Sådan fejres Genforeningsjubilæet
100-året for Genforeningen markeres med en række begivenheder over hele landet. Her finder du et udvalg af arrangementer
Mere end 1100 arrangementer var på det oprindelige program for markeringen af 100-året for Genforeningen, der skulle have kulmineret denne sommer. Men coronakrisen har medført et stort antal aflysninger og udsættelser. Her er et udpluk fra arrangementsprogrammet, som det tegner sig lige nu:
- 12. juni 2020: Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot åbner særudstilling om Genforeningen.
- 14. juni 2020: Sigurd Barrett fejrer genforening i Vedsted.
- 15. juni 2020: Flyveteamet RVAtors Forming Team flyver over en række byer og steder i Sønderjylland, der har en særlig tilknytning til Genforeningen.
- 15. juni 2020: Danmarks nordligste genforeningssten afsløres i Horne ved Hirtshals. Mange andre byer markerer også denne dag jubilæet ved deres respektive genforeningssten. Se hvor her.
- 15. juni 2020: Byvandring i H.P. Hannsens fodspor afvikles i Aabenraa.
- 15. juni 2020: DR 1 sender live fra Dybbøl 20-21. Blandt gæsterne på scenen er statsminister Mette Frederiksen (S), der vil holde en tale om Genforeningens betydning.
- 15. juni 2020: Jubilæet markeres i Fredericia med vandring fra Genforeningsmonumentet til Sct. Michaelis Kirke, hvor der afvikles en mindre koncert.
- 15. juni 2020: Sigurd Barrett vil med sang og musik fortælle om Genforeningen i et nutidigt perspektiv i Thorøhuse Forsamlingshus i Assens.
- 15. juni 2020: Museum Midtjylland og Slægtshistorisk forening Herning holder byvandring i Herning i anledning af Genforeningen.
- 15. juni 2020: Udstillingen "Kastebolden Ærø - Under grever, hertuger og konger" åbner på Ærø Museum.
- 6. juli: Historieweekend på Løgumkloster Refugium om genforening og nye tider.
- 10. juli 2020: Genforenings- og Grænsemuseet i Christiansfeld åbner fotoudstilling og markerer 25-års jubilæum.
- 12. juli 2020: Deutsches Museum Nordschleswig i Sønderborg åbner efter ombygning med ny udstilling om Genforeningen.
- 3. august 2020: Kunstprojektet ”Spejlinger” åbner i Multikulturhuset i Sønderborg.
- 8. august 2020: Udstillingen ”Det særligt danske?” åbner på Museet på Sønderskov. (Udskudt til denne dato grundet covid-19.)
- 2. september 2020: Foredrag om ”Danske grænsekæmpere” i Christiansfeld Centret.
- 5. september 2020. De forbudte sange. Skuespiller Bodil Jørgensen og Martin Schacks Trio fremfører gamle sønderjyske sange i Folkehjem, Aabenraa. (Udskudt til denne dato grundet covid-19.)
- 6. september 2020: Teaterforestillingen ”Her går grænsen” opføres i Hviding Forsamlingshus ved Ribe.
- 13. september 2020: Genforeningsgåtur i Kolding.
- Maj/juni 2021: Alsang med Phillip Faber og Sønderjysk Pigekor i Alsion, Sønderborg. (Udskudt grundet covid-19, nærmere dato følger.)
- 24. maj 2021: Motionsløbet Royal Run skulle have været holdt i Sønderjylland her i 100-året, men arrangementet er udskudt et år. I foråret 2021 afholdes også DGI’s stafetløb gennem syv sønderjyske kommuner.
- 30. maj 2021: Sangerfest på Skamlingsbanken. (Udskudt til denne dato grundet covid-19.)
- 6. juni 2021: Folkefest i Skibelund Krat. (Udskudt til denne dato grundet covid-19.)
- 15. juni 2021: Den kongelige rundtur i Sønderjylland med Dronningen som hovedperson er hele 100-årsmarkeringens højdepunkt. Udskudt til Genforeningsdagen næste år.
Se mange flere arrangementer på hjemmesiden for Genforeningen 2020.
Eksternt indhold kan ikke vises på grund af manglende samtykke til marketing cookies.