Prøv avisen
Julekort

Rygterne om julekortets død er stærkt overdrevne

Julekortet vækker fortsat glæde, for i en digitaliseret tid er det både unikt og personligt. Foto: Simon Fals/Polfoto

Trods elektroniske alternativer, stigende postpriser og færre leveringer af breve lever julekortet stadig i bedste velgående, lyder det fra flere sider. Og det er især unge, der foretrækker det fysiske julekort

For mange danskere er julekortet en lige så fast del af juletraditionen som pebernødder, gløgg og at danse om juletræet. Og selvom man kunne tro, at udviklingen ville gå i samme retning som det almindelige brev, som der sendes 68 procent færre af i dag sammenlignet med ved årtusindskiftet, så tyder det ikke på, at julekortet er under pres fra hverken den teknologiske udvikling eller fra de danske portopriser, der er Europas højeste.

Julekort-aficionadoer behøver derfor ikke frygte, at postkassen snart er tom for håndskrevne kort med ønske om en god jul fra nær og fjern. Det mener museumsdirektør på Enigma – museum for post, tele og kommunikation Jane Sandberg.

Julekortets styrke er netop, at det er en mere omstændelig proces at sende end det elektroniske alternativ.

”Jeg er overbevist om, at julekortet består, for det kan noget helt unikt. Det handler om at sætte sig ned og tage sig tid til at skrive et brev i hånden, hvor man ønsker glædelig jul og måske tilmed gør status over året, der gik. Man kan selvfølgelig også gøre status via e-mail, men den særlige gestus i julekortet er, at det ikke er noget, man kan kopiere og sende til en stor masse med få klik. Det giver det skrevne julekort et særligt personligt præg, der signalerer kærlighed og omsorg.”

Det er måske overraskende nok blandt de 18-34-årige, der er størst glæde ved julekortene. I en undersøgelse, Post Danmark foretog i 2015, svarede 75 procent i denne aldersgruppe, at de foretrækker fysiske julekort fremfor en digital hilsen. For alle adspurgte var tallet 71 procent.

Derfor vurderer Jane Sandberg heller ikke, at det vil få betydning, at posten efter de seneste ændringer i Post Nord mange steder i landet vil være længere undervejs.

Danskerne vil blot få skrevet deres julekort tidligere, for det er helt i tråd med julekortets ånd, at det er noget, man sætter tid af til og lægger en indsats i, forklarer hun.

”Julekortet handler om ritualer, og det er i tråd med dets ånd, at det godt må tage lidt længere tid. Derfor tror jeg kun, det vil betyde, at man sætter sig ned lidt tidligere og skriver sine julekort i stedet for at vente, til julen er lige oppe over.”

Samme forventninger har Morten Nielsen, kommunikationschef i Post Nord. Han afviser, at de forhøjede priser på quickbreve, et nyt brevprodukt, som posten introducerede i juli år, får større indflydelse på julekortet, for danskerne sender gerne de langsomme breve, når der er tale om julekort.

”De fleste sender stadig deres julekort som det, vi tidligere kaldte for B-post. I modsætning til quickbrevene har der ikke været større prisstigninger på de breve, der er op til flere dage undervejs.”

Til gengæld er de breve påvirket af, at mange postkasser landet over nu kun tømmes to gange om ugen. Derfor er de almindelige breve nu op til fem hverdage undervejs frem for op til fire dage. Men baseret på tidligere undersøgelser får det ikke betydning for lysten til at sende julekort, siger Morten Nielsen.

”Vi lavede en undersøgelse i 2015, og af den fremgår det, at for 85 procent af de adspurgte har det ikke nogen betydning, hvor mange dage en julehilsen er undervejs, så længe den bare når frem i tide.”

Så til trods for, at det danske postvæsen ikke nyder den store popularitet blandt danskerne – en tilfredshedsundersøgelse, foretaget af EU-Kommissionen tidligere på året, gav postvæsenet den tredjelaveste score af alle EU lande – så har den lave tillid ikke indflydelse på lysten til at sende breve, når julen nærmer sig. Ifølge Morten Nielsen har juleposten ligget stabilt i de seneste år.

”Danskerne sender omkring 10 procent mere post i december end i resten af årets måneder. Det tal har været stabilt i mange år, og det vurderer vi ikke vil ændre sig i fremtiden.”

Julekortet daterer sig tilbage til 1870’erne. I takt med at industrialiseringen skabte opbrud, fordi flere forlod deres hjemstavn og flyttede til byerne for at arbejde på fabrik, blev julekortet en måde at holde kontakten med hinanden på. Der findes ikke tal på, hvordan udviklingen har været i antallet af sendte julekort, men ifølge Jane Sandberg er det nærliggende at tro, at det toppede i 1997.

”Den samlede mængde breve var rekordhøj i 1997, så det er sandsynligt, at det også var det år, hvor der var flest julekort. Julekortets betydning er fast forankret i den danske juletradition med dertilhørende julemærke. Derfor har julekortet også noget at gøre med at udvise samfundssind, fordi man ved at bruge julemærket også har støttet et godt formål.”

Hos Julemærkefonden, der sælger julemærket, har man imidlertid mærket en nedgang i salget af julemærker. Det forklarer direktør Søren Ravn Jensen, der dog ikke mener, det skyldes hverken priser eller brevenes rejsetid.

”Den øgede digitalisering har haft stor indflydelse på salget af julemærker. I 2003 gav det en indtjening på knap 26 millioner kroner. Sidste år var det beløb faldet til 14 millioner.”

Det har betydet, at Julemærkefonden har måttet lægge sig i selen og omstille sig til den nye, digitaliserede hverdag. I dag tegner julemærket sig blot for 22 procent af indtægterne i fonden, hvor det i 2003 stod for to tredjedele.

Traditionen med julekort strækker sig tilbage til industrialiseringen, hvor mange flyttede fra land til by og skulle sende hilsener hjem til jul. Billedet er taget i 1930 eller 1931 på Købmagergades Postkontor i København. Arkivfoto. Foto: Holger Damgaard/Polfoto