Det siges, at får er dumme. Det er meget muligt, men mennesker er undertiden endnu dummere. I en dal i det nordlige Island bor to ugifte brødre på samme gård, men i to huse. De har ikke talt sammen i 40 år. Deres liv er får. Ikke sådan industriproduktion, men god, gammeldags, gedigen fåreavl, dog med moderne udstyr. Det er ikke et erhverv for pengenes skyld, men en livsstil.
Kiddi og Gummi hedder de to ældre brødre. De ligner begge vildmænd fra rigsvåbenet, fra dengang Island og Danmark hørte sammen. Halvlangt hår og skæg! Den ene af dem har engang haft et par husholdersker, men de løb skrigende bort. Den anden har klaret sig alene. Fårene på gården er i en klasse for sig selv. Det er et virkelig dygtigt avlsarbejde, der er gjort i generationer. Deres far før dem var også fårebonde, og han bestemte, hvem af de to brødre der skulle arve gården. Det blev begyndelsen på striden mellem de to brødre. Kain og Abel har ikke levet forgæves.
I begyndelsen af filmen ser vi de to brødre tage hver deres bedste vædder til en konkurrence på det lokale fåredyrskue. De bliver nummer et og to, men de under ikke hinanden noget. De har begge får af samme fine stamme, så forskellen på fårene er minimale, men nok til, at dommeren kan udpege en vinder.
Får har altid spillet en kæmpe rolle på Island, lige siden øen blev beboet for 1000 år siden. Gik det godt med fårebestanden, gik det godt for menneskene, siger dyrskuelederen i sin tale til deltagerne. Det går godt med brødrenes fårebestand, lige indtil et af fårene bliver syg.
Myndighederne mistænker dyret for at lide af scrapie (gnubbesyge). En frygtet sygdom, der kom til Island i 1800-tallet. Den angriber fårets hjerne og medfører døden. Der er ingen helbredelse. Der er kun en vej. Nedslagtning af alle får i området. Det minder på mange måder om foranstaltningerne omkring mund- og klovsyge i Danmark.
Katastrofen indtræder på brødrenes gård, og nedslagtningen begynder. Forholdet mellem de to brødre bliver værre og værre. Selv ikke en juleaften kan tø de halsstarrige brødre op. Der skal mere til, men det kommer på en uventet måde.
Filmen er ikke bare en film om to brødres interne kamp. Det er også en fortælling om menneskets dumhed og storhed, for de to brødre når ind til kernen af, hvad menneskelivet handler om.
Holder man af islandsk litteratur som for eksempel Jón Kalman Stefánssons trilogi ”Himmerige og helvede”, ”Englenes sorg” og senest ”Menneskets hjerte”, så er filmen lige noget for en. Det er et neddæmpet drama, men ikke kun det.
Det handler om menneskets grundvilkår og kamp for at overleve. Hvad skal to fårebønder tage sig til, hvis fårene tages fra dem? Hvad skal der til for at overvinde sin egen dumhed og stædighed? Her bliver det en fælles fjende, og forbrødringen skildres med megen dramatik, hvor det islandske hårde klima spiller ind. Det stormer på flere måder i filmen.
kultur@k.dk