Louise Alenius: Jeg har brug for utopi og ufornuft, før jeg kan mærke liv

I sit arbejde med forestillingen baseret på Selma Lagerlöfs ”Kejseren af Portugalien” er den klassiske komponist Louise Alenius gået hen og forelsket i sig i hovedkarakterens vanvid og vildskab

Når Louise Alenius komponerer musik, tænker hun aldrig over, hvad publikum mon vil synes om det færdige produkt. Hun stoler på sin egen intuition. ”Publikum findes ikke, før de sidder i salen, for undervejs kan de kun give mig ballade”, siger hun.
Når Louise Alenius komponerer musik, tænker hun aldrig over, hvad publikum mon vil synes om det færdige produkt. Hun stoler på sin egen intuition. ”Publikum findes ikke, før de sidder i salen, for undervejs kan de kun give mig ballade”, siger hun. Foto: Johanne Teglgård Olsen

Inde i hovedet på Louise Alenius er der noget, som har ligget og rumsteret i snart tre år. Og det er ”en sindssyg diamant af en roman”, som den klassiske komponist selv kalder Selma Lagerlöfs ”Kejseren af Portugalien” fra 1914, der af mange betragtes som den svenske forfatters største kunstneriske bedrift. Denne rumsteren skulle dette forår have udmøntet sig i, at fire strygere og fire skuespillere skulle træde ind på scenen på Betty Nansen Teatret på Frederiksberg i København, hvor forestillingen ”Kejseren af Portugalien” skulle have spillet. Men som med så meget andet fik coronavirussen sat en stopper for det.

Artiklen fortsætter under annoncen