Filosof og ny forstander: På højskolen lærer man at blive sig selv sammen med andre

Det skal være en højskoles opgave at sende sine elever ud i verden som mere fuldbragte mennesker, end de var, da de kom, mener filosof og debattør Anders Fogh Jensen, der er ny forstander på Vestjyllands Højskole ved Ringkøbing

På højskolen suspenderes konkurrencesamfundets ”perverse logikker”, mener filosof, debattør og dramatiker Anders Fogh Jensen, der siden den 1. september har været forstander på Vestjyllands Højskole. –
På højskolen suspenderes konkurrencesamfundets ”perverse logikker”, mener filosof, debattør og dramatiker Anders Fogh Jensen, der siden den 1. september har været forstander på Vestjyllands Højskole. – . Foto: Sofie Mathiassen/Ritzau Scanpix.

Mange kender nok Anders Fogh Jensens navn fra medierne.

Den 45-årige filosof og forfatter er en ivrig debattør, som med et filosofisk blik på samtidens trends og tendenser ikke sjældent vender tingene på hovedet og sætter spørgsmålstegn ved samfundets indretning.

I foråret var det vores moderne arbejdsvaner, han satte til debat med bogen ”Pseudoarbejde – hvordan vi fik travlt med at lave ingenting”, som han udgav sammen med antropologen Dennis Nørmark.

Men da Anders Fogh Jensen den 1. september i år begyndte i sit nye virke som forstander på Vestjyllands Højskole, medbragte han sig ikke en lang liste med transformerende idéer. Tværtimod er det hans ønske, at den ånd, som allerede findes på højskolen, i store træk føres videre.

”Jeg overtager en skude, som sejler godt, så jeg kommer ikke til at sætte mig for bordenden for at lave alting om,” siger han.

I september begyndte mere end 70 elever på Vestjyllands Højskoles lange efterårskursus. Det er rekord.

I en artikel i Højskolebladet tidligere i år blev den kaldt ”en højskole i topform”. Ifølge Anders Fogh Jensen skyldes det blandt andet, at den tilbyder et bredt udsnit af fag og aktiviteter. Den er ikke, og skal heller ikke være, et sted, man kommer for at specialisere sig i arkitektur, film, journalistik eller andre færdigheder.

”Mit mål er, at eleverne skal gå fra skolen som mere fuldbragte mennesker, end de var, da de kom. For mig er en højskole et sted, hvor man kan prøve nogle ting af. Hvor man ikke skal bedømmes, testes eller nå et bestemt mål. Højskolen er som en livmoder, der ikke har skarpe vægge. Et sted, hvor man kan udvikle noget, der hidtil kun har været et foster i en,” siger han.

På den måde står hverdagen på højskolen også i kontrast til store dele af det liv, som leves uden for dens mure, mener Anders Fogh Jensen. Den er et sted, hvor konkurrencesamfundets ”perverse logikker” er suspenderet, siger han. En ”lukket afdeling”, der på en måde er bedre end verden, og hvor den enkeltes dannelse stadig har enestående forudsætninger. Ikke mindst fordi dannelsen sker i et fællesskab, mener Anders Fogh Jensen.

”På en højskole går døren til dannelse ikke indad. Det er der ellers meget i vores tid, der gør. Hvis man er stresset, angst eller på anden måde føler sig hjemløs i verden, er svaret tit psykologhjælp, meditation eller en anden arrangeret ensomhed. Men på en højskole lærer man at blive sig selv sammen med andre. Man kastes ud i et forpligtende fællesskab, hvor makeuppen før eller siden vil krakelere. Det styrker mennesker.”

Derfor finder Anders Fogh Jensen det også vigtigt, at Vestjyllands Højskole ikke åbner sig for meget mod den omkringliggende verden. Den skal være en slags ”trykkoger”, forklarer han, med et fast, lukket låg, der giver de dannende processer lov til at arbejde uforstyrret.

