Landets fitnesskæder kan melde om stigende interesse blandt danskerne for at besøge træningscentret juleaften, opskrifter på sund julemad fylder damebladene, og firmaer melder om stor efterspørgsel på julekalendere, hvor chokoladen er skiftet ud med tørret frugt.
Tendensen kan ses som et udtryk for, at danskerne er blevet mere sundhedsbevidste, men den kan også ses som et udtryk for det stik modsatte. Det mener ernæringsekspert Per Brændgaard.
”Det viser, at danskerne simpelthen ikke har forstået, hvad sundhed egentlig er. Alt for mange har et snævert biologisk syn på sundhed, hvor man overser både den mentale og den sociale sundhed,” siger Per Brændgaard.
For nylig deltog han i en radiodebat, hvor han blev irettesat af en religionsforsker, da han argumenterede for, at sundhed er blevet en slags ny religion. Religionsforskeren mente nemlig, at der ikke blot var tale om en erstatning, men at sundhed er blevet en religion i ordets leksikale forstand.
”Religionsforskeren slog fast, at disse fortolkninger af sundhed er så dogmatiske, at de lever op til definitionen på en religion. Der er tale om et fast sæt af leveregler, og hvis du overholder dem, får du frelse. Den her fanatisme vil særligt vise sig ved traditionelle højtider, fordi man her bliver mindet om det religiøse,” siger Per Brændgaard og påpeger, at det også skyldes, at julen er fuld af fristelser, hvilket gør det til en tid, hvor man i endnu højere grad kan udmærke sig som ”en ekstra god sundhedsdiscipel”.
”En spinning-time juleaften kan føles meget sundere end enhver anden aften, fordi det giver følelsen af at trodse det syndige og inaktive liv ved at sidde på cyklen, mens andre sidder derhjemme og æder for meget,” siger Per Brændgaard.
Morten Ebbe Juul Nielsen, der er lektor i anvendt filosofi på Københavns Universitet og forfatter til bogen ”Forbandede sunddom”, tror, at ”sundhedsmanien” har sneget sig ind i juledagene, fordi der fra samfundets side er en forventning om, at man dyrker fitness og spiser sundt året rundt.
”Sandheden er, at hvis du vil være noget ved musikken, så skal du være med på sundhedsbølgen. I mange kredse kan der være social kapital at hente ved at vælge kalkun til jul, fordi det er en mager fugl, og Waldorfsalaten skal helst laves på skyr. Man skal gerne købe hele sundhedspakken, og hele pakken inkluderer naturligvis også julen,” siger Morten Ebbe Juul Nielsen.
Den åbenlyse konsekvens af sundhedsmaniens entré i julen er, at der forsvinder tid fra andre meningsfulde ting, man kunne kaste sig over, mener Morten Ebbe Juul Nielsen.
”For hver time, man bruger til fitness, er der én time mindre i selskab med familien, én time mindre til at læse digtsamlinger eller hjælpe sin nabo. Der hersker i visse kredse en mærkelig opfattelse af, at én time i fitness giver to timer igen. Personligt vil jeg mene, at julen traditionelt set er en tid, man bruger sammen med familien, så jeg kan ikke lade være med at tænke, at det er lidt perverst, at der pludselig skal presses en 10-kilometersløbetur ind juleaften, ” siger Morten Ebbe Juul Nielsen, der også kan få øje på samfundsmæssige konsekvenser:
”Problemet er, når der opstår en forventning om, at alle i samfundet skal deltage i sundhedsræset. Det risikerer at øge uligheden inden for sundhed, fordi det er de ressourcesvage, som knækker nakken på det. De tænker, at hvis man skal løbe en lang tur juleaften og lave Waldorfsalat på skyr til julemiddagen, før man er sund, så kan det være lige meget.”
Bente Klarlund Pedersen, der er professor ved TrygFondens Center for Aktiv Sundhed på Rigshospitalet, er ligeledes ”træt af at høre om sund jul”. Det afgørende er nemlig ikke, hvordan man lever mellem jul og nytår, men mellem nytår og jul, fortæller hun.
”Men hvis vi skal være alvorlige, så er det faktisk vigtigt, at man holder lidt igen, hvis man har haft et par dage, hvor man har givet den gas med fedt og sukker,” siger hun og fortæller om et forsøg, hvor man undersøgte, hvor hurtigt konsekvenserne af inaktivitet viser sig.
Raske unge mennesker, som til daglig gik 10.000 skridt om dagen, skulle i 14 dage nøjes med at gå 1500 skridt dagligt. Undersøgelsen viste, at konditionen dalede markant, de tabte ét kilo muskelmasse, der ophobede sig fedt omkring maven, stofskiftet ændrede sig, og de fik større risiko for at udvikle type 2-diabetes.
”Det viser, at det næppe er nogen god idé at bruge 10 timer hver dag i juleferien på at se film med børnene. Men generelt set er det ikke nødvendigt at bekymre sig om ens sundhed i juledagene,” siger Bente Klarlund Pedersen.
”Man behøver heller ikke at gå til fitness juleaften, men man kan i det mindste overveje at gå hen til kirken.”