Måske kommer man baglæns ind i udstillingen, når Faaborg Museum formentlig den 8. juni får lov at genåbne efter næsten tre måneders nedlukning. Museets oprindelige indgangsparti er så snævert, at der må findes et alternativ i caféens dobbeltfløjede døre i den modsatte ende af det ikoniske museumsbyggeri fra 1915. Ligesom udstillingsrummene i Mads Rasmussens lejlighed, der ligger forskudt på en etage over museet, sandsynligvis ikke bliver åbnet for gæster i første omgang. Trappen er for trang. Afstandskravene kan umuligt overholdes.
Som mange andre museer har de i Faaborg også været nødt til at udskyde udstillinger, forlænge og rykke rundt, og at det kan være lidt af et puslespil på museerne generelt, siger museumsinspektør på Faaborg Museum Eva Frellesvig.
Mads Rasmussen var den entreprenante mæcen, som i sin tid byggede kunstmuseet i Faaborg. Museet skulle ifølge grundlæggeren være det smukkeste i Danmark efter Thorvaldsens Museum. I museets naturlige forløb ville gæsterne som det første møde netop Mads Rasmussen i skikkelse af en imposant portrætskulptur i kuppelsalen, hvorfra to symmetriske nedgange til den store oprindelige udstillingshal viser videre udi fynsk malerkunst. Efter coronakrisen bliver skulpturen muligvis det sidste, museets gæster ser. Hvis der da overhovedet kommer gæster.
”Vi må se tiden an,” siger museumsinspektøren Eva Frellesvig, som viser rundt på det nedlukkede museum.
”Vi er blevet tilbudt bookingsystemer, hvis det viser sig, at gæsterne i fremtiden skal booke tider for at sikre, at de fordeler sig jævnt. Men vi har ikke takket ja til nogle af dem endnu. De er ret bekostelige. Og har folk overhovedet lyst til at gå på museum? Måske har de – hvis der ikke er andet at lave. Vi ved det ikke. Vores hovedformål har altid været, at der skal komme så mange gæster som muligt, men det er ikke den nye virkelighed. Det er svært at navigere i og finde ud af, hvad der giver mening.”
Museet i Faaborg har sendt medarbejdere med publikumsvendte funktioner hjem og håber på at få støtte gennem regeringens hjælpepakker. Det øvrige personale har fortrinsvis arbejdet hjemmefra med opgaver som planlægning af udstillinger og publikationer. Og den seneste tid har de haft særligt travlt med praktiske foranstaltninger, som skal coronasikre museet.
Eksempelvis er et interaktivt væghængt formidlingstiltag taget ned, og væggen har derfor skullet males over. Personalet arbejder med at begrænse eller i højere grad styre formidlingsaktiviteter, der indebærer, at mange bruger og rører ved de samme remedier.
Og sådan er der mange ting. Faaborgstolene, som i sin tid blev designet til museet af Kaare Klint, står, som de altid har gjort, i museets store malerisal. Men selvom stolene står med behørig afstand, bør man ikke sætte sig i dem. De sarte stole tåler ikke den konstante afspritning. Og lige sådan med en glasmontre med akryllåg, som heller ikke tåler den desinficerende væske. Men som dårligt kan flyttes.
Et anseeligt antal hjemmegjorte skilte vil anvise gæsterne om at holde afstand og ikke berøre montrerne, ligesom Faaborgstolene har fået guldkæde på. Så man ikke kan sætte sig i dem.
Over Lillebælt på det noget større kunstmuseum Trapholt i Kolding har museumsdirektør Karen Grøn løbende holdt sig orienteret om udviklingen i Kina og de kinesiske museers måder at indrette sig på i skyggen af coronaen. Her har hun observeret en begrænsning på antal besøgende og høje krav til rengøringen som konsekvens, og de iagttagelser indgår i museets planlægning for den kommende åbning.
På Fyn holder de sig til de af regeringen udstukne retningslinjer. Og prøver at være så fremsynede som muligt.
”Vi hjælper folk med det her, som er nyt for os alle,” siger Eva Frellesvig.
”Folk vil også have et ansvar for selv at holde afstand og følge retningslinjerne. Hovedsagen for os er, at der skal komme folk og se vores ting. Mange folk. Men hvor mange må vi overhovedet have? Det er de ting, vi skal have på plads,” fortsætter museumsinspektøren og betoner paradokset i at forsøge at tiltrække gæster og samtidig måske ikke kunne tage imod dem, hvis der kommer for mange.
Også på Museum Jorn i Silkeborg er forberedelserne til genåbningen i fuld gang. Som på Faaborg Museum har de sat deres eget præg på regeringens coronaplakater og vejledninger.
På en af dem har museets grafiker tilføjet et smil i et udtryksløst ansigt og en tekst, hvor der står ”Vi er glade for at se dig.” Og som på Faaborg Museum har de også måtte udskyde og flytte udstillinger, som der er blevet arbejdet på i månedsvis. Museumsinspektør på Museum Jorn, Christian Kortegaard Madsen, fortæller, at de har brugt nedlukningen til blandt andet at arbejde på alternative måder at formidle kunsten på end den traditionelle indendørs udstilling.
”Hvad kan vi gøre anderledes i fremtiden?”, spørger han retorisk.
”Vi må bruge krisen til at tænke ud af boksen og se på, at der er andre måder at sætte en udstilling op på,” siger han og afslører, at museet har spændende tiltag undervejs. Og at de er mere end klar til at modtage gæster på museet, der også har tilbudt sig som undervisningsramme til de ældste skoleelever.
”Museet rummer jo store ressourcer – både fagligt og pladsmæssigt, som er oplagte at udnytte i den corona-prægede situation, vi står i lige nu,” forklarer Christian Kortegaard Madsen.
Alternativet til den indendørs kunstudstilling har de på Faaborg Museum arbejdet med i flere år. Siden 2014 har der i det sydfynske været opstillet tomme guldrammer, som fortæller historien om de fynske malere. Både i byrummet og i Svanninge Bakker er rammerne placeret på steder, hvorfra malerne arbejdede på specifikke malerier. Placeret i den store natur og på åben gade er rammerne også en coronavenlig måde at formidle kunsten på i disse sære tider.
”Rammerne er et særligt formidlingsgreb og en måde at nå ud til nogle, som måske ikke kommer ind på museet,” fortæller Eva Frellesvig.
”Man kan stå præcis der, hvor kunstneren i sin tid har malet fra, og få en oplevelse af at se gennem rammen. Det giver en fornemmelse af, hvordan man kan komponere et motiv, samtidig med den sanselige og kropslige oplevelse ved at være i naturen,” supplerer museumsinspektør Sofie Olesdatter Bastiansen sin kollega, inden de to låser museet af for i dag. For forhåbentligt at åbne snart igen.