”Mange højskoler, men også kirker, museer og biblioteker forsøger for tiden at ’vende sig ud mod verden’ med happenings, der skal trække folk til. Men det betyder desværre, at de forskellige institutioner kommer til at sælge ud af det, som lige netop de er gode til. Hvis det fortsætter, kommer de alle sammen til sidst til at minde om en lufthavn, hvor man altid kan få lidt af det hele,” siger Anders Fogh Jensen og fortsætter:

”Hvis højskolen fortsat skal være et bedre sted end verden, så skal den blive ved med at gøre det, den traditionelt set har været god til og lukke sig om det.”

Samtidig er han dog bevidst om, at Vestjyllands Højskole på mange måder er kulturinstitutionen i sit område, og de lokale skal fortsat kunne komme og høre et foredrag eller synge fra Højskolesangbogen indimellem, forsikrer Anders Fogh Jensen, men:

”Vi skal ikke være alle steder hele tiden. Så går luften af ballonen.”

Mange af de visioner og tanker om højskolens opgave er dog ikke nye for Vestjyllands Højskole, tilføjer Anders Fogh Jensen. Men er der ikke et personligt præg, den nye forstander ønsker at sætte på skolen?

”Jo. Sommetider tænker jeg, at der kunne lægges mere vægt på åndens dannelse. I dag er der meget fokus på håndens dannelse. Der er forfatterfag, men ikke litteratur, og man kan gå til maleri, men ikke til kunsthistorie og så videre. Jeg har ikke planer om at lave fagene om, men jeg vil i hvert fald give eleverne lidt mere af åndens dannelse med, i hvert fald gennem mine morgensamlinger,” siger Anders Fogh Jensen, der blandt andet ser frem til at fortælle efterårsholdets elever om græsk mytologi. Ikke på turistguide-måden, men ved at tage udgangspunkt i den store historie, sagnene fortæller. For eksempel om, hvorfor hjemlængsel er et problem, som mennesker til alle tider har kæmpet med.

Dertil kan Anders Fogh Jensen trække på sin personlige erfaring. De sidste 20 år har han boet i København, kun afbrudt af et par ophold i Paris. Men oprindeligt er han fra Kolding, og i de senere år har han flere gange tænkt på at vende tilbage til Jylland. ”Provinslængsel” kalder han det. Det hektiske og ofte overfladiske liv i storbyen siger ham ikke længere så meget. Og har måske i virkeligheden aldrig rigtig gjort det. Derfor har han set frem til at flytte til Velling, den lille landsby, hvor højskolen ligger, som kun har omtrent 270 indbyggere. At søge forstanderstillingen på Vestjyllands Højskole var ikke kun et ønske om at få det arbejde, han selv kalder et ”drømmejob”. Det var også et led i en søgen efter hans helt eget ”Ithaka”, siger han, med reference til ”Odysseen”, hvor Homer beretter om Odysseus’ lange rejse mod sit hjem, øen Ithaka. Og på højskolen har Anders Fogh Jensen allerede fundet meget af det, han søgte.

”Forleden var vi 12 mennesker, der spontant stablede et middagsarrangement på benene en fredag aften. Det har jeg aldrig oplevet i København. At samle 12 mennesker ville kræve adskillige doodle-afstemninger (kalenderafstemning på internettet, red.) og endeløse mailkorrespondancer. Men nu var vi her, og der var ikke andet, vi skulle,” siger Anders Fogh Jensen.

Derfor er det heller ikke planen, at hans ophold på højskolen skal være kort. Det er ikke tænkt som en mellemregning eller et trin på en karrierestige.

”Jeg tager det meget alvorligt. Mange mennesker i dag er meget optaget af at skabe springbrætter, som kan give dem nye og bedre muligheder. Men sådan tænker jeg ikke om mit virke som højskoleforstander. Jeg er optaget af at skabe et fundament på dette sted, hvor jeg også kan se mine børn kan vokse op.”