Prøv avisen
Skilsmissejul

For skilsmissefamilier er julen dilemmaernes tid

Illustration: Rasmus Juul.

Julen nærmer sig, hvilket betyder familiesamvær og traditioner i mange danske hjem. Men for mange skilsmissefamilier kan juledagene samtidig være en tid med masser af dilemmaer: For hvem skal have børnene, og hvor meget må en potentiel ny partner bestemme? Husk at lytte til børnenes ønsker, lyder rådet fra eksperter

Tre personer, tre forskellige skilsmissehistorier. Fælles er, at de vil gøre alt for, at det bliver ”den perfekte jul”. Utallige flashback, hvor tilskuerne oplever tre individuelle kampe for at nå de tusindvis af julearrangementer, som deres skilsmissejul indebærer. For forældrene må de for alt i verden ikke skuffe.

Ordene handler om teaterstykket ”Jul i Skilsmisseland”, som denne jul spiller på teatret Mungo Park i Allerød. Med tre skuespillere i rollerne som skilsmissebørn skal de mange dilemmaer, som julen indebærer for mange skilsmissefamilier, under lup. For julen skal vel være hjerternes fest, men, som titlen antyder, er højtiden samtidig en verden for sig.

Selvom forestillingen er fiktion, er den yderst aktuel, for dilemmaerne er virkelighed for tusinder af danske skilsmissefamilier, som med julens snarlige komme også må stille sig selv spørgsmålet: Hvordan sikrer vi, at det bliver den bedst tænkelige jul?

Og i en tid, som mange forbinder med familiesamvær og traditioner, som ikke har ændret sig i generationer, er det ikke altid så ligetil. Det skaber nemlig mange sammenstød, når forholdet eller ægteskabet er gået itu, og én fælles idé om, hvordan julen skal tage sig ud, er blevet til to. Det fortæller Line Rodsten, psykoterapeut og konfliktvejleder. For hvem skal have børnene – og hvilke dage? Burde vi holde julen sammen for børnenes skyld? Hvor meget må en potentiel ny partner bestemme? Og bedsteforældrene, de skal vel også have tid til at være sammen med børnebørnene?

”Der er talrige spørgsmål, som pludselig melder sig for en skilsmissefamilie. Alle de problemstillinger, som eksisterer i løbet af året, bliver så at sige sat på spidsen i juledagene, fordi det er en tid, som hver enkelt forælder prioriterer utroligt højt, og som er forbundet med dybe traditioner. Mange familier oplever, at det kan være utroligt svært at få enderne til at nå sammen,” siger Line Rodsten.

Som resultat af det kommer mange børn også i klemme i juledagene. Det mærker de hos den anonyme telefonrådgivning for børn, Børnenes Skilsmissetelefon i Statsforvaltningen.

”Op til julen oplever vi en stigning i antallet af opkald til Børnenes Skilsmissetelefon. Normalt modtager vi ugentligt omkring 25-30 opkald, og det stiger op til jul,” siger Gitte Mikkelsen, børnesagkyndig i Statsforvaltningen. Hvor mange flere opkald er dog meget forskelligt, bemærker hun og fortsætter:

”Julen er for de fleste forbundet med familietid og samling af familien, og det gør det svært for mange skilsmissebørn, fordi de netop lever i brudte familier.”

Og brudte familier er der kommet flere af gennem tiden. Således viser tal fra Danmarks Statistik, at 268.569 danske børn er ”delebørn,” hvilket svarer til omkring en fjerdedel af alle landets børn.

Når et af disse delebørn ringer til Børnenes Skilsmissetelefon i december måned, er det især, fordi de er usikre på, om julen nu bliver, som de havde håbet, forklarer Gitte Mikkelsen:

”For eksempel drejer det sig om, at børnene slet ikke har lyst til at følge den aftale, der sammen med forældrene er blevet lavet. Omvendt er der også de børn, som slet ikke vil inddrages i planlægningen.”

Således oplever de børnesagkyndige i Statsforvaltningen, at hvis børnene ikke vil inddrages i planlægningen, kan det hænge sammen med, at konfliktniveauet mellem forældrene er så højt, at barnet bliver involveret i forældrenes skænderier ved at mene noget om julen. I andre tilfælde er julen ikke længere forbundet med noget hyggeligt, når den ikke længere kan fejres med både mor og far.

Når et barn ikke længere forbinder julen med noget hyggeligt, kan det ifølge Marianne Rasmussen, chef for BørneTelefonen hos Børns Vilkår, være et resultat af, barnet ikke længere føler sig hørt.

”Det handler ikke om, at børnene skal tage ansvar, for det hviler udelukkende på forældrene. Men generelt er det vigtigt at lytte til barnet og høre, hvad det har af planer i og forventninger til julen. Føler et barn sig overset, kan det nemt komme til at føle sig ensom, og det kan man undgå hvis barnets – og ikke forældrenes dagsordenen – kommer i første række,” forklarer hun.

Men selvom barnets ret skal komme i første række, kan det samtidig være svært for en brudt familie at få enderne til at nå hinanden i juledagene. For har man fået sig en ny partner, som har børn fra et tidligere forhold, er det et dilemma, om den nye familie skal prioriteres før ens biologiske børn. En svær situation, forklarer John Aasted Halse, psykolog og forfatter til bogen ”Dilemmaer i den moderne familie”.

”Men jeg synes, det er vigtigt at betragte det sådan, at man skal prioritere den nye familie – for den består nemlig også af de biologiske børn. Som forælder gør man bedst i at betragte sin familie som en helhed,” siger han og peger på, at for mange består den største problemstilling så i, om de biologiske børn skal holde jul hos mor eller far. For mange resulterer det imidlertid i, at barnet holder jul hos for eksempel far den 23. og mor den 24 december. Og det skal man ifølge John Aasted Halse være varsom med:

”Skal barnet deltage i to gange fuldtonet jul, risikerer man at hive magien ud af juleaften. Det skal forældre have for øje. I stedet kan man være med til at understøtte den særlige følelse, som julen bidrager til hos barnet, ved at sige, at der kun er en fuldtonet jul om året,” siger han og afslutter:

”Men vigtigst er det at lytte gevaldigt meget til barnet og dets behov.”