Millioner af børn har set deres indre verden spejlet i Antoine de Saint-Exupérys klassiker ”Den lille prins” fra 1943. Og lige så mange voksne har genbesøgt barndommens ukuelige tro på kærlighedens magt sammen med piloten og prinsen.
Den livskloge ”Den lille prins” nyder anerkendelse verden over som et i omfang lille, men i betydning stort mesterværk. Især her i Danmark elsker vi den lille bog med det ikoniske billede af prinsen på sin planet på forsiden – kun i Frankrig er der solgt flere eksemplarer pr. indbygger. Og nu er romanen blevet til en ret så uimodståelig animeret film, der er en meget fin forløsning af eventyret om den på én og samme tid enfoldige og livserfarne prins.
Filmen benytter sig af et meget virkningsfuldt greb, hvor det er lykkedes at bevare bogens særegne og naive, lidt gammeldags melankoli, samtidig med at historien sættes ind i en nutidig ramme, som børnene kan identificere sig med.
En lille pige, dejligt indtalt af Celine Julie Ross, bor alene med sin karrieremor, der har ét mål i livet. Nemlig at få datteren ind på en prestigeskole. Hele pigens hverdag er sat i system for at gøre hende skoleklar.
Men en dag bryder datteren ud af sit gyldne bur for at gå på eventyr i naboens farvemættede have, der står i skarp kontrast til villavejenes grå, monotone beton. Og eventyr, fantasi og livslyst er der brug for i en verden, hvor moderens største kærlighedserklæring er: ”Du er min egen lille koncernchef.”
Her møder hun en gråskægget, lettere forhutlet pilot, elskeligt bragt til live af Waage Sandøs behagelige stemme. Dette nutidsspor i filmen er professionelt computeranimeret i den velkendte stil fra andre moderne animationsfilm. Men når så piloten fortæller om sine oplevelser for længe siden i Afrikas ørken, hvor han styrtede ned med sit fly og mødte en lille prins, vises det i stop motion, der her minder om akvarelmaling, silkepapir og modellerede figurer.
Prinsen, piloten, blomsten, ræven og alle de andre velkendte og elskede figurer fra Antoine de Saint-Exupérys klassiker er som trådt ud af siderne i bogen. Den charmerende ufuldkommenhed, der netop ligger i originaltegningerne, bevares med stop motion-effekterne. Her gennemlyses filmen af sand kærlighed til det originale forlæg.
Vi følger prinsen på hans rejse fra asteroide B612, hvor han efterlader sin elskede rose, da den bliver for besværlig og krævende. Vi genoplever hans møde med den magtsyge konge, den forfængelige mand og den griske forretningsmand, der vil eje stjernerne for at forvalte dem. Vi bliver berørt af mødet med den lille ræv, der ikke blot er en blandt hundrede tusinde andre, fordi prinsen gør den tam.
For som ræven siger: ”Hvis du gør mig tam, så vil vi få brug for hinanden. Så bliver du den eneste for mig, og jeg bliver den eneste i verden for dig.” Og sådan går det op for den lille prins, at rosen gjorde ham tam, og at kærlighed, troskab og evnen til at elske er det vigtigste i livet. Og den lille pige lærer med prinsen, at det ikke er eliteskoler og overfladiske, materielle værdier, der gør lykkelig.
Fordi den lille pige overvåges så skarpt af sin mor, får hun pilotens fortælling i bidder, når hun stikker af, og filmen svinger elegant mellem nutidssporet og erindringen. Når den lille prins bliver vakt til live af pilotens stemme, får vi lov til at nyde den magiske fortættethed fra de enkle budskaber fra romanen.
”Kun med hjertet kan man se rigtigt. Det væsentlige er usynligt for øjet.” Sådan lyder den gennemgående sandhed hos Saint-Exupéry, og netop hjertets renhed er den prisme, den lille pige langsomt lærer at se verden igennem. For ligesom den lille prins elskede sin rose og knyttede et ubrydeligt bånd til både ræven og piloten, lærer pigen også at elske med åbent hjerte uden et entydigt mål for øje.
Denne udviklingshistorie fungerer bedst i filmens første del, hvor pigen og prinsens eventyr flettes sammen på tværs af tid og kontinent. Den sidste del er mindre rørende. Her finder pigen i drømme prinsen, der er blevet voksen, og de møder de samme figurer, som prinsen mødte på sin rejse mod jorden.
Men historien mister sin naivitet og sarthed og for meget ramasjang føjer egentlig ikke noget til oplevelsen.
Det er stadig Saint-Exupérys historie, der er den stærkeste og giver både (store) børn og voksne troen tilbage på, at den uselviske kærlighed, der jo ellers har svære kår både i filmens og virkelighedens konkurrencestat, er livets fineste formålsløse formål.
Filmen får 5 ud af 6 stjerner.