”Jeg er i krig for min eksistens – jeg er en enmandshær”.
Louise læner sig ud over rælingen, så vinden får fat i kjoleskørtet, der blafrer over Furesøens sagte vuggende vandspejl. Hun er horeungen, grevinden, skøgen, madonnaen, danserinden – hun er Danner. Pigen fra rendestenen, der blev kong Frederik den Syvendes skandaliserede hustru til venstre hånd, som livet igennem gik i brechen for fattige kvinders kår og ret til et værdigt liv.
Hun er én af danmarkshistoriens betydelige kvindeskikkelser og som sådan selvskrevet til et dramatisk portræt i en tid, der synes besat af fortidens viljestærke heltinder.
Dramatiker Line Mørkeby har fået et medrivende, fortættet trekantsdrama ud af fortællingen om den gæve Grevinde Danner, som tidligere på sommeren blev opført på Det Flydende Teater på Furesøen, og som nu er taget på turné. Historien har karakter af et episk eventyr. Den stakkels fattige Louise, der må gå så grueligt meget igennem, før hun omsider får sin konge og det halve kongerige. Sådan får vi serveret den fængslende historie om Danner. Pigen med det borgerlige navn Louise Rasmussen fødes som uægte barn af en fattig tjenestepige og en kynisk herremand.
Som 11-årig flyr hun rendestenslivet til fordel for tilværelsen som figurant ved balletten på Det Kongelige Teater. Også her er mændene nogle værre nogle, der piller på småpigerne. De fornemme cirkler omkring nationalscenen danner dog tillige ramme for mødet med den blide bladarving Carl Berling (Rolf Hansen), som bliver Danners livslange ulykkelige kærlighed.
Også den forlystelsessyge arveprins Frederik fatter interesse for den bramfrie rendestenstøs, og konturerne af et veritabelt trekantsdrama tager form. Med kærlighedshistoriens forviklinger som prisme kommer vi omkring centrale dele af danmarkshistorien, der blandt andet tæller Grundlovens vedtagelse i 1849 og den deraf følgende sikring af grundlæggende demokratiske borgerrettigheder.
At man så har gjort Grevinde Danner til primus motor i denne betydningsfulde samfundsudvikling, mens kong Frederik reduceres til hendes afmægtige marionet, er nok nærmere en dramatisk stramning.
Det samme gælder, da Mørkeby lader Danner gå på barrikaderne for alverdens forfulgte; kvinder, sigøjnere, indvandrer under ét. En flot nok fortolkning af grevindens filantropiske engagement.
Man kan også diskutere, om ikke Frederik den Syvende bliver vel voldsomt karikeret som den jamrende drikfældige slapsvans i Brian Hjulmanns gestaltning. I det hele taget tangerer det det overgjorte, når fortællingens mænd alle som én ”gir’ den som” ynkelige, handlingslammede svæklinge, der får den brave grevinde til at redde sig ud af det brændende slot.
Ser man bort fra denne lidt trættende travesti, er det lykkedes at lave en særdeles medrivende, rørende og velskrevet skildring af en kvinders kamp fra rendestenen til magtens tinder. Det er mere inderligt persondrama, end det er danmarkshistorie, men som sådan fungerer det overbevisende stærkt og vedkommende – også uden, at der går for meget moderne kønspolitisering i den.
Lise Lauerblad er fænomenal i rollen som Danner. Overbevisende som nådesløs enmandshær i sin ulige kamp for frihed og indflydelse. Spændt ud mellem sårbarhed og valkyrisk styrke er hun svær at ryste af sig selv efter, man har forladt den sejlende scene. Også d’herrer Hjulmann og Hansen gør gode figurer og leverer et svendestykke i sublimt samspil som Frederik den Syvende og Carl Berling. Det hele er flot flettet sammen af et lavmælt og virkningsfuldt musikalsk akkompagnement.