De vigtigste spørgsmål når begravelsen skal planlægges

For de efterladte kan der foruden de eksistentielle spørgsmål også være praktiske spørgsmål om pris og gravplads, der viser sig, når nogen dør

For de pårørende er der ofte mange beslutninger, der skal træffes, når nogen dør. Arkivfoto.
For de pårørende er der ofte mange beslutninger, der skal træffes, når nogen dør. Arkivfoto. . Foto: Iben Gad.

Hvad koster det?

Prisen på en klassisk begravelse eller bisættelse kan variere meget. Selvom ceremonien i sig selv er gratis, hvis den finder sted i en sognekirke, kan hele begravelsen eller bisættelsen ende med at koste fra omkring 10.000 kroner til helt op mod 40.000 kroner. Typisk vil prisen dog ligge omkring 20-25.000 kroner.

Prisen afhænger i høj grad af, hvilken type gravsted, hvilken gravsten samt hvilken kiste man vælger. Der kan være store prisforskelle på gravsteder mellem de forskellige kirkegårde, og så kan kirkegårdene også finde på at prissætte efter de enkelte gravsteders attraktivitet.

Mulige tilvalg som blomster, gravøl og dødsannoncer kan også veje tungt i forhold til den endelige pris.

Bisættelse eller begravelse?

En begravelse indebærer, at kisten sænkes i jorden og begraves, mens man ved en bisættelse kremerer kisten og begraver dens indhold i en urne. Før i tiden var begravelsen danskernes foretrukne ritual, men en undersøgelse foretaget af Danske Krematoriers Landsforening i 2018 viste, at omkring 83,9 procent af alle danskere vælger at blive kremeret.

Hvis man vælger bisættelse frem for begravelse, vil der være færre udgifter forbundet med kiste og gravsted, da man vil benytte en særlig og mindre dyr kiste, mens man samtidig kan nøjes med et mindre gravsted. Til gengæld skal man også betale for en urne og for selve kremeringen. Derfor er bisættelsen i sidste ende ikke nødvendigvis en billigere løsning.

Hvad er fredningstid?

Efter at kisten eller urnen er blevet lagt i jorden, er der en periode, hvor graven skal stå urørt. Denne periode kaldes for fredningstiden, og den er fastlagt efter, hvor lang tid det tager for jorden at nedbryde resterne af den begravede. Fredningstiden skal være mindst 20 år for et kistegravsted og 10 år for et urnegravsted, hvilket dog kan variere baseret på jordbundsforholdene. Det er derfor ikke ualmindeligt med fredningstider på op mod 30 år – og i enkelte tilfælde endnu længere.

Når fredningstiden er overskredet, kan man ansøge om at forlænge brugsperioden af gravstedet, hvilket man typisk vil gøre, så længe den begravede har nære slægtninge, der er i live. Under brugsperioden vil det være op til den begravedes slægtninge at passe og renholde gravstedet. Alternativt kan man betale kirkegården for at stå for pasningen, men her varierer prisen meget. Når brugsperioden ophører, vil gravsten og tilbehør blive fjernet, så der kan blive gjort plads til en ny begravelse. Den begravedes rester vil dog aldrig blive gravet op.

Er der alternative begravelsesformer?

I de seneste år er en række alternative begravelsesformer blevet mere populære. Flere vælger for eksempel at få nedsat deres urner i skoven, mens det også i stigende grad er blevet populært at få sin aske spredt ud over havet. Derfor har kirkegårdene i de senere år fået sværere ved at få afsat deres gravsteder.