”Muslimer tager synd mere alvorligt”

Den bangladeshiske biolog Jamal har siden sin barndom været optaget af at sammenligne sin muslimske forståelse af Jesus med den kristne. Der er ingen grund, til at tro, at Jesus er Guds søn, mener han

Koranen, hvor Jesu død ikke omtales, men hvor hans genkomst i Muhammeds følgeskab forventes.
Koranen, hvor Jesu død ikke omtales, men hvor hans genkomst i Muhammeds følgeskab forventes.

Jamal bor i en tjenestebolig tæt på den botaniske have i Dhaka, hovedstaden i Bangladesh. Under en spadseretur i den fredelige have med Jamals tre-årige søn trampende i vandpytterne blev det til en samtale om forskellen på kristendom og islam. Et emne, som har interesseret Jamal gennem det meste af sit liv.

Allerede som dreng var Jamal interesseret i at lære mere om religion og havde derfor tilmeldt sig et brevkursus, som handlede om kristendommen. Til at begynde med var det udsigten til at vinde en flot indbundet Bibel, som havde fået ham til at skrive til kursuscenteret i Dhaka.

Men som han lærte mere og mere, blev han interesseret i at sammenligne islam og kristendom og begyndte at læse i Injil Sharif, Det nye Testamente i bengali oversættelse. Opvokset i en sufipræget muslimsk familie læste Jamal Koranen på bengali som dreng. Fra han var syv eller otte år bad han de daglige bønner og overholdt ramadanen, den muslimske faste. Han havde også lært, at Jesus ikke var Guds søn.

- Jeg lærte i mine drengeår, at Jesus var en undtagelse, fordi han ikke havde nogen far. Han blev født at en jomfru, 'Mariam', som vi kalder hende. Og vi lærte, at Jesus havde stor åndelig indsigt, siger Jamal.

- Koranen medgiver, at Jesus ikke havde nogen far. En ting, den ikke siger noget om, er hans død. Gud sendte muligvis en anden person, som blev korsfæstet i stedet for ham. Det betyder, at Jesus stadig er der, og at han vil komme igen. Det mener Koranen også. Men denne gang vil han følge Muhammed. Biblen mener til gengæld, at han blev korsfæstet og opstod efter tre dage, og at han vil komme igen som en konge i et kongerige. Det er hovedforskellen på Koranen og Bibelen, siger Jamal.

Når det kommer til forskellen mellem kristne og muslimer, mener Jamal, at konsekvensen af menneskets synd står centralt. Muslimer tager synd mere alvorligt, mener han, for jo hårdere man straffes, jo mindre vil man synde.

- I kristendommen derimod er der tilgivelse for hvad som helst, og det siges endda i Det Nye Testamente, at man skal tilgive syv gange syv gange, altså i praksis grænseløst, siger Jamal. Konsekvensen af dette er, mener han, at de kristne ikke er bange for at synde.

- Lige gyldigt hvor mange gange du synder, så bliver du tilgivet. Derfor ville jeg ikke være særligt bange for at synde, for det betyder ikke noget særligt. Jeg er som muslim bange for at synde på grund af konsekvenserne, og derfor synder jeg så lidt som muligt. Det er forskellen, siger Jamal.

- Den kristne forståelse af frelse er frihed fra straf. Hvis jeg tror på Jesus som frelser eller Gud, og hvis jeg tror, at han har ofret sig for mig og udgydt sit blod for mig, så vil jeg blive fri for straf, siger Jamal og pointerer dermed, at forskellen i synet på synd også har indflydelse på forståelsen af frelse.

- Ud fra en muslimsk forståelse har Gud skabt mig og givet mig alt: enhver ting, min mad, hvad jeg laver, alt. Hvis jeg tror det, så er der nogle grundlæggende regler, jeg bør følge: bøn, faste, almisser. Det betyder også, at hvis jeg gør en synd, så skal jeg selvfølgelig ikke gentage den synd, men fortryde den. Og så skal jeg råbe til Gud om tilgivelse. Så vil jeg blive frelst, siger Jamal og understreger at løftet om ikke at gentage en synd er vigtigt.

- Når jeg lover ikke at gøre en bestemt synd igen, så kan jeg blive fri for alle synder. Derfor er der ingen grund til at tro på, at Gud har en søn, eller at Jesus skulle være Gud, siger han.

Ifølge Jamal er der en modsætning mellem at tro på, at Gud som almægtig og barmhjertig er den, der tilgiver synder, og en kristen forståelse af Jesus.

Vandene deler sig med hensyn til billedet af Jesus i henholdsvis Koranen og Bibelen. Med betydningen af Jesu død og tilgivelsen af menneskets synder som de to mest grundlæggende forskelle.