”Det ved jeg ikke, har jeg en million?”, spørger han, inden han egenhændigt vurderer, at det sikkert passer meget godt.

Lars Geil trækker håndbremsen og ifører sig en hovedbeklædning, der ligner en krydsning mellem en cowboyhat og en bøllehat. Han trasker ud i et af de spor, der adskiller juletræerne.

Til at tackle de største træer kræves maskinel assistance. 21-årige Emil Aggerholm, som normalt arbejder som tømrer, kobler træets fod til netmaskinens krog, der i en lang bevægelse trækker træet gennem tragten og efterlader træet pakket og klar til kunden.
Til at tackle de største træer kræves maskinel assistance. 21-årige Emil Aggerholm, som normalt arbejder som tømrer, kobler træets fod til netmaskinens krog, der i en lang bevægelse trækker træet gennem tragten og efterlader træet pakket og klar til kunden. Foto: Lars Aarø/Fokus

På juletræsfarmen løber høsten fra omkring den 1. november til den 10. december.

”Det er meget specielt, vi laver en årsomsætning på en fire-fem uger,” siger Lars Geil, som ofte bliver mødt med en fordom om, at han kun arbejder i månederne op til jul.

”Hvad laver du så resten af året?”, spørger Lars Geil parodierende og understreger, at det bestemt er et fuldtidsjob at dyrke juletræer.

”Vi mener faktisk, at der kommer menneskehænder forbi et juletræ 30 gange, inden denne her får saven,” siger Lars Geil, som har grebet fat i et tilsyneladende tilfældigt træ.

Flere gange om året får Lars Geil selskab af et fast polsk arbejdshold, som hjælper ham med fældningen. ”Man drømmer ikke om, hvad der fysisk skal til for at lave det her,” siger juletræsdyrkeren.
Flere gange om året får Lars Geil selskab af et fast polsk arbejdshold, som hjælper ham med fældningen. ”Man drømmer ikke om, hvad der fysisk skal til for at lave det her,” siger juletræsdyrkeren. Foto: Lars Aarø/Fokus

”Fem gange hvert år, fra de er cirka fem til 10 år, har vi været ved den og gøre et eller andet,” siger han og gentager eftertrykkeligt:

”30 gange... Og så er der altså en del af dem, der kun koster 30 kroner.”

I gamle dage, forklarer Lars Geil, plantede man et træ, sørgede for at fjerne det værste ukrudt, og så høstede man dem, der på egen hånd kandiderede til at ligne et rigtigt juletræ. I dag er det hårdt arbejde at sikre, at alle træer ender omringet af en familie juleaften. ”Operationer” kalder juletræsproducenten den pleje, træerne får, og som blandt andet involverer vækstregulering af trætoppene, håndgødning omkring det enkelte træ og fuglepinde, som forhindrer forbifarende fugle i at brække toppen.

”Et juletræ uden top, det er jo bare ikke et juletræ,” som han siger.

”På et helt rigtigt tidspunkt omkring den 1. juni har vi brækket denne her gren af,” forklarer Lars Geil, som er standset ved et nyt træ, der kan demonstrere, hvordan han brækker skud af, tids nok til de selv kan nå at danne to nye knopper. På den måde bliver indgrebet usynligt for den kræsne kunde, som ifølge Lars Geil elsker illusionen om, at træet er helt naturligt. For at illustrere peger han på et busket træ, som nogle steder fylder lige så meget i toppen som i bunden.

”Det der er jo ikke juletræsnice,” siger han.

”Det har ikke den der kegleform.”

Mens han beskriver juletræets ønskværdige ”kegleform”, pifter han og bevæger hænderne, som var det en kvindekrop, han forsøgte at efterligne.

Som et led i jagten på ”det perfekte juletræ” har Lars Geil sammen med en kollega investeret i en frøplantage med sorten bornmüllerianagran, der er en fætter til nordmannsgranen, som Lars Geil ellers producerer. Bornmülleriana udmærker sig ved at være ”super form-sikker”, som juletræsentusiasten forklarer.

Modsat normannsgran ligner bornmülleriana et juletræ, fra de er helt små. Og så har de udvalgte frøtræer en god ”efter-høst-kvalitet”, så de bevarer nålene længe ude af jorden.

”Det er ligesom os mennesker, nogen taber håret, mens andre får lov at beholde det,” siger han og sender mundvigene i hver sin retning.

”Vi går og bilder os ind, at bornmülleriana er fremtidens juletræer.”

På vej tilbage til parkeringspladsen fortæller Lars Geil om, hvordan juletræsbranchen er hårdt presset, fordi der dyrkes alt for mange træer i Europa, som derfor koster alt for lidt. De seneste 10 år har den danske juletræsindustri i gennemsnit måttet leve med en halvering af prisen på det enkelte træ. Og i år kommer coronaen oveni.

”Men ved du hvad,” siger Lars Geil, som om han løfter sløret for en forretningshemmelighed.

”Jeg har en fornemmelse af, der skal bruges flere juletræer i Europa end nogensinde før.”

Lars Geil sætter sig tilbage på førersædet.

”Hvad er det, europæerne gør, når det bliver jul?”, spørger han.

”De plejer at pakke deres bil for at stå på ski eller flyve til Gran Canaria, men i år skal de være hjemme. Mon ikke, de skal ud at købe et juletræ?”

”Det tror jeg nok,” lyder svaret. Hvis alt går, som han håber, får Lars solgt alle 82.194 træer, han planlægger at høste i år. Og hvad så med juletræsdyrkerens egen jul? Den har han ikke noget særligt forhold til, så når han når så langt, glæder han sig mest til lidt fred og ro sammen med familien, inden næste års juletræer igen har brug for hans opmærksomhed.