Norske konfirmander på jagt

Med kirken på jagt? Det lyder nok lidt utraditionelt, men i Eidsvåg i Norge er det ifølge Bergens Tidende et af de tilbud om fritidsbeskæftigelse, som den lokale kirke tilbyder områdets unge. Teoriundervisning i kirkekælderen og praktiske øvelser på skydebanen munder ud i en prøve, der giver de unge et jagttegn.

I år er det anden gang kirken introducerer konfirmander og andre interesserede til jagtens verden.

- I fjor fik jeg en del negative kommentarer. En spurgte, hvordan vi kunne forsvare drab af uskyldige dyr. I år har vi ikke hørt noget, siger Njord Wegge, der er projektleder for trosoplæringen i Eidsvåg.

Kurset er ikke en del af konfirmationsundervisningen, men et tilbud, der skal opfordre til mere friluftsliv.

- På denne måde når vi andre end dem, som vil synge i kor, siger Wegge.