Prøv avisen

Kristus og Krishna ligner hinanden

Mange hinduer har en moralsk forståelse af Jesus. Her ses et udsnit af hinduismens guder. Foto: Arkiv

På gaden i Sydindien kan man købe klistermærker, som forestiller hinduguden Ganesh sammen med Jesus, som både er kendt og populær. I hinduismens helligskrifter og i hindu tradition findes der ikke nogen skriftligt formuleret forståelse af, hvem og hvad Jesus er. Men hvilket billede af Jesus har nutidens hinduer?

Shreya, som er skuespiller og bor i Madras, fortæller, at hun oprindeligt kommer fra den sydlige del af Tamil Nadu. Ikke langt fra hendes barndomshjem lå en katolsk kirke hvor mange pilgrimme - hinduer så vel som katolske kristne - kommer for at tilbede. Hendes far var hindu, men når han var syg, plejede han at have en lille statue af Jomfru Maria ved siden af sin seng, som han så bad til, og det havde han gode erfaringer med. Selv havde Shreya det på samme måde. Men hvad tænkte hun egentlig om Jesus?

- Jeg har været på en kristen skole, hvor jeg så Jesus på et kors. Jeg var der for at se en juleforestilling, hvor der var et Jesus-barn. Jeg ser mange ligheder mellem Jesus og Krishna, ja, de er næsten ens. Krishna var hyrde, og det var Jesus også. Jesus accepterede de ti bud, og Krishna har givet os Gita. Så i grunden er de egentligt det samme.

- Hvis jeg skulle beskrive Jesus, som jeg kender ham, så er han blevet korsfæstet; men jeg kender ham nu mere som Jesus-barnet. Jeg har jo set ham sammen med Maria. Så jeg kender ham bedre som barn end som voksen. Jesus som barn vil hjælpe mit barn. Faktisk har jeg ikke seriøst tænkt på den voksne Jesus - det er altid barnet Jesus, siger Shreya.

Ligesom Shreya, har de fleste hinduer vanskeligt ved at forestille sig, at kun Jesus skulle være guddommelig, uden at de dog benægter eller anfægter, at han skulle være guddommelig. Der er derimod en dyb forståelse af, at andre religiøse figurer kan sige det samme, eksempelvis Krishna. Derfor siger Shreya også, at hun ikke har en bestemt religion, men at hun tror på alle guder og alle religioner.

Ser man bredere på forståelser af Jesus i nutidig hinduisme, så er der en hel række forfattere, som ud fra hindu synspunkt har skrevet om Jesus. Man kan inddele forståelserne af Jesus i seks forskellige kategorier: en moralsk forståelse af Jesus i Bjergprædiken; en forståelse i tilbedelse eller af Jesus; en filosofisk forståelse af Jesus som den menneskelige udviklings slutpunkt; en teologisk forståelse af Jesus som manifestationen af det guddommelige i verden; en asketisk forståelse af Jesus som yogi; og endelig en mystisk forståelse af Jesus som kendt gennem erfaring af advaita. Hvert af disse aspekter af forståelsen af Jesus er blevet beskrevet af forskellige forfattere, men den mest grundlæggende opfattelse synes at være den første, altså en moralsk forståelse af Jesus. Et godt eksempel på denne forståelse findes hos Mahatma Gandhi.

Mahatma Gandhi, det uafhængige Indiens fader, repræsenterer, hvad man kunne kalde en moralsk forståelse af Jesus. Han har i sin selvbiografiske bog Mine eksperimenter med sandheden beskrevet, hvordan han i begyndelsen af 1900-tallet studerende i England og stiftede bekendtskab med Jesus gennem engelske venner. Jesu budskab påvirkede ham dybt, og Gandhis to mest kendte politiske mærkesager er endda inspireret af Jesus, nemlig hans satyagraha (søgen efter sandhed) og hans ahimsa (ikke-voldspolitik). Evangelierne var nu ikke Gandhis eneste inspirationskilde, men han fandt i Jesu undervisning disse to fundamentale religiøse værdier, som han også kendte til fra sin egen indiske tradition.

Selv om Gandhi havde stor respekt for Jesu person og undervisning, kaldte Gandhi sig dog aldrig for kristen. For Gandhi var Jesus et eksempel til efterfølgelse, ja, en guddommelig manifestation af sandheden. Men det var for Gandhi at se ikke det samme som at kalde ham for 'Guds søn' og endnu mindre for 'Gud'. Ifølge Gandhi er alle religioner grundet på en tro på den samme Gud, og han konkluderer derfor:

- Jesu budskab, sådan som jeg forstår det, er indeholdt i hans Bjergprædiken. Bjergprædikens ånd konkurrerer med Bhagavadgita i at bestemme over mit hjerte. Det er Bjergprædiken, som har fået mig til at holde af Jesus.

Det vigtige for Gandhi er ikke den historiske Jesus, og endnu mindre hvordan han forstås af kristne, men derimod, at det guddommelige kommer sandt til udtryk gennem Jesu liv. Derfor skriver han:

- Det var mere end jeg kunne tro, at Jesus var den eneste inkarnerede søn af Gud og at kun de, som troede på ham, ville have evigt liv. Hvis Gud har sønner, så er det os alle, der er hans sønner. Hvis Jesus var ligesom Gud, eller Gud selv, så er alle mennesker ligesom Gud og kan blive Gud selv.

Gandhis forståelse af Jesus viser et grundlæggende hinduistisk syn på religioner som ligestillede, fordi de viser tilbage til den samme Gud, Brahman. Denne ene, ubegribelige Gud åbenbarer sig for at udføre forskellige opgaver i mange kvindelige og mandlige inkarnationer eller avatarer. Gud selv forbliver dog hinsides alle disse manifestationer, og ingen inkarnation eller religion kan derfor siges at have monopol på Gud.

Gandhi citaterne er fra: M.M.Thomas, The Acknowledge Christ of Indian Renaissance, CLS, Madras