Ikke siden 1950’erne har så mange sydslesvigere valgt at tage et ophold på en efterskole i Danmark som nu.
I alt er 111 dansksindede unge fra regionen i dette skoleår rykket nord for grænsen for at tilbringe et år på en af landets efterskoler for at styrke deres sprogkundskaber og viden om dansk kultur.
Ifølge Jeppe Pers, der er projektleder i Grænseforeningen, er det særligt inden for de sidste 10-15 år, at udviklingen har taget fart.
Til sammenligning med dette års rekordhøje antal var der for eksempel kun 18 sydslesvigske unge på de danske efterskoler i 2006. Den markante udvikling skyldes sandsynligvis delvist, at tyske skoler siden 2016 har godkent efterskoleopholdene, så eleverne fra Sydslesvig ikke længere behøver at gå et år om, når de vender tilbage til Tyskland, fortæller Jeppe Pers.
Men denne praktiske omstændighed kan ikke tage æren for udviklingen alene, mener han.
”Der er blevet etableret et rigtig godt samarbejde mellem Grænseforeningen, Dansk Skoleforening for Sydslesvig og Efterskoleforeningen i Danmark. Vi er blevet bedre til at fortælle de unge om alt det gode, de kan få ud af et efterskoleophold, og mange tager imod vores tilbud om, at de i syvende eller ottende klasse kan få lov at besøge en af efterskolerne og opleve den særlige måde at gå i skole på. Vi er også blevet bedre til at vejlede deres forældre i, hvordan de kan søge økonomisk støtte, og for tyske familier kan det være rigtig vigtigt,” siger Jeppe Pers, som glæder sig over udviklingen.
For de sydslesvigske elevers ophold på en dansk efterskole gavner både dem og de danske elever, mener han.
”Det motiverer de sydslesvigske unge rigtig meget at få lov til at lære om det danske sprog og den danske kultur gennem deres jævnaldrende. Og så tror jeg også, at mødet mellem de danske og de sydslesvigske unge i et eller andet omfang vil gøre, at begge parter bliver konfronteret med deres identitet og nationale selvforståelse. Vi er meget ens i Danmark, og jeg tror, det er både sundt og spændende for de danske unge at opleve, at der er flere måder at være dansk på og møde nogen, som er danske på en helt anden måde end dem selv,” siger Jeppe Pers.
Karsten Friis, der er viceforstander på Rejsby Europæiske Efterskole lidt syd for Ribe, mener også at mødet mellem danske og sydslesvigske unge kan betyde noget helt særligt for begge parter. Rejsby Europæiske Efterskole har næsten hvert år elever fra Sydslesvig. I år har de seks. Og ifølge Karsten Friis kommer de til at tilegne sig meget mere end faglig viden, mens de er på efterskolen.
”For det første bliver det virkelig gode til dansk. Mange af dem vælger også at fortsætte deres uddannelse i Danmark, for eksempel på gymnasiet i Tønder. Men vi oplever også, at mange af dem bliver langt mere selvstændige, mens de er hos os. Vores sydslesvigske elever, og vores elever fra udlandet generelt, er noget mere forsigtige end de danske unge, når de ankommer. Jeg tror, det hænger sammen med, at man i andre lande passer meget mere på sine børn, end vi gør herhjemme. De danske elever er vant til at kunne færdes frit i et meget trygt samfund, og det afspejler sig i deres evne til at agere og tænke selvstændigt,” siger Karsten Friis.
Men de danske elever kan også lære noget ved at møde deres sydslesvigske klassekammerater, mener han.
”De lærer, at der findes noget, der hedder Sydslesvig og det danske mindretal. Det ved de fleste ikke,” siger han.