Når fravalget af traditionel jul bliver et tilvalg af et fællesskab

Organisationen Blå Kors holder jul for udsatte borgere på seks væresteder rundt i landet. Op til jul ...

Organisationen Blå Kors holder jul for udsatte borgere på seks væresteder rundt i landet. Op til jul bliver leder af Den Blå Oase Hanne Reuss Kristensen i Aabenraa ofte kontaktet af en anden type frivillige end normalt, for eksempel af nyligt fraskilte, der tilbyder deres hjælp. Foto: Jens Bach/Blå Kors

Det er en sammensat gruppe af mennesker, der fravælger den traditionelle jul. Nogle tager på højskole, andre tager til udlandet, mens andre igen bruger julen på gode gerninger

Hvert år til jul står tusinder af danske hjem tomme. Nogle af hjemmene, fordi husets beboere fejrer jul hos familien et andet sted i landet, andre, fordi beboerne søger noget andet end den traditionelle danske jul med familien. Men hvor tager de hen, de danskere, der vælger familiejulen fra, og hvem er de?

For 28-årige Camilla Varny var det ønsket om at give noget videre, der fik hende til at springe familiejulen over to år i træk til fordel for en gruppe hjemløse på et lokalt herberg i Aarhus. Juleaftenerne med den store familie i aarhusbydelen Risskov er fulde af gode minder, og netop derfor valgte hun i 2013 og 2014 at holde juleaften for 15 hjemløse borgere på Nødherberget på Aarhus Havn – et sted, hvor hun var frivillig i forvejen:

”Jeg har altid prist mig lykkelig over min store familie, og alle de juleaftener jeg har haft i dens selskab. Derfor ville der ikke gå noget af mig, hvis jeg gav den glæde og varme, jeg selv kommer fra, videre til nogen, der havde brug for den,” siger hun.

Og det blev to juleaftener, der var anderledes end noget andet, hun havde prøvet.

”Der kan godt være en lidt rodet stemning til den slags aftener,” huske Camilla Varny.

”Herbergets gæster kom jo direkte ind fra gaden. Mange var påvirkede af alkohol, stoffer eller begge dele, men da først maden kom på bordet, faldt der en ro over folk, og selvom det var et blandet selskab, opstod der en form for hyggelig samhørighed.”

Ønsket om at bruge juleaften til fordel for samfundets svageste er Camilla Varny langtfra ene om.

150 kilometer syd for Aarhus, på værestedet Den Blå Oase i Aabenraa, har leder Hanne Reuss Kristesen oplevet en overvældende interesse fra byens borgere om at stille op som frivillig til jul. Derfor har det slet ikke være nødvendigt for lederen at sætte en egentlig rekruttering i gang i år. Men selvom det er en broget skare af mennesker, der hjælper med at få julen for de udsatte borgere stablet på benene, er der alligevel et fællestræk, fortæller Hanne Reuss Kristesen.

”De frivillige er jo typisk mennesker, som vi normalt ikke ser lave frivilligt arbejde hos os, og når man taler med dem om, hvorfor de ønsker at bruge deres juleaften hos os, er der særligt to forklaringer, jeg møder. Nogle har et stærkt ønske om at være frivillig, netop fordi det er jul, mens andre søger over til os, fordi de af den ene eller anden grund føler, at julen er en svær tid. Det kan for eksempel være nyskilte forældre, der står foran den første jul uden børnene.”

”Hos os er der travlt juleaften, der er gang i den, og når du har nok at se til med at hjælpe andre, er det måske nemmere at glemme din egen smerte. Det eneste, man samlet kan, sige er, at vores frivillige deler en ambition om at skabe en god aften for værestedets gæster.”

En anden gruppe mennesker nøjes ikke bare med at forlade hjemmet. De vender hele det vinterkolde Danmark ryggen.

Hos Spies Rejser har produktchef Carlos Cebrian ansvaret for sammensætningen af 12 forskellige charterdestinationer, der tilbyder danskere at holde jul i syden. Ifølge produktchefen er det ret nemt at pege på, hvem der flygter fra den danske kulde, når julen nærmer sig:

”Vores gruppe af rejsende, der tager af sted mellem jul og nytår, fordeler sig typisk i to forskellige grupper. Den ene halvdel er børnefamilierne, der udnytter skoleferien mellem jul og nytår til at komme ned til solen. Den anden halvdel er pensionister, der typisk har et ønske om at komme væk fra det danske juleræs.”

Og ønsket om at komme væk fra ”juleræset”, er heller ikke fremmed for højskoleforstander Nina Kjærhus. I Sønderjylland tæt ved den tyske grænse driver hun Rønshoved Højskole med sin mand. Her har parret hver jul siden 2005 åbnet dørene for 100 meget forskellige gæster, heriblandt en del ægtepar, der tidligere har brugt julen på at rejse:

”Det er overodnet en broget flok af elever, der fejrer jul hos os. Men en af de markante grupper, som bliver ved med at vende tilbage, er par over 50 år, som er vant til at være udenlands til jul, men som ofte er blevet trætte af charterturene og palmerne på Gran Canaria. En anden voksende gruppe er søskende, hvis forældre er døde, og som måske ikke ser meget til hinanden resten af året. De bruger julen på højskolen som en slags base, et årligt samlingspunkt.”

Rønshoved Højskole er en af de 11 højskoler landet over, der udbyder kurser i julen, og som gæst kan man ifølge Nina Kjærhus forvente ”en rigtig sønderjysk jul” med traditionelle egnsretter, sønderjysk kaffebord og en tur til et juleudsmykket Flensborg.

Og selvom højskolen huser et bredt udsnit af elever fra cirka 50 år og opefter, har de det tilfælles, at de ikke kommer for at undslippe julen, de kommer derimod, fordi de søger en jul med nogle helt særlige værdier. Og det kan mærkes på gæsterne, siger forstanderen:

”Det er det kursus på året, hvor stemningen er bedst, og forventningerne er højest. Man kan mærke på folk, at de giver en hel masse af sig selv ved både at være hjælpsomme og nærværende, og det er jo egentlig dejligt, når man mærker næstekærligheden i levende live.”